»Lad os køre en tur med en selvkørende bus,« siger Kenneth Jensen, der er projektleder.

Han slipper joysticket, skubber styrepinden fra manuel til autonom og sætter sig ned.

Nu kører minibussen »Olli« af sig selv.

Hvem styrer nu?

»Det gør den hvide »Lidar« (laserradar-teknologi, red.) boks oven på bussen. Den er hjernen,« siger Kenneth Jensen.

Den selvkørende minibus er den første af sin slags i Danmark. Berlingske er taget til Lyngby, hvor Olli’en lige nu bliver testet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Firmaet bag, Autonomous Mobility, forventer, at den kan komme ud på de danske veje til efteråret – måske allerede til august, mener direktøren Peter Sorgenfrei.

Folketinget forventes at vedtage en forsøgsordning 1. juli, der åbner op for pilotprojekter rundt omkring i landet med selvkørende køretøjer på de danske veje.

Den Olli, Berlingske er med, er en af blot seks prototyper verden over. Olli’en har hidtil kørt i pilotprojekter i Berlin og forskellige steder i USA. Derudover er der fire prototyper, der rejser verden rundt og bliver afprøvet forskellige steder. Det oplyser den amerikanske producent Local Motors.

Olli’en kører kun 8 km/t på den forprogrammerede rute ude foran dens garage på DTU. Den drejer langsomt i store cirkler og bremser blødt. Kaffen i koppen på gulvet skvulper ikke det mindste.

Berlingske vil gerne teste, hvordan teknologien reagerer på at blive overrasket af en uopmærksom fodgænger. Vi beder derfor en af de ansatte hos Autonomous, Søs Righolt, om at gå ud foran Olli’en, mens den kører førerløst.

»Det er første gang, vi prøver med et levende menneske,« siger Kenneth Jensen.

Han styrer selv Olli’en, indtil den er knap 50 meter fra Søs Righolt. Han slår den selvkørende teknologi til og sætter sig ned. Da vi nærmer os, sænker stilheden sig. Søs Righolt går ud foran, så hun kommer ind i minibussens bane kun nogle få meter foran Olli’en. Den bremser øjeblikkeligt. Kaffekoppen vælter. Det virker ikke muligt, men den kan bremse hårdere endnu, lyder det fra Kenneth Jensen.

Det er planen, at der skal være en såkaldt »safety-steward« ombord, når Olli’erne først kommer på de danske veje. Dermed håber man at vinde folks tillid, men allerede i løbet af 2018 tror direktøren for Autonomous, Peter Sorgenfrei, at man vil se de selvkørende minibusser køre rundt uden chauffør.

Der er tre væsentlige fordele ved de selvkørende køretøjer, mener Sorgenfrei. For det første er den eldrevet, og dermed er dens miljømæssige fodaftryk mindre. Så er der produktionsfordelene; Olli’en har langt færre komponenter i sig, kan produceres på så kort tid som ti dage, når først driften er oppe at køre; mange af delene er 3D-printede. Og så er sikkerheden markant bedre, end når der sidder mennesker bag rettet.

»Et selvkørende køretøj kan ikke miste koncentrationen. Der er ikke en chauffør, der fumler rundt med mobilen eller radioen. Olli’en scanner 300 meter frem, den bremser og undviger med en responstid, der er tæt på ikke eksisterende,« siger Peter Sorgenfrei.

Det bakkes op af IDAs talsmand for ny teknologi, Rolf Ask Clausen. Han henviser til en rapport fra de amerikanske trafikmyndigheder, der viser, at ulykkesraten faldt med knap 40 procent blandt Tesla’er, når de var på automatisk styring.

»Teknologien, der styrer de førerløse biler og busser er væsentligt sikrere end du og jeg allerede nu. Der er grund til at antage, at de her busser vil være endnu sikrere end Tesla’erne, fordi de kører væsentligt langsommere,« siger Ask Clausen.

En nylig analyse fra Vejdirektoratet viste, at hvert tredje trafikdrab på de danske veje kunne have været undgået, hvis bilerne på de danske veje var selvkørende på det såkaldte »niveau 2« af automatisering (se grafikken herunder).

Olli-minibusserne kan køre 40 km/t – hvis de altså bliver godkendt til det af Folketinget og af forsikringsselskaberne, der indtil nu har sat en grænse på 8 km/t.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) kan ikke svare på, om det er realistisk, at vi vil se Olli-busserne på vejene allerede til efteråret, men siger, at loven forventes vedtaget i Folketinget inden sommer.

»Vi vil tage stilling til forsøgene så hurtigt som muligt. Det er altafgørende, at vi har fokus på trafiksikkerheden, og derfor skal alle forsøg levere dokumentation for, at der ikke kommer til at foregå noget, som kan bringe trafiksikkerheden i fare,« siger Ole Birk Olesen.

Der er store perspektiver i teknologien med de selvkørende busser, mener Rolf Ask Clausen.

»Vi står overfor en meget stor forandring af transport generelt. Jeg betragter de selvkørende busser som noget, der er tæt på at ske. Det har rigtig stort potentiale, det er en smart teknologi. Det kan blive lige så smart, som metroen er i København, bare i nogle mindre belastede trafikområder. Alle transportmidler kommer til at ændre sig - det her er bare starten,« siger han.