Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Du bør nok være ekstra varsom med at klikke »ja tak« til en gratis prøvepakke med for eksempel slankemidler og e-cigaretter, når du surfer rundt på internettet.
Den gratis pakke kan dække over et dyrt abonnement, som ofte kan være svært at opsige.
Forbrugerombudsmanden har modtaget en række klager fra forbrugere, der er føler sig snydt, og har nu valgt at reagere.
- Det vil være vildledende at betegne noget som en prøvepakke eller startpakke, hvis der reelt er tale om en almindelig abonnementsaftale, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.
- Virksomheder, der vil sælge abonnementsaftaler på deres produkter, skal sørge for, at det fremgår klart og tydeligt af markedsføringen. Salget af abonnementer må ikke skjules med et tilbud om en gratis prøvepakke, hvor forbrugeren tror, at de kan få lov til at prøve et produkt uden yderligere omkostninger, understreger han.
Henrik Øe vil nu undersøge, om markedsføringen og den efterfølgende opkrævning af udgifter til abonnementet stemmer overens med markedsføringsloven.
Hvis det ikke gør, så vil han bede om hjælp fra politiet til efterforskningen, så han kan gribe ind over for de ansvarlige.