Robotterne kommer, og de marcherer mod dit job.
Nu er turen kommet til transportindustrien. Søndag skrev Berlingske, at der er bred opbakning i Folketinget til en ny forsøgsordning med førerløse busser. Søren Peter Johansen, faglig leder for Robotteknologi for Teknologisk Institut, forventer, at alle busser vil være førerløse inden for tredive år.
»Spørgsmålet er ikke, om busserne bliver førerløse, men hvornår de bliver det. Jeg tror dog, at det har relativt lange udsigter. Da jeg læste til datalog i 80erne sagde man, at om fem år var kunstig intelligens mennesket overlegent. Nu siger man om tyve. Mit bud er, at der går tyve-tredive år, før alle vores busser er førerløse,« siger Søren Peter Johansen.
Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er der i dag knap 12.000 buschauffører i Danmark.
»De mennesker blev jo ikke arbejdsløse«
De seneste år har debatten om robotterne raset. Men det er i virkeligheden ikke en ny debat. I snart hundrede år har den teknologiske udvikling udfordret og overfløddiggjort klassiske job. De førerløse bussers trussel mod erhvervet som buschauffør er en del af en tendens i samfundet.
Typograffaget er dødt, overfløddiggjort af ny teknologi. I efterkrigstiden sendte Marshall-planen traktorer og mejetærskere til landbrugene. Det fjernede behovet for de mange landarbejdere, der i stedet søgte mod byernes nye industrier. I dag er mere og mere industri automatiseret, og flere flytter mod serviceerhverv. Særligt IT-branchen har oplevet stor vækst. Men har vi overhovedet noget at frygte, når robotterne overtager vores job?
»Vi har jo igennem nogle hundrede år oplevet, at man har sagt, at ´teknologi vil tage vores arbejde´. Vi har oplevet det med landbruget, hvor der er langt færre ansatte i dag, men alle de mennesker blev jo ikke arbejdsløse. De gik til industrien og senere til servicesektoren. Det her er en gammel historie, og historien viser, at jobbene pibler frem andre steder. Den samlede beskæftigelse er jo ikke reduceret. Tværtimod,« siger Per Kongshøj Madsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Han mener ikke, at buschaufførerne har noget at frygte.
»Den teknologiske udvikling har overflødiggjort erhverv før, og det vil ske igen i fremtiden. Jeg er fuld af optimisme for, at de her buschauffører kan finde noget andet arbejde, når det når dertil. Men det forudsætter, at vi sikrer mulighed for efter- og videreuddannelse for dem, der bliver påvirket af den nye teknologi,« siger Per Kongshøj Madsen.
»Tåbeligt ikke at ville være en del af fremtiden«
Han bakkes op af Søren Peter Johansen.
»Vi får bare en anden type arbejdspladser, som vi så med typograferne i firserne, landbruget før det eller industrimedarbejderne senere hen,« siger han.
De danske buschauffører repræsenteres af 3F. Selvom det potentielt er deres medlemmer der står for skud, er de ikke bekymrede over udviklingen.
»Tidligere var vi i 3F været lidt bange for de nye maskiner, men det har vist sig gang på gang, at der opstår nye job. Vi er ikke bange for den her udvikling. Den kan ikke bremses alligevel, og det ville være tåbeligt ikke at ville være en del af fremtiden,« siger Jan Villadsen, gruppeformand for Transportgruppen hos 3F.
Ifølge Søren Peter Johansen kan udviklingen betyde, at erhvervet som buschauffør bliver overflødigt om 20-30 år. Men 3F frygter ikke, at deres medlemmer bliver arbejdsløse.
»Buschaufføreren der starter som 21-årig i dag, vil nok have svært ved at finde job i samme branche som 50-årig. Men så handler det om, at vi som samfund tager ansvar for at uddanne ham til noget nyt. Vi frygter ikke, at vores medlemmer bliver arbejdsløse. Udviklingen går stærkt, men der opstår altid nye job,« siger han.
Hvad skal vi lave i fremtiden?
Det er ikke kun buschauffører, der trues af det førerløse. Truslen fra robotter breder sig mod flere og flere erhverv. En undersøgelse fra 2013, foretaget af forskere hos Oxford University, viser, at knap hver andet amerikanske job er i den såkaldte »high risk category«.
Se hele undersøgelsen, og se hvor dit erhverv placerer sig på listen.
I en Facebook-kommentar til søndagens artikel i Berlingske, skriver læseren Michael Jochumsen: »Hvad skal folk lave i fremtiden? Skal vi bare sidde og glo på robotter?«
Det har vi spurgt Marianne Levinsen om. Hun er forskningschef hos Fremforsk, center for fremtidsforskningen.
»Ja, nogle skal sidde og holde øje med robotter. Ligesom nogle maskinmestre sidder og holder øje med driften på en computerskærm i dag. Andre skal måske kontrollere robotter eller reparere dem. Nogle andre funktioner vil forblive de samme. Der er masser af gode muligheder i den her nye teknologi. Folk skal bare kunne se formålet med det. En robot i ældreplejen er der for at forbedre servicen, ikke for at spare ansatte væk,« siger Marianne Levinsen.
Betyder den teknologiske udvikling, at der vil være mindre arbejde?
»Jeg tror, vi kommer til at se, at vi kommer til at arbejde færre timer samlet set. Men det forudsætter, at vi arbejder mere rationelt, end vi gør i dag. Og historien viser, at der altid opstår nye job, når gamle forsvinder. Måske er der om tredive år ikke længere buschauffører, men så er de »driving coordinators« eller noget andet.«
Tidligere overhalede den teknologiske udvikling mange job på landet. Nu er mange industrijob godt i gang med at blive overflødige, og meget tyder på, at også buschaufførerne kan være på vej ud. Men intet tyder på, at de knap 12.000 buschauffører vil blive arbejdsløse over natten. For hver gang teknologien stjæler et job, opstår der et nyt.
Marianne Levinsen mener sågar, udviklingen kan vise sig, at være en gave for Danmark.
»Den teknologiske udvikling er en ideel mulighed for et land som vores, så længe vi ikke går i baglås over det. Danskerne er generelt veluddannede og gode til at omstille sig til nye ting. Vi vil aldrig kunne konkurrere på pris, men vi kan konkurrere på at være dygtigst til at integrere ny teknologi i vores arbejde,« slutter hun.