Kampen om det rene vand

Forurening af grundvandet og skrappe miljøkrav fra EU har skabt knaphed på sjællandsk grundvand. Det har fået kommunerne til at tænke i alternativer til den rodfæstede danske tradition for at basere drikkevandsforsyningen på næsten urenset grundvand.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdens vigtigste fødevare, drikkevandet, er ujævnt fordelt i Danmark. Jylland har masser af nedbør, dermed også rige grundvandsmagasiner og ikke så mange mennesker pr. kvadratmeter. Omvendt med Sjælland. På hovedstadsøen kommer der ikke nær så meget nedbør, som i Jylland. Til gengæld er der relativt flere mennesker om at dele ressourcen i undergrunden.

Den historiske ulighed på fordelingen af drikkevand i Danmark har tidligere ikke haft den store betydning, fordi der trods alt har været grundvand nok at stikke sugerørerne ned i også på Sjælland. Men i 2003 sendte Danmarks Geologiske Undersøgelse (GEUS) en opgørelse på gaden, der sendte chokbølger gennem vandforsyningsselskaberne. Hidtil havde vandværkerne haft en ide om, at der var rigelige mængder grundvand at komme efter. Men GEUS satte lup på forekomsterne og satte sig for at undersøge, hvor meget af grundvandet, der faktisk kunne udnyttes, når man også tog hensyn til vandføringen i vandløbene og til, at vandkvaliteten i dele af de øvre grundvandsmagasiner ikke kunne bruges på grund af forurening.

Vil undgå pesticider

Med et slag næsten halverede GEUS dermed de udnyttelige grundvandsforekomster under den sjællandske muld.

Forurening af grundvandet med pesticider har de seneste år tvunget vandværkerne til at lukke boringer for i stedet at se sig om efter nye kildepladser, hvorfra de kunne hente grundvandet op til hanerne i de danske husstande.

Men grænsen for, hvor længe værkerne kan bruge den strategi, er ved at være nået. Når værkerne stikker sugerørene dybere ned for at undgå pesticiderne i de øvre grundvandslag, risikerer de - i hvert fald i store dele af landet - at hive vand op, der i stedet er forurenet med det naturlige grundstof arsen, der er noget giftigere for mennesker end de fleste sprøjtegifte. Og tal fra GEUS tyder på, at værkerne heller ikke længere i samme grad kan flytte boringerne til nye kildepladser, hvor vandet ikke er forurenet med pesticider.

Når det er kommet så vidt, skyldes det bl.a., at en række initiativer vendt mod landbrugets anvendelse af pesticider direkte er slået fejl. Det gælder målet om, at landmændene skulle køre færre gange i marken med giftsprøjten. Og det gjaldt en frivillig ordning, der skulle få landmændene til at etablere 25.000 hektar sprøjtefri bælter ved søer og vandløb. Her blev frivilligheden brugt til at lade være med at etablere zoner.

Direktivers skrappe krav

Lige nu kæmper vandværkerns forening DANVA for at få gennemført en bedre beskyttelse af de indvindingsboringer, som endnu ikke er forurenede. DANVA er oven i købet blevet enig med Dansk Landbrug om at undgå sprøjtning op til 300 meter fra boringerne. Men initiativet er strandet på spørgsmålet om, hvem der skal betale landmændene kompensation for det tab af udbytte, det giver, at de ikke må bekæmpe ukrudt, svamp og sygdomme på marker tæt på indvindingsboringerne. Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) mener, det er vandværkernes forbrugere, der skal betale. Vandværkerne mener, det bør være staten, fordi landmændenes bekæmpelsesindsats er lovlig.

Oveni problemet med at beskytte de eksisterende grundvandsressourcer mod forurening, skal kommunerne nu også vise tilbageholdenhed med at indvinde vand, fordi EUs vandrammedirektiv stiller skrappe krav til, hvor meget vand, der skal være i vandløbene af hensyn til plante- og dyrelivet i dem.

Af de vandplaner, miljøministerne for nylig sendte i forhøring, fremgår det, at Københavns Energi skal flytte op til 75 procent af de kildepladser, hvorfra de i dag henter grundvand. Det skal populært sagt ske for, at vandboringerne ikke skal suge for meget vand ud af vandløbene.

Presset på det sjællandske grundvand, som følge af forurening og hensynet til vandløbene, har på det seneste fået de sjællandske vandforsyninger til at tænke utraditionelt. Københavns Energi overvejer at afsalte øresundsvand, og 12 storkøbenhavnske kommuner er i kontakt med svenske Sydvatten om muligheden for at importere svensk søvand til Sjælland.