Kristus fredes i folkeskolen

Italienske børn må fortsat vænne sig til at kigge på Kristus-figurer i skolen. Dom i en omstridt sag om religionsfrihed ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol trækker også spor til Danmark.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har nu slået fast, at europæiske skoler gerne må have religiøse symboler hængende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Attila Kisbenedek/AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Må danske folkeskoler gerne have kors hængende på væggene, synge morgensang med salmer og flage med Dannebrog? Det lyder som en selvfølge, men kristne symboler og ritualer har længe været i fare i den danske skole.

Lige indtil i går eftermiddag, da en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omstødte dens egen kontroversielle afgørelse fra 2009, der gav en finsk-italiensk kvinde medhold i, at hendes børn ikke skulle konfronteres med en lidende Kristus på korset i børnenes folkeskole.

Den finsk-italienske kvinde Soile Lautsi havde lagt sag an mod Italien, fordi hun mener, at krucifikser er indoktrinerende, og hun og hendes mand havde besluttet, at børnene skulle have en ikke-religiøs opdragelse i det stærkt katolske Italien.

Kernen i den endelige afgørelse er, at det overlades til staterne selv at løse det følsomme spørgsmål om religiøse symboler.

»Dommen betyder, at den store politiske debat om kristne symboler i Danmark er lagt død,« siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter og kalder dommen overraskende:

»Rent formelt er det meget usædvanligt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går fra en enstemmig dom i den ene retning til en næsten enstemmig dom i den anden retning. Indholdsmæssigt synes jeg, at det er overraskende, fordi den passer dårligt med menneskerettighedsdomstolens praksis, hvor der lægges vægt på, at børn ikke skal indoktrineres. Den praksis synes jeg, at den nu fraviger,« siger Jens Elo Rytter.

Lettet kirke- og kulturminister

Hvis Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol havde stadfæstet dommen, ville det have trukket spor til Danmark, og derfor er kirke- og kulturminister Per Stig Møller (K) lettet over, at domstolen vendte på en tallerken.

»Jeg syntes, at den første dom var meget uacceptabel. Det kunne have betydet, at vi europæere skulle til at rodbehandle vores arv. Italien skal selvfølgelig have lov til at fastholde deres meget lange tradition med kors og kristusfigurer,« siger Per Stig Møller til Berlingske.

Han understreger, at menneskerettigheder også indbefatter muligheden for at fastholde og pleje sin historiske arv.

»Derfor er det en meget vigtig dom. En domstol skal ikke gennemtvinge en sekularisering af samfundet. Det er noget, samfundet selv vælger. Det er en del af udviklingen, og det skal på ingen måde ske ved, at man tvinger en ændring igennem. I et demokrati må man stemme sig til det,« siger Per Stig Møller og bemærker, at den finsk-italienske kvinde kunne have startet en ateistisk eller sekulariserende bevægelse eller parti i stedet for at gå til domstolen.

Den danske forening Humanistisk Samfund havde også håbet at kunne bruge dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i deres argumentation.

»Vi vil have de kristne symboler og ritualer ud af de danske folkeskoler, hvor de påvirker børnene meget direkte. Derfor er vi skuffede over dommen,« siger talsmand Thorkild Svendsen.