Mavesårsmedicin kan give slem leversygdom

For mange får farlig mavesårsmedicin, viser nyt studie. Forskerne opfordrer de ti procent af danskerne, der får medicinen, til at drøfte forbruget med lægen.

Forbruget af potentielt farlig mavesårsmedicin er fordoblet siden år 2000. Forskere mener, at alt for mange danskere får medicinen uden reelt at have mavesår men snarere udbredte lidelser som halsbrand og sure afstød. Free/Colourbox.com Fold sammen
Læs mere

Aarhus. Omkring hver tiende dansker tager medicin mod mavesår. Medicinen kan skabe en tarmflora, der fremmer alvorlige leverskader, viser et nyt studie.

Studiet, som offentliggøres i Nature Communications tirsdag, afslører klar forbindelse mellem forbruget af de udbredte såkaldte syrepumpehæmmere og risiko for senere at udvikle alvorlig leversygdom som skrumpelever.

- Udbredt medicin som Lansoprazol og Pantoloc ændrer pH-værdien i mavesækken og mindsker mavesyreproduktionen, hvilket netop er formålet. Men den ændrede syrebalance giver samtidig bedre betingelser for nogle af de bakterier, der fremmer leverskader, siger speciallæge i leversygdomme og seniorforsker ved Aarhus Universitet Peter Jepsen.

Han har bidraget med danske registerdata til en undersøgelse udført i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og forskere på universitetet i San Diego i USA.

Dyreeksperimenter viser, at syrepumpehæmmere giver en overvækst af enterokok-bakterier i tarmsystemet. Bakterierne føres med blodet til leveren, hvor de kan bidrage til udvikling af leversygdom.

I den danske del af studiet deltog knap 5000 danskere, der havde fået registreret en sygehusdiagnose for skadeligt alkoholforbrug. Hver femte af dem brugte syrepumpehæmmere, og de havde større risiko for at udvikle skrumpelever end dem, der ikke brugte syrepumpehæmmere.

Forbruget af mavesårsmedicin er fordoblet over de seneste 15 år. Næsten det hele via recept, så de praktiserende læger og sygehuslæger spiller en central rolle.

- Mange bruger medicinen med god grund. Men vi tror også, at for mange får den på for løst grundlag og alene på grund af sure opstød og halsbrand, siger Peter Jepsen.

De anbefales i stedet et fire ugers behandlingsforsøg med medicinen.

- Hvis behandlingen ikke har effekt, bør den ophøre. Har den effekt, bør den justeres til den mindste effektive dosis, og der bør laves behandlingspauser for at revurdere effekten, siger Peter Jepsen.

- Mavesårsmedicin som syrepumpehæmmere skal ikke afskaffes. Men der er grund til, at lægen overvejer i hvert enkelt tilfælde, om medicinen er det rette valg til netop denne patient, siger han.

/ritzau/