Nej til lejlighed førte til drab

Drabsmand skød sikkerhedsvagt på SKAT på Tagensvej i København, da han ikke kunne få lejlighed

Tagensvej blev afspærret efter drabet i SKAT på Tagensvej i København. Foto: Mogens Flindt Fold sammen
Læs mere

En klient, der ikke kunne få tildelt en lejlighed, gik fredag formiddag amok og skød og dræbte en sikkerhedsvagt på SKAT på Tagensvej 135 i Københavns nordvestkvarter.

Manden var i formiddag kommet ind på SKAT, hvor han på normal vis havde trukket et nummer. Da det blev hans tur, kom han ind på kontoret til en sagsbehandler.
Her krævede han at få tildelt en lejlighed. Da sagsbehandleren ikke kunne imødekomme hans ønske, trak han en pistol.

Ansatte flygtede ud af vinduet
Den kvindelige sagsbehandler flygtede ud af kontoret og kolleger flygtede ud af vinduerne. En sikkerhedsvagt fra dansikring fattede mistanke til manden og fulgte ham gennem bygningen. Pludselig trak gerningsmanden sin pistol og skød sikkerhedsvagten i hovedet. Vagten var dræbt på stedet.

De ansatte var dybt chokerede efter drabet og fik øjeblikkelig krisehjælp inde i bygningen. Adskillige brød sammen i gråd og flere ansatte opholdt sig i en priode i en af politiets grønne busser, og nogle blev transportere væk fra bygningen. De er nu under behandling med krisehjælp.

Tagensvej var i en periode efter drabet afspærret for både kørende og gående trafik, men der er nu igen åben for færdsel.

Kort over København