Pårørende presser depressive til at droppe pillerne

Folk med depression kan føle sig presset af pårørende til at droppe den antidepressive medicin. Det kan have alvorlige konsekvenser, hvis den depressive pludselig stopper den medicinske behandling.

Jørgen Nexøe-Larsen led i ti år af en depression, uden at han vidste, hvad han fejlede. Singlen »Mørkeland«, skrevet af Nathalie Ostrynski, fortæller hans historie. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Du ser ikke syg ud. Burde du ikke bare droppe pillerne? Du kan godt klare dig uden.«

Spørgsmålet er ikke ualmindeligt for folk med depression, der under deres behandling tager antidepressiv medicin for at holde skyggetankerne på afstand. Flere af dem oplever ligefrem, at de bliver presset af deres nærmeste til helt at droppe medicinen.

Men det kan have alvorlige konsekvenser, hvis presset fra de pårørende får den depressive til at stoppe den medicinske behandling fra den ene dag til den anden. Depressionen risikerer at trække ud og efterlade dybe psykiske ar, der ellers kunne have været undgået. Sådan lyder det fra DepressionsForeningen og Psykiatrifonden, der begge beretter om depressive, som føler sig presset af deres pårørende.

»Det er en af de store udfordringer for de mennesker, der tager antidepressiv medicin. De føler sig presset til at trappe ned eller holde helt op, fordi de bliver mindet om, at det er skamfuldt at være syg med depression. Det er en oplevelse, som rigtig mange har, og det er problematisk,« siger Kasper Tingkær, sekretariatschef i DepressionsForeningen.

»Ligesom med terapien,« fortsætter han, »forsøger man med medicinen at holde folk ude af sygdommen, indtil man er tilbage i balance, og det kan godt tage halve og hele år. Derfor risikerer man at få en ny depressionsepisode, hvis man dropper medicinen for tidligt, og de efterfølgende episoder vil typisk være værre end de første. Det hele handler om at få så få, korte og mindst muligt dybe depressioner som muligt. Men når man så presser folk ud af behandlingen, risikerer man at forlænge depressionsperioden og gør dem lettere modtagelige over for nye depressioner.«

Risiko for selvmord

Depressionsforsker Poul Videbech, professor i klinisk psykiatri ved Aarhus Universitet, møder jævnligt depressive, som indlægges på Aarhus Universitetshospital, netop fordi pårørende har presset dem til at stoppe med at tage deres medicin.

»Det er et kæmpe problem, der i sidste ende kan koste folk livet,« siger Poul Videbech og uddyber:

»Jeg har været ude for, at mennesker begik selvmord, efter at pårørende har rådet dem til at stoppe behandlingen. Det er forfærdelig tragisk, specielt for de pårørende, der skal leve videre med den viden om, at det ikke behøvede at være gået sådan.«

Depression er med tiden blevet en dansk folkesygdom. Omkring 200.000 danskere lider af den psykiske lidelse, og mange tager antidepressiv medicin som et led i deres behandling.

Men netop fordi sygdommen foregår i hjernen og ikke er synlig for de pårørende, bliver det ifølge Kasper Tingkær grænseoverskridende, når man kan behandle noget usynligt med noget så håndgribeligt som piller.

Når de pårørende presser de depressive til at lade pillerne stå, hænger det ifølge Psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, der har mere end 40 års erfaring i psykiatrien, også sammen med, at medicinen påvirker patienten følelsesmæssigt og kan medføre seksuelle bivirkninger som manglende sexlyst og rejsningsproblemer.

Både hos DepressionsForeningen og Psykiatrifonden peger man på mediernes dækning af den antidepressive medicins bivirkninger som den største faktor til, at flere pårørende presser de depressive til at droppe pillerne.

Ifølge Poul Videbech opstår frygten for bivirkninger, fordi de nærmeste mangler forståelse for, hvor alvorligt det kan være at få tilbagefald i depressionen. Derfor opfordrer han læger og psykiatere til at inddrage og informere de pårørende så grundigt som overhovedet muligt om at have en depression.

»I dag ved vi, at depression er en sygdom, der har tendens til at vende tilbage. Det er meget sjældent, man kun har en eneste depression i livet. Derfor drejer det sig om at forebygge depressioner, for hver gang man får en ny depression, vil man fungere en lille smule dårligere, når man bliver rask igen. Depression er meget mere ondartet, end man troede førhen,« fortæller Poul Videbech.

Pårørende lider af medicinforskrækkelse

Hos Landsforeningen SIND og Bedre Psykiatri, der begge rådgiver pårørende om sindslidende, genkender man ikke problematikken med pårørende, der presser syge til at droppe deres antidepressive medicin.

Alligevel har man i telefonrådgivningen hos SIND oplevet, hvordan der over det seneste halve år er opstået en »medicinforskrækkelse« blandt pårørende og de depressive selv, som ringer ind.

»De er usikre på, om det nu er godt at tage medicinen eller ej. Netop fordi der har været så meget dækning i medierne af risikoen ved antidepressiv medicin. Så opfordrer vi dem til at klappe hesten. Dér, hvor vi oftest møder bekymring og frustration hos de pårørende, er, når den depressive patient dropper sin medicin før tid. De pårørende er nemlig meget bange for tilbagefald,« fortæller psykolog Birgit Østergaard, der arbejder som pårørenderådgiver hos SIND.

Skepsissen over for den antidepressive medicin er dog ikke udelukkende negativ, mener Poul Videbech. De pårørende bør nemlig holde nøje med, om medicinen skubber den depressives sindstilstand i en bedre, lysere retning.

Hvis der over flere måneder endnu ikke er sket mærkbare forandringer, ja, så bør de kontakte deres egen læge eller psykiater og sammen vurdere, om den medicinske behandling skal fortsætte.

»Ophøret af en behandling med antidepressiv medicin skal foregå på baggrund af en meget grundig rådgivning, hvor man tænker hele livssituationen igennem med sin læge eller psykiater, før man tager sådan et skridt. Det skal planlægges meget nøje med at trappe langsomt ned. Man skal for eksempel ikke trappe ud af medicinen, hvis man skal begynde på et nyt job eller til en vigtig eksamen, fordi det kan være en meget krævende periode,« siger han.