I forbindelse med skolestarten tidligere på ugen kom der igen liv i debatten om de lange skoledage, som mange forældre er utilfredse med.

Men der er der et sted, hvor man trives med de lange skoledage.

Nemlig på landets specialskoler hvor elever med diagnoser som autisme og ADHD går. Her har de lange dage været virkelighed for eleverne i lang tid og er hverken et problem for elever, lærere eller forældre. Tværtimod.

Mange specialskoler er åbne fra tidlig morgen til sen eftermiddag, så eleverne reelt er i skole længere tid, end de er på almindelige folkeskoler.

»Vi har et helhedstilbud, hvor pædagogerne er med hele dagen, og vi har hele tiden tænkt helheden ind. Også før reformen,« siger Lisbeth Sommerand, som er skoleleder på specialskolen Skolen i Peder Vedels Gade i København, hvor skole og fritid i fællesskab skaber sammenhæng for eleverne.

»Tingene hedder bare noget andet,« siger hun.

Heller ikke formanden for den faglige klub for specialskoleledere under Skolelederforeningen, Gert Andersen, mener, at skoledagenes længde er en omvæltning.

»Det er jo en lang skoledag, men vi har været vant til det,« siger Gert Andersen.

Kan ikke holde til mange skift

En af de største elevgrupper på specialskolerne har diagnosen autisme spektrum forstyrrelser (ASF). Disse elever har brug for en fast struktureret hverdag, hvor de bliver mødt af de samme lærere og pædagoger i løbet af dagen, forklarer psykolog Christina Sommer.

Derfor roser formanden for Autismeforeningen, Heidi Thamestrup, også landets specialskoler, og hun er enig med formanden i, at eleverne er vant til de lange dage.

»På specialskolerne har man altid haft lange dage, og ideen har været, at eleverne ikke skulle have skift i løbet af dagen, for det kan de ikke holde til,« siger hun.

Formanden understreger også, at specialskolerne tilpasser undervisningen individuelt og er fleksible i forhold til elevernes dagsform, der kan variere meget fra uge til uge afhængig af elevernes stressbelastning, og det er afgørende for deres læring.

Med skolereformen er elevernes timetal blevet øget til 30, 33 eller 35 timer per uge afhængig af klassetrin, og disse tal gælder også for specialskolerne.

Men de kommer altså ikke til at gøre den store forskel for specialskoleleverne. Dog kan formand Gert Andersen godt have bekymringer for, hvordan den megen ekstra faglighed skal puttes ind i det samme timeantal.

»Det har sine udfordringer, for vi har børn, der ikke kan klare en almindelig skoledag, og nogle af dem skal måske have andre vilkår. Når de kommer på specialskole, kommer de jo i et miljø, hvor de kan trives,« siger Gert Andersen, som synes, at det er tankevækkende, at børn med specielle udfordringer skal have »fuld pakke«.

»Selv om vi selvfølgelig gør alt, hvad vi kan, kan vi se, at mange af vores elever ikke kan magte den faglighed, som de almindelige skoler skal have,« siger han.

Han påpeger desuden, at det er blevet sværere at få sit barn ind på en specialskole, og dermed risikerer man at tabe nogle af de børn, der har brug for anderledes vilkår tilpasset den enkelte.

»Man prøver at lave ordninger, men man skyder sig selv i foden, fordi den faglige ekspertise ikke findes der,« siger Gert Andersen.

Svært at tage ekstra hensyn

En af de udfordringer, som skolereformen medfører på specialskolerne, er, at lærernes forberelsestid er blevet kortere. Derfor har de ikke altid mulighed for at tage de ekstra hensyn i forberedelsen, som den kræver for specialskolernes elever, hvor hver time er tilrettelagt til den enkelte elev.

Det fortæller Christina Sommer, som er konsulent på Psykologisk Ressource Center, som har fokus på at lette personer med ASFs hverdag, og i det daglige blandt andet videreuddanner lærere til at håndtere elever med en diagnose.

»Jeg får tilbagemeldinger, hvor noget af de frustrerende er, at forberedelsestiden ikke er mere fleksibel. Især i forhold til autisme, hvor man arbejder meget struktureret og visuelt. Derfor forbereder lærerne sig meget visuelt, men det har de ikke tid nok til,« siger Christina Sommer.