Når den katolske kirke i dag ved en storslået ceremoni i Vatikanet helgenkårer Moder Teresa, fuldendes en proces, som begyndte længe før hendes død som 87-årig i 1997.

Allerede mens den lille, spinkle nonne endnu levede og virkede i den indiske storby Kolkata – tidligere Calcutta – ærede søstrene i hendes orden, Barmhjertighedens Missionærer, Moder Teresa som en af Guds udvalgte på Jorden. De uddelte rundhåndet billeder og medaljoner med hendes billede, og da hun døde, bøjede Kolkatas bystyre reglerne og tillod, at hun blev bisat i en sarkofag i ordenens kapitelhus i stedet for på en kirkegård.

Den daværende pave, Johannes Paul II, var lige så fleksibel og fremskyndede processen, så han i 2003 kunne saliggøre Teresa.

Det er med andre ord en af den katolske kirkes største navne, der i dag ophøjes i Rom. Dertil kommer, at Moder Teresa også tjener som en samlende figur for alle indere. Premierministeren i delstaten Vestbengalen samt flere ministre fra regeringen i Delhi flyver til Rom for at bivåne kanoniseringen, og som tyske Frankfurter Allegemeine Zeitung bemærker, er de tilrejsende alle hinduer, der møder op for at ære en kristen, som på sin side virkede blandt kristne såvel som hinduer og muslimer.

Moder Teresa blev født som Agnes Gonxha Bojaxhiu i Skopje af albanske forældre. Hun læste til lærer, men rejste i 1929 til Irland for at hellige sig livet som nonne i Loreto-ordenen.

Siden kom hun til Indien, hvor hun i 1950 grundlagde sin orden med henblik på at arbejde for og blandt de fattige, hjemløse, syge og døende i Kolkata. Dette arbejde indbragte hende i 1979 Nobels fredspris, og i dag kanoniseres hun altså i Vatikanet som kulminationen på Barmhjertighedens Hellige År, som pave Frans udråbte kirkeåret 2015-16 til.

Besk kritik – og lys i mørket

En helligkåring kræver mindst ét mirakel, men det indfandt sig efter sigende blot et år efter Moder Teresas død, da en indisk kvinde ved navn Monica Besra blev kureret for sin mavekræft efter at have bedt til den nyligt afdøde.

Det betyder imidlertid ikke, at Moder Teresa altid har været beundret. Den berømte og berygtede britiske forfatter og ateist, Christopher Hitchens, indspillede sammen med den britisk-pakistanske instruktør Tariq Ali i 1994 en dokumentarfilm om Moder Teresa under titlen »Hell’s Angel.« Her kritiserer de hende for mangelfuld medicinsk pleje af patienterne i Kolkata og for at drive en lidelseskult.

Hitchens døde i 2011, men besværer sig i filmen i sin kendte stil over »den profane sammenblanding af kitchet mediepostyr og middelalderlig overtro, der har fostret et ikon.«

Det tyske nyhedsbureau DPA bad fredag Tariq Ali om en kommentar til kanoniseringen, og han knurrer, at »kulten over Teresa i mellemtiden er blevet en multinational missionsvirksomhed, der årligt indbringer millioner.«

Måske lidt mere generøst udtaler Fader Sebastian Vazhakala til The New York Times, at han har lært af Moder Teresa »at det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket.«

Fader Sebastian er grundlægger af organisationen Barmhjertighedens Lægmissionærer, der er åben for alle praktiserende katolikker. Han er i lighed med talrige andre ordenssøstre og -brødre søgt mod Rom, hvor de skal deltage i en hel uges arrangementer, blandt andet en musical baseret på Moder Teresas liv.