Gaslækagen svarer til otte måneders CO₂-udledning i Danmark, viser beregninger

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

HANDOUT - The gas leak at Nord Stream 2 seen from the Danish F-16 interceptor on Bornholm. Photo: Danish Defence Command HANDOUT FOTO den 27. september 2022. Gaslækagen ved Nord Stream 2 set fra Forsvarets F-16 afvisningsberedskab på Bornholm. Foto: Forsvaret Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvaret
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til onsdagens nyhedsoverblik.

Gårsdagens helt store dagsorden om gaslækagen i Østersøen fortsætter utvivlsomt i dag. Men vi skal også forbi nogle mere lokale borgernære historier om parkering og faciliteter i københavnsområdet.

God læselyst.

Statsministeren: Gaslækager er bevidste handlinger

Regeringen holdt pressemøde i går aftes om gaslækagen.

»Det er nu myndighedernes klare vurdering, at der er tale om bevidste handlinger,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S), der var flankeret af forsvarsministeren, udenrigsministeren og klima- og energiministeren.

Der er ikke tale om et uheld, lød det fra statsministeren.

Statsministeren sagde tilmed, at »der er observeret flere eksplosioner inden for kort tid«. Hun bekræftede, at der var tale om tre lækager på to forskellige rørledninger.

Gaslækagerne er sket i internationalt farvand i Danmarks og Sveriges såkaldte eksklusive økonomiske zone.

Både statsministeren og forsvarsminister Morten Bødskov (S) understregede, at der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste ikke er nogen »øget direkte militær trussel mod Danmark«.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) uddybede, at gasrørene ligger på cirka 70-90 meters dybde og består af tykke lag stål og beton, og at størrelsen på lækagerne viser, at det ikke kan være sket ved et uheld som for eksempel et skibsanker.

Militærforsker Kenneth Øhlenschlæger Buhl peger på, at der er meget lille sandsynlighed for, at det er andre aktører end Rusland, der står bag gaslækagerne. Billedet viser gasfaciliteter, der får gas fra Nord Stream 1 i Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Odd Andersen/Ritzau Scanpix.

Han henviste til, at De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har konkluderet, at den type af rystelser ikke ses i forbindelse med jordskælv, men i forbindelse med sprængninger.

Regeringen ville ikke indgå i spekulationer om, hvem der kan stå bag, men i og med der er tale om bevidste handlinger, understregede Mette Frederiksen situationens alvorlighed.

»Det gør situationen så alvorlig, som den kan blive,« sagde statsministeren, der dog afviste, at der er tale om en krigshandling, fordi handlingen foregik i internationalt farvand.

Hvor længe gasudsivningen vil vare, kunne klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ikke fortælle, men der kan gå en uge, lød det. Det er desuden sandsynligt, at bruddene ikke kan nå at stoppes, før al gassen er sivet ud i atmosfæren.

Onsdag morgen mødes Bødskov med NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, for at drøfte situationen.

Følg Berlingske liveblog om gaslækagen her.

Hvem står bag gaslækagen, og hvad kan Vesten stille op? Her er eksperternes bud

Berlingske har talt med to eksperter om nogle af de store spørgsmål, som gaslækagerne har kastet af sig.

Hvem kan stå bag? Hvad vil de opnå? Og hvad kan Danmark og Vesten gøre?

»Jeg har svært ved at se, at et vestligt land har en interesse i det her, og jeg kan ikke umiddelbart identificere en privat aktør, der har interesse i og evne til at gennemføre det her. Det efterlader jo det, at det udelukkende kan være en russisk aktør – i hvert fald som det mest sandsynlige, hvis vi antager, at der er tale om sabotage,« siger Kenneth Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet.

Læs mere om det her.

Greenpeace: Gaslæk svarer til otte måneders dansk CO₂-udledning

Den gas, der lige nu siver op igennem havoverfladen øst for Bornholm fra Nord Stream 1 og 2, vil svare til otte måneder af Danmarks årlige udledning af CO₂.

Det viser en beregning, som Greenpeace har lavet.

Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær i Greenpeace Norden, skriver via Twitter om den store »klimaskade«.

»Det er sandsynligt, at der som rapporteret har været 155 millioner kubikmeter gas under tryk i hvert af de fire 1.200 kilometer lange gasrør,« skriver han.

Han mener, at det viser, hvorfor man ikke skal satse på fossil gas i en klimakrise.

Gassen fra ledningerne er metangas, som tilmed er langt mere skadeligt end CO₂.

Politiken beskriver nogle noget mindre dystre beregninger. Avisen skriver, at gasrørene formodes at medføre et udslip på ni millioner ton CO₂, hvilket følge avisen svarer til en femtedel af det årlige danske CO₂-udslip.

»Det er en betydelig mængde på én gang. Der ligger en tikkende klimabombe, hvis rørene lækker eller bliver saboteret«, siger professor Sebastian Mernild, der leder klimaforskningen på Syddansk Universitet, til Politiken.

Læs mere her.

Derfor kan Danmark ikke levere de kampvogne, som ukrainerne så brændende ønsker sig

Med potentielt hundredtusindvis af nye russiske soldater på vej til fronten, er der ikke noget, den ukrainske hær ønsker sig mere end moderne vestlige kampvogne, skriver Berlingske.

Det ville ifølge militæranalytikere give den ukrainske hær en afgørende evne til at banke hul i de russiske forsvarslinjer og rykke hurtigere frem over den kommende vinters stivfrosne jord.

Men der er en grund til, at Ukraine ikke står til at få, hvad de ønsker.

Danmark har kun lige har nok til eget brug, skriver Berlingske.

Læs mere her.

Og så forlader vi de store internationale emner og zoomer ind på et par nyheder fra københavnsområdet.

Røde partier i København vil droppe gratisregel

I dag er gratis at parkere sin bil i Københavns Kommune fra lørdag klokken 17 til søndag midnat.

Men det skal være slut, mener Socialdemokratiet og SF. Det skriver KøbenhavnLIV.

»Det her med timeparkering er et af de steder, vi kan skrue, hvor man ikke rammer de skatteborgere, der er i København, eller dem, som har en beboerlicens. Det rammer i højere grad de folk, der kommer udefra. Hvis de vil have deres bil med ind til København, så må de også betale en pris,« siger Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Jonas Bjørn Jensen, til mediet.

Det kan du læse mere om her hos KøbenhavnLIV og hos Berlingske her.

Nu er der igen gang i renoveringen af ikonisk svømmehal

Der er tale om en efterhånden lang misere på Frederiksberg, når det kommer til renoveringen af Frederiksberg Svømmehal.

Svømmehallen skulle have stået klar for over et år siden. Byggeriet har budt på forsinkelse på forsinkelse, en brudt kontrakt og en langt dyrere regning end først antaget.

Men nu er der kommet gang i byggeriet, skriver Berlingske.

Svømmehallen forventes at stå klar i slutningen af næste år.

Jeg er glad for, at vi nu har fundet en ny entreprenør til opgaven, så vi kan åbne svømmehallen hurtigst muligt,« siger borgmester Michael Vindfeldt (S) ifølge en pressemeddelelse.

Læs mere her.

Det sker i dag

  • Forsvarsministeren rejser til Bruxelles: Forsvarsminister Morten Bødskov rejser til Bruxelles for at drøfte gaslækagerne i Østersøen med NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg. Der er pressemøde klokken 9 – følg det i Berlingskes liveblog om gaslækagen.
  • Åbent samråd om arbejdsmiljø i Folkekirken: Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er kaldt i åbent samråd om arbejdsmiljøet i Folkekirken.
  • Dom i sag om filminstruktør: En domstol i Belgien forventes at afsige dom i sagen, hvor skuespilleren Sand Van Roy, har anklaget instruktøren Luc Besson for voldtægt.
  • Ceremoni for nye danske statsborgere: Onsdag holdes der på Københavns Rådhus grundlovsceremoni for 330 borgere, der får dansk statsborgerskab.