Nørrebro-skole i massive problemer: »Jeg fucking 'stabber' dig, din idiot«

Vold og trusler rettet mod både lærere og elever forekommer ofte på Blågård Skole. Oven i den situation har skolen oparbejdet et underskud på 2,8 mio. kroner, der skal hentes hjem gennem forflyttelser af lærere til andre skoler.

Topfoto blågård skole
»Flere ansatte oplyser, at de ikke kan lægge oplevelserne fra sig, og at det også fylder, når man kommer hjem og at man fx kan være rigtig ked af det hjemme,« er en af adskillige ting, der står i Arbejdstilsynets begrundelse for påbuddet mod skolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Vold og trusler, bandeaktiviteter i nærområdet og et budgetunderskud på 2,8 mio. kroner.

Det er en del af virkeligheden på Blågård Skole på Indre Nørrebro i København.

I en tilsynsrapport fra Arbejdstilsynet fra sidste år, som Berlingske har fået aktindsigt i, beretter de ansatte og skolens ledelse om en dagligdag, der ikke er for børn.

Skolens ansatte har problemer med tidligere elever, der færdes på skolens område. Når de ansatte beder dem forlade skolen, bliver de overfuset med grove og truende udbrud såsom:

»Jeg fucking smadrer dig, din bøssekarl,« og »Jeg fucking 'stabber' dig, din idiot.«

»Det er ikke behageligt, når der står tre store drenge,« fortæller skolens ansatte til Arbejdstilsynet.

Lærerne oplyser desuden, at forholdet mellem nuværende elever og ansatte ofte også er anstrengt.

»Når jeg ser den lærer igen, så sparker jeg hende rigtigt hårdt,« er et eksempel på udsagn fra en elev, der går på skolen.

De ansatte må ifølge rapporten fra Arbejdstilynet også ofte »håndtere fysiske konflikter og trusler mellem elever, mange magtanvendelser i indskolingen, håndtere udadreagerende adfærd fra elever og grænseoverskridende sprogbrug rettet mod de ansatte.«

Berlingske har talt med tillidsrepræsentanten for lærerne på Blågård Skole, men han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at forholde sig til konfliktniveauet mellem elever og ansatte.

Formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, kalder ekspemplerne i rapporten for »uacceptable«. Han mener ikke, det kun er skolens ansvar at håndtere det.

»SSP-samarbejdet er generelt rimeligt velfungerende, og de skal selvfølgelig tage hånd om de her ting. Det går ikke kun ud over de ansatte, det er også en belastning for alle de børn, som man gerne vil være et attraktivt skolevalg for,« siger han.

Ifølge skoleleder på Blågård Skole, Pia Madsen, har man på skolen allerede iværksat beredskaber, der ruster skolens lærere til at håndtere børnenes adfærd og udvikling.

»Når der er en elev, der handler i affekt, så handler det primært om at få ro på situationen. Vi har redskaber til, at møde børnene, hvor de er. Det tager toppen af de konflikter, der måtte opstå med børn, der ikke føler sig hørt og set,« siger Pia Madsen.

Ifølge skolelederen er problemer med tidligere elever, der opfører sig truende »fortid«.

Pia Madsen fortæller også, at den økonomiske handleplan, som er sat i værk for at tilbagebetale skolens budgetunderskud på 2,8 mio. kroner fra 2017, »kører efter planen«.

»Når skolen alene skal ind og finansiere underskuddet, gør man det meget svært for skolen både at lave et attraktivt undervisningstilbud og skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte,« siger Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Økonomi presser skolen yderligere

Blågård Skole er desuden under økonomisk pres, da skolen ud over sin placering i et belastet boligområde også døjer med de samme udfordringer med inklusion, som mange andre folkeskoler.

Blågård Skole har et underskud på 2,8 mio. fra 2017. Formand for skolebestyrelsen, Katja Thorseth, har derfor henvendt sig skriftligt til Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsudvalget tidligere i år for at bede om en økonomisk håndsrækning til skolen.

Her understreger hun i sin henvendelse fra tidligere i år, at selv om »skolen er i positiv udvikling«, er skolen stadig udfordret af massiv bandeaktivitet i kvarteret, det højeste elevfravær i Københavns Kommune samt et svært belastet arbejdsmiljø for skolens ansatte.

Børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), har i et e-mailsvar til skolens bestyrelse i oktober i år takket skolebestyrelsen for »at understøtte den positive udvikling Blågårds Skole er i«, men skriver herefter, at der ikke er mulighed for at tilføre ekstra ressourcer fra kommunens side.

Skolen må i stedet hente underskuddet hjem gennem forflyttelser af lærere, så færre lærere end tidligere nu skal løfte samme opgave.

Formand for Skolebestyrelsen, Katja Thorseth, ønsker ikke at stille op til interview med Berlingske, men svarer følgende på SMS:

»Tak for interessen i vores børns skole. Vi arbejder stadig sammen med ledelsen og personalet på skolen i forhold til at afbøde effekterne af skolens økonomiske situation.«

Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen ønsker heller ikke at tale med Berlingske om skolens situation, men henviser i stedet til områdechef, Mikala Jørgensen.

»Blågård Skole er desværre kommet i den situation, at der er oparbejdet et økonomisk underskud. Årsagen er først og fremmest, at skolen budgetterede med et højere elevtal end det antal elever, skolen rent faktisk havde i regnskabsåret 2017. Der er lagt en økonomisk handleplan for skolen i samarbejde med forvaltningen, og målet er, at skolens økonomi er i balance igen i 2022«, skriver områdechef Mikala Jørgensen i en e-mail til Berlingske.

»Fornuftigt med noget medfinansiering fra kommunens side«

Tillidsrepræsentanten på Blågård Skole, Johan Elkjær, synes, Københavns Kommunes måde at håndtere underskud på institutioner er »lidt speciel«.

»Situationen er, at de børn og ansatte, der var her i 2017, har man brugt for mange penge på. De næste par år skal de penge så hentes hjem ved, at der skal bruges færre penge de næste fem år,« siger han.

Det mener han, vil betyde, at eleverne på skolen de næste par år reelt vil opleve ringere service, end man politisk har besluttet, de skal have.

Formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, synes heller ikke, det er rimeligt, at skolen selv skal løfte hele underskuddet.

»Jeg vil mene, at det ville være fornuftigt med noget medfinansiering fra kommunens side. En anden mulighed kunne også være, at det kun er besparelser på en lærer per skoleår over en længere årrække, i stedet for at alle pengene skal hentes hjem på fem år,« siger han.

Lars Sørensen frygter, at besparelserne vil gå ud over den positive udvikling, som skolen har været i de seneste par år, hvor det trods problemer er lykkedes at optage en større andel af kvarterets børn.

»Det er en skole, der i mine øjne har løftet sig i løbet af de seneste par år, men jeg er enormt bange for, at sådan en besparelse vil gøre, at skolen mister meget af det, som de faktisk har vundet.«