Helgen med smuds på glorien

Helgen-kåringen af Moder Teresa har fået en lang række kritikere til at gentage indvendinger mod den Nobelpris-belønnede nonnes værk. Moder Teresa hjalp ikke fattige med at leve, men kun med at dø, lyder det.

Mother Teresa Fold sammen
Læs mere

Da Frans i 2013 blev valgt som pave, var det på et program med en klar social profil. Den katolske kirke skal være »fattig og for de fattige«, proklamerede den tidligere ærkebiskop af Buenos Aires. På den baggrund burde det give god mening, at han søndag kårede Moder Teresa, der viede sit liv til at hjælpe nogle af verdens mest forarmede, som helgen efter en rekordhurtig proces.

»Moder Teresa hævede sin stemme mod denne verdens magthavere for at få dem til at anerkende deres medskyld i forbrydelserne mod de fattige,« sagde Frans i forbindelse med kåringen, der naturligvis også er motiveret med et par stykker af de i denne forbindelse obligatoriske mirakuløse helbredelser af syge.

Det kunne umiddelbart lyde som endnu en omgang befrielsesteologi fra Peterspladsen. Men havde paven regnet med en vindersag i den venstresnoede del af den offentlige opinion, som normalt begejstret bakker ham op, så tog han denne gang alvorligt fejl. I stedet har kritikere af Moder Teresas hjælpearbejde samt, ikke mindst, hendes fattigdomsforståelse de seneste dage fået masser af spalteplads i medier verden over.

Da den albanske nonne, der egentlig hed Anjezë Gonxhe Bojaxhiu, i 1950 af Vatikanet fik tilladelse til at grundlægge en ny gejstlig orden med navnet Kærlighedens Missionærer, var det med følgende formålserklæring:

»Vi vil tage os af de sultende, nøgne, hjemløse, lamme, blinde og spedalske; alle de mennesker, som føler sig ubrugelige, uelskede og forsvarsløse i et samfund, hvor de bliver set som en byrde og afvist af alle.«

Og som sagt så gjort. Med udgangspunkt i den indiske storby Kolkata – det tidligere Calcutta – opsøgte Moder Teresa og hendes søstre elendigheden uden frygt for at få hverken skidt eller betændelse på hænderne. En indsats, der sammen med en knivskarp retorik gjorde den spinkle nonne verdensberømt og fik hendes værk til at vokse. Da Moder Teresa døde i 1997, rådede hendes orden over 600 missioner i 123 lande.

epa05524923 A nun prays during a mass marking Mother Teresa’s 19th death anniversary at the Missionaries of Charity in Calcutta, India, 05 September 2016. Mother Teresa of Calcutta was declared a saint the previous day by Pope Francis during a canonisation ceremony at the Vatican on 04 September 2016. Mother Teresa was born Agnes Gonxha Bojaxhiu on 26 August 1910 to Albanian parents in Skopje, Macedonia (FYROM) and died on 05 Septembe 1997 in Calcutta, India. She began her missionary work with the poor in Calcutta in 1948, and won the Nobel Peace Prize in 1979. Following her death in 1997 she was beatified by Pope John Paul II and given the title Blessed Teresa of Calcutta. EPA/PIYAL ADHIKARY Fold sammen
Læs mere

De fattiges »smukke« lidelser

Mens hjælpearbejdet på det tidspunkt nød udelt respekt – også uden for den katolske verden – faldt det i mindre god jord hos mange, da Moder Teresa i forbindelse med tildelingen af Nobels Fredspris i 1979 brugte sin takketale til at fordømme ikke blot abort, men også prævention som »en trussel mod verdensfreden«.

Også hendes gode forbindelser til blodige diktatorer som det kommunistiske Albaniens Enver Hoxa og de haitianske folkemordere fra Duvalier-familien delte vandene. Men det er især kritikken af hjælpearbejdet og Moder Teresas bevæggrunde for at udføre det, der de seneste dage har fået opmærksomhed.

Den indiske læge Aroup Chatterjee, der er forfatter til bogen »Mother Teresa: The Final Veredict«, har i en række medier kritiseret den manglende professionalisme på hospitaler drevet af Kærlighedens Missionærer på trods af ordenens rigelige økonomiske midler.

»De døende fik selv ikke i de mest ekstreme tilfælde tilstrækkelig med smertestillende medicin. Det mindede om tortur, og samtidig var hygiejnen langt fra optimal,« siger Chatterjee til den spanske avis El País.

Han medgiver, at forholdene de seneste år er blevet bedre, men tilføjer, at de endnu er under al kritik. En anden fremtrædende kritiker, den amerikanske NGO-leder Hemley González, betegner Moder Teresa og arvtagernes hjælpearbejde som »et brud på menneskerettighederne og en økonomisk skandale«.

Det værste er imidlertid, at den lægelige standard ikke skyldes manglende evne, men snarere manglende vilje, pointerer den argentinske forfatter Martín Caparrós, der besøgte Kærlighedens Missionærer i Kolkata, mens Moder Teresa endnu var i live.

»Det var ikke et økonomisk problem – damen modtog millioner i donationer – men resultatet af en beslutning. Man skal være ualmindelig fast i sin tro for at se det som sin opgave at hjælpe folk med at dø snarere end at leve,« skriver Caparrós i en kronik og citerer Moder Teresa for følgende betragtning:

»Der er noget smukt i at se de fattige acceptere deres skæbne; at se dem lide med samme passion som Kristus. Verden bliver et bedre sted af de fattiges lidelser.«

Men er det en nonnes opgave at forholde sig politisk til fattigdommen og dens årsager? Er det ikke nok – og mere end mange af kritikerne kan prale af – at vie sit liv til at lindre dens konsekvenser, spørger andre stemmer i debatten såsom Melanie McDonagh, lederskribent på London-avisen Evening Standard.

I hvert fald vil kritikken næppe afholde Moder Teresas mange beundrere fra fremover at tage den nybagte helgen med i deres bønner.