Greve opgiver kampen for Gisselfeld

Erik greve Danneskiold-Samsøe har tilbagekaldt ankesag mod Gisselfelds bestyrelse og Civilstyrelsen.

Den 65-årige Erik greve Danneskjold-Samsøe forlader foran Gisselfeld kloster torsdag morgen d.8. juli 2010 ved truslen om at blive sat ud af fogeden og politiet. (Foto: Christian Als/Scanpix 2010) Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erik greve Danneskiold-Samsøe har endegyldigt opgivet 13 års strid om det sydsjællandske gods Gisselfeld Kloster.

Den 66-årige greve har tilbagekaldt den ankesag fra Højesteret mod Gisselfelds bestyrelse og Civilstyrelsen, der skulle være indledt tirsdag.

- Det skyldes ene og alene, at jeg i enhver henseende er økonomisk forhindret i at fortsætte som hidtil, udtaler Erik Danneskiold-Samsøe i en pressemeddelelse.

- Den tidligere og nuværende bestyrelse havde mere end halveret min løn og sidenhen tillige min pension. Jeg har adskillige gange ansøgt Procesbevillingsnævnet om fri proces og beskikket advokat, men har hver gang fået afslag, forklarer greven.

Avisen Sjællandske har tidligere anslået grevens regning for ankesagen til op imod 150.000 kroner.

Den bitre strid begyndte i 1998, da den daværende bestyrelse efter længere tids uoverensstemmelser afsatte greven som overdirektør på Gisselfeld og fratog ham hans bestyrelsespost.

Selv mener Erik Danneskiold-Samsøe sig frataget testamentariske rettigheder, som går tilbage til 1700-årene.

/ritzau/