Danske elever læser dårligt, fordi de ikke gider

Manglende læselyst er et fællestræk for skoleelever i Norden. Nogle skoleelever kan egentlig godt læse, men de læser så lidt i fritiden, at de bliver bundskrabere i PISA-testen.

Victor Roslyng-Jensen (forrest) er vild med at læse bøger. Oliver Hansen Pedersen (bagest) læser mest, når han skriver med vennerne på computeren. Fold sammen
Læs mere

En fjerdedel af de allerdårligste læsere i skolen kan egentlig godt læse. De læser bare en bog så sjældent, at de i læsetest klarer sig lige så dårligt som skoleelever med massive læsevanskeligheder.

Ifølge den internationale PISA-undersøgelse for 2009 læser 15 procent af de danske elever så dårligt, når de forlader folkeskolen, at de mangler funktionelle læsekompetencer. Det vurderes, at de læser så dårligt, at de vanskeligt vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Men ved en nærmere analyse af disse meget svage læsere viser det sig faktisk, at én ud af fire slet ikke har de alvorlige problemer med at afkode og forstå ord, som resten af de dårlige læsere har.

»Når vi undersøger de meget svage læsere, er der nogle elever, som ikke har markante vanskeligheder ved ordafkodning og ordkendskab. Vi kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor eleverne klarer sig så dårligt i testen. En forklaring på det dårlige testresultat kunne dog være, at eleverne også ligger meget lavt, når vi spørger til deres læselyst og læsemotivation. Hvis man slet ikke gider at læse i hverdagen, kan man godt klare sig dårligt i en test. Men det betyder ikke, at man ikke kan komme efter det, hvis man sættes i en situation, hvor man er pisket til at læse mere,« siger lektor Elisabeth Arnbak fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Gider ikke læse

Netop den manglende læselyst blandt børn og unge er et af de mistrøstige resultater af en analyse af læseresultaterne for elever i de nordiske lande de seneste ti år, PISA Nordic Light. Læselysten er kraftigt for nedadgående for både piger og drenge i alle landene.

»Det er måske en betingelse, som vi gamle er nødt til at acceptere. Der er så mange andre medier, der trækker, og læsning er ikke længere den oplagte fritidsaktivitet, når man keder sig i sommerhuset eller lejligheden,« siger Elisabeth Arnbak.

»Der er så mange andre medier, der trækker, og læsning er ikke længere den oplagte fritidsaktivitet, når man keder sig.«


Politiske indgreb virker

For tre fjerdedele af de meget svage læsere i PISA-undersøgelsen er det imidlertid ikke nok bare at læse i fritiden. De har så massive problemer med at forstå en tekst, at de burde have modtaget langt mere læsestøtte op gennem deres skoleforløb, end de reelt har fået.

»Som udgangspunkt arbejder man i den danske folkeskole ikke med elevernes basale læsefærdigheder ud over begyndertrinnet. Man forventer, at eleverne har tilegnet sig de nødvendige færdigheder, og det har de fleste også, men systemet har hidtil ikke været godt nok til at opfange elever med utilstrækkelige færdigheder og støtte dem i at komme videre. Det betyder, at der sidder elever ved udgangen af grundskolen, som ikke er i stand til at læse ord, som de ikke har set før. Vi har faktisk at gøre med elever, som ikke har lært at læse,« siger Elisabeth Arnbak.

I PISA Nordic Light sammenholdes de seneste 20 års skolepolitik i de nordiske lande med elevernes læseresultater. Selv om PISA ikke påviser årsagsforklaringer, mener professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, at man kan se, at skolepolitiske tiltag kan have en indflydelse på elevernes læsning.

Det ses tydeligst i Norge, hvor der er satset kraftigt på faglig læsning i de ældre klasser, og læseresultaterne er blevet markant forbedrede i den seneste PISA-undersøgelse.

»Vi tror, at nordmændene har oplevet fremgang på grund af deres initiativer. I Danmark er læsekundskaberne stagnerende, og man kunne forestille sig, at vi ligesom svenskerne havde oplevet et fald, hvis vi ikke havde indført f.eks. læsevejledere på skolerne,« mener Niels Egelund.