Ikke kun på Blågård Skole: Lærere udsættes oftere for vold end tidligere

Ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen viser, at 38 procent af lærerne i de danske folkeskoler, der har klasser med fire eller flere inkluderede børn, har været udsat for vold inden for det seneste år. For klasser uden inkluderede børn ligger tallet på 17 procent.

topfoto
Hver folkeskoleklasse har i gennemsnit to inkluderede elever. 30 procent af klasserne har tre til fire inkluderede elever, mens ti procent har fem eller flere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

38 procent af lærerne i den danske folkeskole, der efter eget skøn underviser i klasser med fire eller flere inkluderede elever, har været udsat for vold inden for det seneste år.

I klasser, hvor læreren ikke skønner at undervise nogen inkluderede elever, er det »kun« 17 procent, der har været udsat for vold inden for det seneste år. Det viser en ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen.

Da folkeskolereformen trådte i kraft i 2014, var et af elementerne i reformen, at elever, der før reformen hørte til i et målrettet specialtilbud, nu skal være en del af den almindelige undervisning.

Det er ikke kun i klasser, hvor der går flere inklusionsbørn end gennemsnittet, at vold mod undervisere er stigende.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at andelen af lærere, der har oplevet fysisk vold inden for det seneste år, er steget voldsomt.

I 2012 inden folkeskolereformen havde 14,5 procent af lærerne været udsat vold fra elever inden for det seneste år. I 2016 var tallet på 27 procent og dermed næsten fordoblet.

I går kunne Berlingske fortælle om Blågård Skole på Indre Nørrebro i København, hvor lærerne ifølge en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet jævnligt har måttet »håndtere fysiske konflikter og trusler mellem elever, mange magtanvendelser i indskolingen, udadreagerende adfærd fra elever og grænseoverskridende sprogbrug rettet mod de ansatte«.

I rapporten nævner de ansatte blandt andet et konkret eksempel, hvor en elev på skolen har udtalt: »Når jeg ser den lærer igen, sparker jeg hende rigtig hårdt.«

Ifølge undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er »Skub, slag, spark, at blive revet/kradset/nappet og at få genstande kastet efter sig de mest almindelige voldsrelaterede hændelser, som lærere i de danske folkeskoler udsættes for«.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, synes, det er en ærgerlig udvikling.

»Det er grundlæggende den rigtige tankegang, at så mange som muligt skal være en del af fællesskabet i en klasse, men vi skal være klar over, at nogle elever ganske simpelt ikke kan trives der.«

Han synes, det er en trist udvikling, men siger også, at han er glad for, at der er kommet fokus på voldelige elever, fordi det ofte er et tabubelagt emne for lærerne.

»Når de her situationer opstår, er det en skidt situation for eleven, læreren og klassens øvrige elever. Derfor er det rigtig godt, at der nu er et fælles fokus på, at situationen skal ændres.«

Udover inklusion af elever, der ville trives bedre i specialtilbud, mener Anders Bondo Christensen, at mindre tid til den enkelte elev er en del af årsagen til problemet.

»Klassekvotienten er steget inden for de seneste par år, samtidig har lærerne fået flere undervisningstimer, hvilket gør det svært at sætte tid af til at bruge noget ekstra på den enkelte elev uden for undervisningen.«