Krig er blevet umoderne og alt for dyr

Verden er blevet mere fredelig, og færre dør i dag i krig. Det skyldes både, at krig opfattes som umoralsk, og fordi vi handler mere med hinanden end nogensinde før, siger sikkerhedsekspert.

Diktatorerne Benito Mussolini og Adolf Hitler mente, at det var sundt med en krig en gang imellem. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Krig i Syrien og Irak, krig i Ukraine, krige i Afrika. Krig og væbnede konflikter fylder meget. Og mange har formentlig en fornemmelse af, at verden er blevet mere urolig. Men det er den ikke.

Antallet af væbnede konflikter i verden falder støt, det samme gør antallet af dræbte i krig. I forhold til for 25 år siden er antallet af krige halveret i verden, og går man længere tilbage, er faldet endnu voldsommere. Vi lever i den måske fredeligste epoke i historien, siger Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet:

»Verden er på det punkt blevet bedre. Der er færre krige mellem stater og færre, der bliver direkte berørt af dem. Det gælder også i Afrika, selv om vi har et indtryk af noget andet.«

Men hvorfor har man så en opfattelse af, at verden bliver mere ufredelig?

»Medierne interesserer sig for det dramatiske med gode billeder af folk, der bliver slagtet på samlebånd. Det er mere dramatisk at fokusere på en halshugning i Islamisk Stat end på et land i Afrika, hvor det rent faktisk går godt.«

Men er det også et spørgsmål om, at krig og terror er blevet mere uforudsigelig og derfor gør os mere utrygge?

»Sådan var det også under Den Kolde Krig. Ingen havde illusioner om, at vi kunne overleve mere end nogle timer, hvis det endelig kom til krig. Og dér er vi ikke længere. Der er ikke nogen trussel mod dansk territorium, og det kommer der heller ikke i overskuelig fremtid.«

Men sådan ser det ikke ud i andre dele af verden?

»Sikkerheden er ulige fordelt, men globalt set er der flere, der i dag har det bedre, end de har haft det tidligere i historien.«

Og hvad er forklaringen på det?

»Der er lige så mange forklaringer, som der er videnskabelige discipliner. Psykologer, sociologer, politologer og økonomer har hver deres udlægning.«

Og hvad er din?

»Tidligere var en stats rigdom baseret meget på territorier. Det gav mening at erobre mere jord for at få mere landbrugsjord eller flere råstoffer. I dag tjener man penge på gode ideer, at udvikle teknologi og så videre. Så en del af motivet til at erobre land er der ikke længere. Desuden er der i dag en norm om, at krig er noget skidt. Selv Putin stiller sig jo ikke op som en anden Mussolini og siger, at det er godt at tage »et stålbad« en gang imellem.«

Krig er ligefrem blevet umoderne?

»Hitler og Mussolini argumenterede for, at det var godt med denne renselse – et stålbad. Krig var engang en sport for konger. Når det gik godt, kunne man lige snuppe et stykke land fra et andet. Det forlystede Danmark og Sverige sig med igennem århundreder. I dag er der ikke nogen, der legitimerer krig på den måde.«

Og så er omkostningerne blevet større?

»Ja, der er ikke længere penge i det. Stormagterne bygger deres økonomi på, at de kan handle med hinanden. Hvis vi for eksempel hiver tæppet væk under økonomien i Kina, brænder vores egen økonomi også sammen. Der er skabt en gensidig afhængighed. Den ser man også mellem Rusland og Vesten. Grunden til, at vi ikke for alvor sætter ind med sanktioner, er, at vi har nogle bønder, der piber over, at de ikke kan sælge koteletter til russerne. Og det russiske erhvervsliv er heller ikke så tilfreds med, hvad Putin render rundt og laver. Endelig er der atomvåben, som gør, at stormagterne ikke er så interesserede i krig, fordi det kan betyde deres egen udslettelse.«

Men der er jo fortsat krige mellem stater?

»Det er oftest dér, hvor stater ikke fungerer godt. Skrøbelige stater hvor befolkningen er sammensat på kryds og tværs af konflikter og krige, som man har svært ved at komme ud af. Hvis Afrika havde været som Europa i gamle dage, ville vi se lande forsøge at score et stykke land fra naboen. Men i dag får et land som Somalia bare lov at ligge hen. De vil ikke kunne skyde igen, men normen er, at det gør man bare ikke. At grænser er hellige gælder også i Afrika. Undtagelserne er, da USA går ind og vælter regeringen i Irak, og Putin overtager Krim.«

Men så er der borgerkrigene?

»Så sker det nogle gange, at tingene skvatter sammen inden for grænserne, fordi der ikke er nogen, der har styr på noget. Syrien og Afghanistan for eksempel. Stater kan i dag stå og falde fra hinanden, uden at der er nogen, der gider gøre noget ved det eller vil udnytte det.«

Bliver verden så ved med at gå i en mere fredelig retning?

»Det er interessant. Rusland køber tilsynelande ikke helt spillereglerne og udnytter svagheden hos andre. Vi ser også tendenser i Kina med det syd- og østkinesiske hav, hvor man forsøger at udvide sit søterritorium i strid med reglerne. Om, de er som teenagere, der forsøger at prøve grænser af, eller om det er en generel tendens, er svært at sige. Droner betyder ifølge nogle, at vi vil føre krig på en anden måde. Så måske har vi bare levet i en heldig periode siden Anden Verdenskrig og Murens fald og er på vej ind i en mere voldelig periode igen.«

Hvad er dit bud?

»Det er simpelthen for dyrt at gå i krig. Stater er tvunget til at tænke i velfærd for deres borgere og er afhængige af vækst. Befolkningerne vil have et bedre liv. Den mekanisme, tror jeg på, vil være stærkere end alle andre.«