Logbog dag 160: Pølsen de kaldte Tøger

»Vædderen« fisker på under 5.000 meters dybde i Det Antarktiske Hav, og resultatet er en blandet pose af bunddyr, planter, grus og så noget, der ifølge et besætningsmedlem, ligner Tøger Seidenfaden.

Horden af forskere, journalister og fotografer stimler sammen for at se det magre resultat af dybvandsfiskeriet ved Antarktis. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere

Hvad har man dog gjort, at man skal have det så godt, at man kan få medisterpølse til frokost i Det Antarktiske Hav?

Oven i købet med rødkål til.

Dér ligger den i udskårne stykker på fadet i messen og gør sig til på tærskelen til det sidste trin af fødekæden, glinsende af fedt og spækket med mel og alskens gode sager. Det ultimative billede af et tilfældigt svins alt for forudsigelige død. Jeg tager tre stykker for en sikkerheds skyld og glæder mig til at se resten af herlighederne i en biksemad om nogle dage. Så skal HP-sovsen virkelig komme til sin ret!

Dagen er ladet med forventningens sødme. Tidligt i morges blev et trawl smidt over bord fra »Vædderen« og firet ned til under 5.000 meters dybde og trukket hen over havbunden i flere timer. Der er vist aldrig fisket så dybt før på Galathea 3-ekspeditionen, og det er som at have investeret i en lottoseddel. Hvilke sælsomme fisk og andre væsener ville det bringe for dagen? Måske en sensation?

Biolog Bjarne Styrishave skuede ud mod kimmingen og forsøgte at tæmme optimismen:

»Det du ser derude, er i virkeligheden én stor våd ørken. Vi befinder os alt for langt væk fra land, til at der er næringssalte nok til et rigt dyreliv. Og der er heller ingen vulkaner. Der mangler simpelt hen nitrater. Så det er nok sparsomt, hvad der kommer op.«

Med andre ord ville det ikke skade, hvis man tømte en gyllebeholder eller to på dette sted eller lagde en pipeline herud. Det ville i hvert fald skabe liv, falde som regn i Sahara. En fascinerende og dog utænkelig tanke, alene af hensyn til det trods alt eksisterende økosystem.

Klassisk Galathea-scene
Midt på eftermiddagen udløses spændingen, og den klassiske Galathea-scene udspiller sig på agterdækket:

En kødrand af forskere og journalister og fotografer samler sig omkring nogle baljer, hvori trawlposens indhold er blevet tømt og er ved at blive sorteret. Og hvad ligger der? Nogle opspilede blege søpølser, lidt andre bunddyr, lidt planter og ellers grus for resten. Ganske almindeligt grus, der til forveksling ligner noget fra en indkørsel til et parcelhus. Åh ja, en enkelt fisk. En såkaldt pelagisk dybhavsfisk, som er gået i nettet, da det var på vej op. Stort set lige så interessant som en hundestejle.

Men stemningen fejler ikke noget. Der er kø til arbejdshjelmene, så alle kan komme ud på dækket og se. Og der bliver spøgt og skæmtet og følt på sagerne. Hvilket, får jeg forklaret af min sidekvinde, er et tydeligt tegn på, at der absolut intet er dukket op af interesse.

»Hvis der havde været gode ting imellem, havde vi slet ikke fået lov at komme i nærheden af baljerne,« forklarer hun.

Og ganske rigtigt. Søpølserne går på tur blandt publikum og må finde sig i at blive prikket på maverne og kaldt for alt muligt, både fra »forvokset skovflåt« til »lille gris.« Jeg selv lader mig fotografere med søpølsen i mobilos-attitude, og pludselig udbryder en person, hvis navn jeg af hensyn til hans videre karriere skal holde hemmeligt:

»Jamen, den ligner jo Tøger!«

Vi kigger efter. En vis lighed er der i form, farve og attitude. Det er ikke til at komme udenom.

I dyb respekt lægges kræet tilbage i baljen.

Nogen mystik hersker der imidlertid omkring nogle tykke gullige gummiagtige tingester, der ligner halvdelen af et spændebånd til en racercykel. Jeg bider et lille stykke af og gurgler.

»Meget frisk med intense frugter og mineraler, noter af nyslået græs og sprøde druer?« vil man måske spørge.

Overhovedet ikke. Bare salt og gummi. Og så er der alligevel noget mere. En aroma som langsomt baner sig vej. Det viser sig dog at være frokostens medister, som spøger, måske fremmanet af søpølsernes nærhed. For hvem ved hvad der sker, pølse og pølse imellem, på disse breddegrader?