Det forandrede Frankrig

Terrorangrebene i Paris vil efterlade landet med sår, der nu skal heles. Alle kræver handling for at imødegå lignende uhyrligheder, men ingen synes at vide hvordan.

Titusinder stemmer i for ytringsfriheden på Place de la République. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

PARIS: Gilles holder på sin cykel tæt på indgangen til den store moské i Paris før fredagsbønnen. Han ligner om nogen stereotypen på en franskmand med sit store, flotte grå overskæg. Gilles bor tæt på og cykler tit forbi moskeen, men i dag er han stoppet op, for det er ikke en fredag, som fredage plejer at være.

Det er fredagen efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo, som har rystet hele Frankrig.

Det franske politi tog ingen chancer ved fredagsbønnen i den store moské i Paris. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

»Jeg har boet tæt på moskeen i lang tid og har altid haft det godt med muslimerne her i kvarteret. Det er et problem, at muslimerne skæres over én kam, men der er et problem med radikaliserede unge, som vi alle – også det muslimske samfund – bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi bekæmper. Jeg har ikke svaret, men der er behov for at blive gjort noget,« siger Gilles.

To døgn tidligere har brødrene Chérif og Saïd Kouachi udført deres terrorangreb på Charlie Hebdos redaktion i hjertet af Paris. De dræber nogle af Frankrigs mest berømte satiretegnere, der har lavet karikaturer af profeten Muhammed. Også journalister, en vagt og to politibetjente bliver skudt, så brødrene i alt dræber 12, inden de sætter sig ind i en bil og suser væk i fuld fart.

Helt uvirkeligt tikker bulletinerne om angrebet ind og sender Frankrig i chok. Det er et frontalangreb på ytringsfriheden og dermed også på selve hjertet af det franske demokrati.

Dagen derpå ved det jødiske supermarked. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

På en video af de to maskerede gerningsmænd, der forlader Charlie Hebdo, råber de: »Død over Charlie Hebdo«, og at de har hævnet profeten for de satiretegninger af profeten Muhammed, som Charlie Hebdo i flere omgange har trykt.

Azoulay er pensionist og bor få gader fra Charlie Hebdo, som han har læst hele livet, og hvordan nogle mennesker kan finde på at dræbe satiretegnere, er ham fortsat fuldstændig uforståeligt nogle timer efter attentatet.

»Jeg er meget chokeret, og mit hjerte galoperer stadig. Jeg har læst Charlie Hebdo, siden jeg var helt lille, og føler derfor, at jeg kender tegnerne. Det er et angreb på os alle sammen og vores frihed,« siger han med lav stemme og ryster på hovedet.

Tæt på står en gruppe unge journaliststuderende med skilte med teksten: »Je suis Charlie«, som på dansk betyder »Jeg er Charlie«. Budskabet er, at Charlie Hebdos ånd og mod til karikaturer ikke må dø. »Je suis Charlie« bliver ganske enkelt et slogan for ytringsfrihed.

Det kor stemmer tusinder og atter tusinder med i på den store Place de la République onsdag aften, da menneskemængden afskærer samtlige tilstødende veje. »Charlie, Charlie, Charlie,« lyder det taktfast – kun afbrudt et lige så rungende: »Leve ytringsfriheden«.

Politiet lægger jernring 500 meter fra det jødiske supermarked. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Det er folk i alle aldre og hudfarver og fra alle religioner, der samles på Place de la République og lader en serie af lysskilte, der på engelsk siger: »Not afraid« passere rundt.

På Place de la République står man sammen om ytringsfriheden, men mange undrer sig også over, hvorfor Charlie Hebdos redaktion ikke var bedre beskyttet, og hvorfor gerningsmændene stadig er på fri fod. Sent onsdag bekræfter politiet, at det er brødrene Chérif og Saïd Kouachi, der er mistænkt for at stå bag terrorangrebet.

Paris og Frankrig vågner torsdag op til national sørgedag. Men formiddagen er ikke gammel, før der igen er skyderi i Paris. Denne gang i den sydlige del af byen. En ung nyuddannet politikvinde bliver skudt og mister senere livet. I første omgang er det dog usikkert, om der er en forbindelse til terrorangrebet på Charlie Hebdo.

Sørgedagen markeres på slaget 12 med et minuts stilhed over hele Frankrig. Selv Paris’ enorme transportnet med metro, regionaltog og busser holder stille klokken 12 for at ære ofrene.

Helt stille er der også inde i byens ikoniske Notre Dame-katedral. Præsten kalder terrorangrebet mod Charlie Hebdo for et »hadets angreb« på frihed, demokrati, broderskab, kærlighed og på alle religioner, inden stilheden sætter ind, og tankerne kan få frit spil.

I højre side af den store Notre Dame-kirke står Marie, som har røde øjne og er tydeligt bevæget. Hun kendte den nu dræbte journalist, økonom og medejer af Charlie Hebdo, Bernard Maris.

»Jeg kendte Bernard Maris personligt, så jeg er berørt, og derfor er jeg her i dag. Det er en gerning af galskab at dræbe tegnere,« siger hun med sagte stemme. Men så kigger hun op og retter en hård kritik af den franske regering med en lidt skarpere stemme.

»Det er en krig, som først lige er begyndt. Vi er nødt til håndtere ekstremister, der drager i krig i Irak og Syrien, helt anderledes. Det er en krigshandling mod Frankrig, og de begår forræderi. Men regeringen er bange og har ikke mod til at betragte det som en krig,« siger Marie.

Et minuts stilhed i Notre Dame-kirken. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Hun lægger sig dermed tæt op ad den store konservative avis Le Figaro, der torsdag bringer en leder på sin forside med titlen »Krigen«. Le Figaro taler om en krig mellem den islamistiske fanatisme på den ene side og Vesten og de demokratiske værdier på den anden side. En krig, som Frankrig ifølge avisen længe har vendt det blinde øje til, og som man kun kan vinde ved en total overvågning af radikaliserede unge.

Imamer og de muslimske samfund i Frankrig står også i kø for at fordømme terrorangrebet. En af Frankrigs mest fremtrædende imamer, Hassen Chalghoumi fra Dranzy-moskeen nord for Paris, møder ud på eftermiddagen op ved mindestedet ved Charlie Hebdos redaktion ved Rue Nicolas Appert for at lægge en rose og mindes ofrene fra Charlie Hebdo. Fra den store moske i Paris og foreningen af muslimske organisationer i Frankrig fordømmes terrorangrebet som en »barbarisk handling« og et »angreb på demokratiet og pressefriheden.«

Muslimer i Frankrig mærker selv fanatismen den anden vej, da flere moskeer bliver angrebet med småbomber i kølvandet af Charlie Hebdo-massakren. Ingen bliver dog dræbt i de angreb.

Sikkerhedsopbuddet er derfor stort ved fredagsbønnen i den store moské i Paris. Blandt de troende på vej til bøn stopper Chaiba op og giver sit syn på terrorismen.

Trikoloren hyldes på Place de la République. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

»Jeg er vred, for det er en handling stik imod islam. Jeg frygter også, at det kan være med til at forværre billedet af alle muslimer i Frankrig, og det er uretfærdigt, for rigtige muslimer kunne aldrig finde på en sådan handling. Mit budskab er, at vi må stå sammen som franskmænd. Alle sammen,« siger Chaiba.

Anthony er en ung, velklædt herre, der kalder angrebet på Charlie Hebdo for en »hån mod islam«. Men satiremagasinets karikaturer af profeten Muhammed har han ingen sympati for. Tværtom føler han sig stærkt provokeret og fornærmet af dem.

»Charlie Hebdo har været enormt provokerende og fornærmet muslimer over hele verden. Der må være grænser for ytringsfriheden, når man alene bruger den for at provokere, for man provokerer også ekstremister,« siger Anthony.

Han mener, at islamofobien er stærk i Frankrig og med til at radikalisere nogle unge, men hvordan man kommer ekstremismen til livs, vil han overlade til politikerne:

»Ekstremisterne er en lille minoritet, men hvordan de bekæmpes er et politisk problem, som jeg ikke har svaret på.«

Mens muslimerne går til fredagsbøn i den store moské, strammes nettet om de to Kouachi-brødre i den lille by Dammartin-en-Goële 40 kilometer nordøst for Paris. De er nu lokaliseret, og et enormt politiopbud har fra morgenstunden lagt en jernring om den trykkeribygning, de befinder sig i sammen med et gidsel. Pludselig kommer meldingen om skyderi og endnu en gidseltagning i et jødisk supermarked inde i den østlige del af Paris ved Porte de Vincennes. Det er den mistænkte gerningsmand fra skyderiet syd for Paris, Amedy Coulibaly, der er gidseltageren.

Politiet spærrer hele kvarteret af i en radius af 500 meter fra supermarkedet, og politiopbuddet er på niveau med det i Dammertin-en-Goële. Det vil sige enormt. Præcis, hvor mange gidsler der holdes, vides ikke. I flere timer er Dammertin-en-Goële og Porte de Vincennes omdannet til militærområder, hvor beboerne må holde sig indendøre. Omkring kl. 17 gennemfører specialstyrker så to næsten samtidige angreb på terroristerne, som dræbes. I det jødiske supermarked mister fire gidsler livet.

Terrorangrebene er overstået i denne omgang, men i Paris frygter mange for, hvad det næste bliver. Det er på vej i en taxa ud til gidseltagningen i Dammartin-en-Goële, at nyheden kommer i radioen om gidseltagningen inde i Paris’ centrum. Taxachaufføren vender sig om og siger: »Det er for meget. Hvad bliver det næste?«

Mange parisere er skræmt af de seneste dages terror og holder sig derfor indendøre, mener to parisiske veninder, som Berlingske snakker med fredag aften. Og det er også kun et Paris, der langsomt er ved at finde sig selv lørdag. Gaderne er mindre hektiske end normalt.

Terrorangrebene vil efterlade et forandret Frankrig med sår, der skal heles. At Frankrig står sammen som en republik, der bygger på frihed og demokrati, i kampen mod terroren skal søndagens store Marche Républicaine bekræfte. Marchen er arrangeret af de franske venstrefløjspartier, men også præsident François Hollande og den borgerlige leder og ekspræsident Nicolas Sarkozy vil gå med, ligesom mange af lederne i EU, herunder den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), vil deltage.

Det store højreradikale parti, Front National, med Marine Le Pen i spidsen vil dog ikke umiddelbart gå med i marchen, fordi Front National ikke er blevet officielt inviteret af arrangørerne. Præsident Hollande har sagt, at hun og partiet er velkomne, men at han ikke kan invitere, da han ikke er arrangør.

Selv om rigtig mange franskmænd vil gå med, kommer marchen dermed også til at blive skue for et politisk opgør i Frankrig om, hvordan truslen fra de radikaliserede unge krigere, der vender hjem fra lande som Syrien, Irak og Yemen, skal håndteres.

Allerede kort efter attentatet mod Charlie Hebdo har en ung mand onsdag eftermiddag skabt et større postyr ved politiets afspærringer omkring den blok, hvor Charlie Hebdos redaktion ligger. Han er fra Front Nationals ungdomsafdeling, og han mener, at den islamistiske ekstremisme har alt for let spil i Frankrig. En række tydeligt provokerede muslimer engagerer sig ophidset i debat med ham. Han skal ikke skære alle muslimer over en kam, siger de. De er lige så forfærdede over terrorangrebet som alle andre.

Den unge mand fra Front National siger straks, at han ikke talte om alle muslimer, men om islamistiske fundamentalister. Den køber hverken de muslimske debattører eller en ung studerende, der hedder Romain.

»Det er uhyrligt, at Front National forsøger at profitere på det her,« siger Romain, der står og lytter med.

Tilbage ved den store moské i Paris frygter Chaiba, at Kouachi-brødrene og Amedy Coulibalys terrorhandlinger vil skade alle muslimer i Frankrig og gøre splittelsen i samfundet større. Han slutter sit budskab med et trefoldigt leve for Frankrig:

»Vive la France, Vive la France, Vive la France.«