Danmarks Idrætsforbund glæder sig over tiltale i sag om aftalt spil

For at undgå mytedannelse er det vigtigt, at Danmarks første sag om matchfixing bliver prøvet ved retten, mener Danmarks Idrætsforbund.

Morten Mølholm, udviklingschef i Danmarks Idrætsforbund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Bo Olsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vækker glæde hos Danmarks Idrætsforbund, at politi og anklagemyndighed har vejet beviserne i den første sag om matchfixing for millioner af kroner så tunge, at man nu vil rejse tiltale i sagen.

»Vi forholder os ikke til skyldsspørgsmålet. For os er det vigtigt, at få klarlagt hvad der er op og ned i denne sag, så vi ikke hænger fast i uforløste myter,« siger udviklingschef Morten Mølholm.

Først ville 27-årig MT i følge politiet tilstå matchfixing for millioner af kroner. Siden trak han sin tilståelse tilbage. Men det var oprindeligt politiets opfattelse at MT ville tilstå i alt tre forhold om matchfixing af i alt to kampe mellem Hvidovre IF og henholdsvis Hjørring og Vejle.

MT ville i følge politiet også tilstå, at han i samarbejde med blandt andre fire tidligere Hvidovre-spillere havde aftalt, hvad udfaldet af to kampe skulle blive, og at de i alt seks personer havde spillet på kampene. Hvad tiltalen mod MT nu dækker over, har Berlingske ikke kunne få oplyst.

Politiets tiltale gælder kun MT. Om de øvrige personer, der har været i politiets søgelys, bliver retsforfulgt, er endnu uvist. Men Morten Mølholm håber, at retssagen vil kaste lys over, hvor meget de fire fodboldspillere har været involveret i sagen.

»Vi er selvfølgelig interesserede i at finde ud af, om vores medlemmer har været involveret i kriminelle handlinger,« uddyber Morten Mølholm.

Endelig glæder Danmarks Idrætsforbunds Morten Mølholm sig over, at sagen måske kan danne præcedens for, at matchfixing bliver noget, som politiet i højere grad vil have fokus på:

»Vi kan håbe, at sagen giver politiet blod på tanden. Det er vigtigt for bekæmpelsen af matchfixing i idræt.«