Mens Danmark var optaget af tronskifte og royal fest, udsendte Justitsministeriet 12. januar en noget teknisk og kryptisk tekst.

Teksten kunne groft sagt opsummeres således:

Overvågningen af danskernes teledata er blevet udvidet med virkning fra 10. januar. 

Regelændringen betyder, at politiet nu under efterforskning af grov kriminalitet kan få adgang til endnu flere borgeres loggede teledata – altså metadata om sms’er og iMessages samt tidspunktet og varigheden af alle telefonopkald, dine geografiske placeringer samt alle telefonnumrene, du har været i kontakt med. Vel at mærke uden, at borgerne nødvendigvis er mistænkte for nogen forbrydelse.

Efter flere år, hvor EU-domme ad flere omgange har fastslået, at de danske logningsregler har været for vidtgående og ulovlige, er dette led i forsøget på at lave en lovlig ordning.

Men noget tyder på, at de nye regler er ulovlige.

»Der er en væsentlig risiko for, at de nye regler er for omfattende og er i strid med de europæiske menneskerettigheder og igen vil blive underkendt af EU-Domstolen,« lyder vurderingen fra juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar.

»Det er bekymrende for danskernes rettigheder. Det er der ikke nogen tvivl om. Det her var anledningen til at sikre beskyttelsen af befolkningen, men det er der altså en væsentlig risiko for ikke er lykkedes,« siger Marya Akhtar.

Mindst 3,9 millioner borgere

Problemet er, at logningen og politiets adgang til de loggede data muligvis er så vidtgående, at det krænker retten til privatliv som defineret i EU-chartret om grundlæggende rettigheder. 

Den nye regel handler om den såkaldte geografiske logning, og den må ifølge EU-retten ikke dække hele landet.

Risikoen består i, at teleselskaberne efter de nye regler skal logge oplysninger om et for stort antal borgere til brug for politiets efterforskning.

Lovændringen betyder, at ikke færre end 3,9 millioner borgere i Danmark, svarende til 67 procent af befolkningen, kan få kigget i deres teledata af politiet, oplyser Institut for Menneskerettigheder med henvisning til en tidligere vurdering fra Rigspolitiet.

Områder på tre gange tre kilometer

Konkret handler lovændringen om, at politiet ikke længere nøjes med at stikke fingrene ned i opkald og sms'er fra de geografiske områder, hvor der anmeldes mange forbrydelser. Nu kan politiet også få fat i alle teledata fra det geografiske område, hvor de dømte gerningsmænd har bopæl.

Sagt med andre ord: Reglerne dækker altså nu både Strøget, hvor forbrydelserne er begået, og en del af den forstadskommune, som gerningsmændene kan have bopæl i.

Problemet er, at det ikke kun er de kriminelle, der indgår i overvågningen, for alle teledata inden for et område på tre gange tre kilometer på danmarkskortet indgår. Dermed bliver en meget stor del af landet dækket.

De 3,9 millioner danskere inkluderer ikke personer på besøg udefra. Antallet af overvågede borgere vil derfor reelt være højere end dette.

Politiets muligheder skal begrænses

Bor du som lovlydig borger i et område med mange dømte personer, så kan dine data således sammen med andres indgå i politiets efterforskning i sager om grov kriminalitet. Med grov kriminalitet menes ikke kun drab, røveri og voldtægt, men alt med en strafferamme på mindst tre år, herunder simpel vold.

Og ovenstående er altså baggrunden for, at Institut for Menneskerettigheder vurderer, at overvågningen kan blive for omfattende til at være spiseligt for EU-domstolen.

»Hele formålet med at have geografisk logning er, at det skal være afgrænset. Men ser man på, at langt over halvdelen af danskerne vil blive overvåget, så mener vi, at der er en risiko for, at det er i strid med menneskeretten,« siger Marya Akhtar.

Man kan så spørge: Hvorfor skal politiet ikke have de allerbedste muligheder for at opklare grov kriminalitet?

»Politiet skal naturligvis have de bedste muligheder, men det skal ske inden for rammerne af menneskeretten. Der skal være balance mellem hensynet til politiets værktøjer og hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder,« siger Marya Akhtar.

Formålet med at indrette samfundet sådan er, så der ikke sker misbrug af oplysningerne, understreger hun.

Denne problematik om vidtgående logning har Institut for Menneskerettigheder gjort opmærksom på flere gange, og instituttet har netop afsendt et høringssvar til Justitsministeriet i forbindelse med et nyt lovforslag, som skal indskrænke de danske regler om den såkaldte generelle logning, som benyttes i forbindelse med terrorbekæmpelse, så de kommer i overensstemmelse med EU-retten. Her advarer instituttet også om, at logningen – trods en indskrænkning – går for vidt.

Ifølge Justitsminister Peter Hummelgaard (S) er den øgede brug af geografisk logning et vigtigt værktøj for politiet i kampen mod bandekriminalitet og anden grov kriminalitet. 

»Udvidelsen er en konsekvens af de regler, som Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne vedtog i Folketinget i marts 2022, og politiet er nu klar til at understøtte denne del af den målrettede geografiske logning, så reglerne kan anvendes efter hensigten. Justitsministeriet vurderer selvsagt ikke, at den målrettede geografiske logning er i strid med EU-retten, og jeg er derfor ikke enig i kritikken fra Institut for Menneskerettigheder,« siger Peter Hummelgaard ifølge ministeriets presseafdeling. 

Opdatering: Artiklen er opdateret 25. januar klokken 7:29 med svar fra Justitsministeriet