Kirken kan få mere selvbestemmelse

Et udvalg nedsat af regeringen kommer i et nyt debatoplæg med et forslag om, at Folkekirken får et kirkeråd.

Folkekirken kan i fremtiden få lov at bestemme mere over indre anliggender. Her er det Vestervig Kirke, Danmarks størst landsbykirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Folkekirken kan i fremtiden blive langt mere selvstyrende end i dag og i høj grad selv bestemme over dens indre anliggende og økonomi.

Det fremgår af et nyt debatoplæg om Folkekirkens fremtid, der i går blev præsenteret af et udvalg, som af regeringen er blevet bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan kirken får en mere moderne og sammenhængende struktur. Udvalget arbejder med flere forskellige modeller eller anbefalinger.

De mest vidtgående modeller indebærer ifølge udvalgsformand, Hans Gammeltoft-Hansen, at Folkekirken »retligt set får betydeligt mere vidtgående autonomi« end i dag.

Således kan kirken ifølge oplægget få et egentlig kirkeråd med en lang række forskellige repræsentanter, der får »afgørende indflydelse på regulering af indre anliggender«, som det hedder. Helt konkret betyder det, at kirkeministeren skal konsultere rådet i spørgsmål om bl.a. ritualer, ligesom rådet på eget initiativ kan komme med forslag om nye regler til ministeren.

Ministeren er dog kun forpligtet til at spørge og lytte til rådet. Ikke til at følge det, fremgår det af debatoplægget.

Samtidig med et kirkeråd kan Folkekirken ifølge oplægget få langt større indflydelse i egne økonomiske spørgsmål, hvis den får en fælles økonomibestyrelse. Den skal bl.a. være med til at fastlægge landskirkeskatten, og hvordan midler fra staten til f.eks. præstelønninger skal anvendes.

Hans Gammeltoft-Hansen beskriver det som »en ret afgørende ting«, hvis rådet kan få lov at fastlægge landskirkeskatten.

Kirken får mere magt

Modellerne vil medføre, at kirkeministeren og dermed regeringen og Folketinget i et eller andet omfang afgiver magt til Folkekirken. Men de mister dog ikke mere indflydelse, end at vigtige beslutninger skal en tur forbi ministerens bord og Folketinget for at blive ophøjet til lov.

Kirkeminister Manu Sareen (R) vil ikke sige, i hvilket omfang han ser modellerne som udtryk for, at han er villig til at afgive magt.

»Men vi var ikke gået ind i det her, hvis det ikke var fordi, vi gerne så ændringer,« sagde han i dag i forbindelse med præsentationen af debatoplægget.

Der er tale om flere muligheder ifølge debatoplægget. Er der nogle af dem, du synes særlig godt om?

»Alle modellerne er interessante. Men jeg vil ikke lægge mig fast på noget. Jeg vil lytte til debatten de kommende måneder,« siger ministeren og henviser til, at forslagene er til debat indtil efteråret og skal behandles politisk i marts 2014.

Samtidig understreger han, at et eventuelt kirkeråd ikke bliver det samme som en synode, der kan give den danske folkekirke en samlet stemme i den offentlige debat i alt fra klimaspørgsmål til indvandrerdebat.