På jagt i klitten

Det er de rige og kendte, der holder ferie i Gl. Skagen i uge 29. Og hvor de er, er sladderbladsjournalisterne, der går på jagt i klitterne, bevæbnet med kikkert og telelinse.

På toppen af en klit i Gl. Skagen tjekker Journalist Jacob Heinel Jensen fra Se og Hør kikkerten, mens fotograf Thomas Laursen skanner stranden for kendte med sit 500mm objektiv. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hov er det ikke Morten Grunwald?«

Jacob Heinel sidder på terrassen på Ruths Hotel. Han er journalist på Se og Hør og har været i Skagen i uge 29 i selskab med fotografen Thomas Laursen.

»Næh, det var det vist ikke,« siger han, da en ældre mand i orange polo kommer tættere på.

Han holder øje, selv mens han spiser en hurtig aftensmad, tatar og cola light til. Fotografen får en bøf. Danskvand til. De er lige tjekket ud af Brøndum, har sidste aften i Gl. Skagen, hjem en dag tidligere end planlagt, fordi han har fået et tip og må til udlandet.

»Så vi dropper Frederik Fetterleins fest,« siger han:

»Vi fik Caroline, så vi er glade. Det ville vi normalt flyve til London for, så det er godt for os, virkeligt godt,« siger han.

Han er på fornavn med de kendte. Caroline, Frederik, Mary og Rigmor. Taler om dem, som er de gamle nære venner.

Caroline er Caroline Fleming. Øjeblikkets mest interessante navn for Se & Hør. Jacob Heinel har skrevet om hende flere gange. Fundet hende i London og fulgt efter hende der:

»Til sidst mødte hun os på sin lokale Starbucks. Da hun fik øje på os, var hun helt sådan »Oh My God«! Men hun kom over og sagde »må jeg så ikke lige se de billeder, I har taget af mig«,« siger han med et grin.

Det hotteste navn

Så nemt gik det ikke i Skagen.

»Vi lavede en ønskeliste, inden vi tog herop. Caroline, Rigmor og kronprinsparret. I den rækkefølge. Caroline er det hotteste navn lige nu, efter at Nicklas Bendtner 12. juli skrev på sin hjemmeside, at han skulle have barn, og at de var forlovede,« siger han.

»Jeg vidste, hun var her, for jeg havde læst det på B.T.s hjemmeside,« siger han:

»Og jeg var helt sådan fuck fuck fuck, vi SKAL have hende,« siger han. Så han gik i gang. Kørte rundt på vejene i Gl. Skagen, hvor han ved, at hun tidligere har boet. Gik i klitterne sammen med fotografen. Kikkert om halsen. Kigge, kigge, kigge. Ud til fodboldbanen, hvor Kronprinsen tidligere har spillet fodbold dagen derpå. Forbi de huse, han har boet i. Køre rundt i Gammel Skagen. Forbi Strandhotellet, Jeckels Hotel og Ruths. Ned af vejen, til højre og rundt igen. Bare kigge kigge kigge.

»Jeg aner ikke, hvor mange gange vi har kørt rundt her,« siger han:

»For mange.«

Han griner.

»Onsdag morgen tog vi ind til Skagen by og var nede på havnen, og vi fik øje på en lyshåret kvinde og var sådan helt »Ej, er det Caroline Fleming«, og det var det. Jeg gik over til hende og præsenterede mig, for jeg havde brug for at snakke med hende, fordi vi har en historie om, at hun ikke er blevet skilt i den her uge. Det ville jeg gerne have hende til at forholde sig til,« siger han:

»Normalt ville vi tage billeder først. Billeder er vigtige,« siger han:

»Men hun ville intet sige, og hendes veninde kom over og spurgte, om vi ikke ville lade hende få fred. Jeg forstår så ikke, at man tager herop i den her uge, hallo, det er uge 2900, hvis man vil være i fred, når der er så mange journalister, men veninden påstod, at de ikke vidste, at det var en særlig uge,« siger han og tilføjer skeptisk:

»Jeg troede ikke, der fandtes nogen, der ikke kendte den her uge.«

Så han fulgte efter hende:

»Nogle timer, hvor vi tog billeder af hende,« siger han:

»Jamen, vi går tæt på hende, nogle få meter. Hun er professionel nok til bare at fortsætte med de ting, hun gør. Jeg forstår ikke helt, at hun ikke bare stiller op til et billede. Hvis hun gjorde det, ville vi jo lade hende være. Og altså, hun har jo selv gjort meget for at blive kendt. Hun er TV-baronessen, hun er med i alle mulige reality-programmer, hendes kæreste skriver på sin hjemmeside, at de skal have et barn. Der er da ingen, der presser dem til at udsende en pressemeddelelse, hvis de ikke vil have opmærksomhed,« siger han.

Ville du respektere det, hvis hun stillede op og snakkede i fem minutter? Ville du så lade hende være, hvis I mødte hende på stranden?

Han griner:

»Vi ville lade hende gå resten af dagen på havnen, men hvis vi mødte hende på stranden, ville vi tage billeder,« siger han:

»Det ville jo være vildt gode billeder.«

Caroline Fleming er det eneste, de fik ud af ugen:

»Her er ikke mange kendte, jeg tror, de holder sig lidt væk. Måske orker A-navnene ikke at være her, når vi er her. Kronprinsen kom jo ikke. De er nede i jagthytten i Trend, 100 kilometer herfra, men de kommer åbenbart ikke herop. De var her heller ikke sidste år, så måske kan man ikke regne med det mere,« siger han:

»Men der er godt nok mange penge heroppe. Jeg har aldrig - selv ikke i Beverly Hills - set så mange dyre biler samlet ét sted som i går her foran Ruths. Det var Ferrarier, Mercedes, Bentleyer, Alfa Romeoer, BMW, Audi, helt vildt altså. Folk har mange penge,« siger han.

Uden for det gode selskab

På terrassen på Ruths er der blød eftermiddagsstemning. Træthed efter flere nætter på Hyttefadet. Ansigter, der er krøllede af brug. Der er cola på mange borde, tjenerne går frem og tilbage med cafe latte og serverer ekstra tallerkener med pommes frites med, som en tjener siger med et skævt smil, »sauce heinz« til. Gæsterne skæver til Jacob Heinel og hans fotograf.

»Er det Se og Hør, du sidder sammen med,« spørger en bekendt, da jeg går forbi ham.

En af tjenerne, der resten af ugen har været utroligt lattermild og venligt flabet, er køligt reserveret:

»En cola, ja tak,« siger han.

Jacob Heinel kender godt fornemmelsen af ikke at være en del af det gode selskab:

»I starten gik det mig faktisk ret meget på. Jeg brød mig ikke om det, og jeg bryder mig da ikke om at følge efter folk, der ikke bryder sig om det. Det er ikke sjovt, men det interesserer jo folk. Der er 200.000, der læser det hver uge, og jeg synes, at kendte i Danmark burde forholde sig lidt mere positivt til at være kendte. Tænke, at det er fordi, der er nogle, der ser op til dem, at de er interessante. De skulle da være stolte over, at der er nogle, der beundrer dem,« siger han:

»Folk burde måske også overveje, om de giver et billede af sig selv, som de er flove over. Jeg kan da godt forstå, hvis Jes Dorph ikke synes, det er fedt, at han bliver fotograferet vildt fuld, hvis han skal op og lave nyheder næste morgen, men hvis han sidder og drikker rødvin på Mash en anden dag, jamen herregud, hvor slemt er det? Hvis folk har så svært ved at se, hvad de laver, skulle de måske lade være,« siger han.

»De burde lægge en strategi for, hvordan de vil være kendte. Hvor de går hen, og hvor meget de giver fra sig. Sådan en som Thure Lindhardt, han har gjort det. Han siger jo, at når han spiller film eller teater, vil han ikke have, at folk ved for meget om ham, så det står og fnidrer billedet. Ham ser du jo heller aldrig i skandaler. Han har jo valgt, hvad han laver, og hvor han går ud,« siger han:

»Dem, der kommer her, de ved jo, at vi også kommer,« siger han:

»Jeg synes, jeg har det bedste job, altså, selvom andre kan synes, det er underligt. Selv min egen mor, når jeg er hjemme i Esbjerg og snakker i telefon om et eller andet, Annis bryster eller sådan noget, så skal hun altid lige være sådan »Jamen, er det nu så vigtigt? Hvorfor gider du da det?« Sidste gang, jeg var der, sad hun og min far så og snakkede om en eller anden henne på vejen, der var blevet skilt, og der var noget utroskab, og de sladrede frem og tilbage, og jeg var helt sådan: »Hallo! Hvad er det lige I laver? I sladrer jo selv helt vildt, altså.« Det er det samme, jeg laver. Jeg sladrer bare ikke om en eller anden ligegyldig, der har været utro, jeg skriver om folk, der faktisk kan noget. Men det er jo sladder. Det gør alle, vi kan jo godt lide det.«