Ny forskning afslører problemer med selvkørende biler: De kan blændes med en laserlygte – og det kan koste liv

Koreanske forskere er lykkedes med at blænde og snyde »Lidar«-teknologien, der benyttes på flere selvkørende biler og busser. Folketinget har for nyligt godkendt en forsøgsordning, der skal sende selvkørende transportmidler på de danske veje.

Det er den hvide boks ovenpå »Olli'en«, der indeholder laserradar-teknologien »Lidar«. Den kan, ifølge et nyt koreansk forskningsprojekt, blændes og snydes med laserlys. Det kan være til fare for trafikken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En enkelt mand med den rette laserlygte kan være nok.

Et præcist peg mod en selvkørende bil eller bus, og så er den blændet.

Et nyt koreansk forskningsprojekt har påvist, at laserradar-teknologien »Lidar«, der fungerer som hjerne og øjne bag en række selvkørende transportmidler, kan blændes eller snydes til at tro, at der et objekt foran den, selv om der er fri bane.

Det kan få teknologien bag til at aktivere køretøjets nødbremser eller starte en undvigelsesmanøvre – og på den måde være til fare for andre i trafikken.

»Hvis Lidar-teknologien i et selvkørende køretøj snydes, kan det have fatale konsekvenser svarende til en chauffør, der er blind eller ser illusioner. På trods af disse risici, overvejes der ikke sikkerhed mod den slags trusler i designet af Lidars til køretøjer,« lyder det i rapporten.

Forskerne har fundet ud af, at en infrarød laserlygte med den samme bølgelængde som det lys Lidar-boksen sender ud, kan blænde den. Det er et yderligere problem, lyder det, at lyset vil være usynligt for fodgængere og andre bilister, der dermed ikke vil have en chance for at opdage faren.

Der er Lidars på stort set alle selvkørende køretøjer, med Tesla'en som den mest markante undtagelse.

»Lidars er uden tvivl en af kerne-sensorerne i selvkørende transportmidler. Som øjnene bag kritiske sikkerhedssystemer, er deres pålidelighed afgørende og må ikke kompromitteres, fordi det kan true menneskeliv,« lyder det i rapporten.

Kan komme på vejene til efteråret

Berlingske har tidligere været på tur med den selvkørende minibus »Olli«, der for øjeblikket testes i et lukket kredsløb på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Olli’en er en af de selvkørende transportmidler, der opereres af Lidar-teknologien – helt konkret i form af en hvid boks på bussens tag.

Firmaet bag, Autonomous Mobility, sagde i den forbindelse til Berlingske, at de forventede, at Olli’en kunne komme på vejene til efteråret, og »måske allerede til august«. Det er siden nået et væsentligt skridt nærmere, da Folketinget 30. maj stemte en lov igennem, der åbner for forsøg med selvkørende transportmidler på de danske veje fra 1. juli.

Men de koreanske forskere maner til besindighed:

»Vi er ikke fortalere for en fuldstændig opgivelse af overgangen til autonom kørsel, fordi vi mener, at fordelene kan opveje ulemperne, hvis der tages højde for realistiske, negative scenarier. Men lige nu er sådanne overvejelser ikke til stede – derfor bør producenter begynde at overveje disse fremtidige trusler, før det er for sent,« lyder det i rapporten.

Tidligere har det også vakt bekymring, om den selvkørende teknologi kan blive hacket og misbrugt som et middel til terrorangreb.

»At biler kan hackes, er realistisk, for det er vist i virkeligheden. Hvad man så vil bruge en hacket bil til, er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for,« sagde Thomas Lund-Sørensen fra Center for Cybersikkerhed til Jyllands-Posten sidste år.

Berlingske har forsøgt at få et interview med folkene bag »Olli«, Autonomous Mobility, men det er endnu ikke lykkedes.