Politiet efterlyser 14-årig dreng som er gået fra sygehus

Lørdag morgen er en dreng gået alene fra Bispebjerg Hospital i København. Han er spinkel og går dårligt.

Arkivfoto: Bispebjerg Hospital. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech Andersen

Københavns Politi efterlyser en 14-årig autistisk dreng, som er gået alene fra Bispebjerg Hospital lørdag morgen omkring klokken 08.00.

Drengen, som var indlagt på sygehuset, er cirka 170 centimeter høj og spinkel af bygning. Han var iklædt en sort trøje med hvidt på skuldrene og sorte bukser med et Adidas-logo på låret.

Det fortæller Carsten Reenberg, der er vagtchef ved Københavns Politi.

»Vi efterlyser ham, fordi han har svært ved at tage vare på sig selv,« siger han.

Den efterlyste dreng går meget dårligt og slæber sine ben afsted, lyder det fra politiet.

/ritzau/