Færøerne isoleres endnu mere ude i Nordsøen med nye EU-sanktioner, som ifølge både Færøernes lagmand – formanden for det færøske landsstyre – og danske politikere udfordrer selve rigsfællesskabet med Danmark.

EUs medlemslande vedtog på et komitémøde i Bruxelles onsdag en række sanktioner mod Færøernes fiskeri, der er øgruppens væsentligste indtægtskilde. Den mest vidtgående konsekvens er, at EU-landene fremover ikke må importere sild eller makrel fra Færøerne. Færøske fartøjer med disse fisk i lasten må ikke engang lægge til i hverken danske eller andre EU-havne undtagen i nødstilfælde.

Hammeren falder, fordi Færøerne har tredoblet 2013-kvoten for sildefangst i eget farvand uden samtykke fra de øvrige kyststater – EU, Norge, Rusland og Island – som ellers i fællesskab skal forhandle sig frem til en fordeling af kvoterne. Dermed hævede Færøerne deres egen kvote fra ca. fem pct. til 17 pct. af kyststaternes samlede sildekvote.

Færøernes argument for at blæse på de andre kyststater er, at den øgede kvote modsvarer en øget koncentrationen af sild i farvandene. Det underkendes af EU-Kommissionen med det modargument, at øgruppen mangler videnskabeligt bevis for påstanden.

Sanktionerne bliver et hårdt slag mod Færøernes økonomi, understreger øgruppens lagmand, Kaj Leo Johannesen.

»Samtidig er det meget bekymrende, at et fællesskab, som er 10.000 gange større end Færøerne, bruger sin økonomiske magt til at få et bestemt forhandlingsresultat. De store tvinger de mindre – det er international politik,« siger Kaj Leo Johannesen.

Lagmanden afviser blankt, at Færøerne bøjer sig:

»EU skal under ingen omstændigheder bestemme, hvor meget vi skal fiske i vores egen bestand,« siger han.

Dansk nederlag

Forud for EU-afstemningen gjorde den danske regering det klart, at den ville stemme imod sanktionerne mod Færøerne. Og onsdagens resultatet er en bet for fødevareminister Mette Gjerskov (S).

»Det er meget skuffende, for det er et drastisk skridt, der bliver taget over for Færøerne. Det er et lille samfund, som er afhængig af sit fiskeri, og vi mener altså, at man burde have kørt videre ud af forhandlingssporet,« siger Mette Gjerskov til Berlingske Nyhedsbureau.

Men Danmark skal simpelthen nægte at indføre sanktionerne mod Færøerne, mener både Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

»Rigsfællesskabet er truet, fordi danske statsborgere fra Færøerne ikke længere kan lægge deres både ind i danske havne. Hvis jeg var republikaner på Færøerne, ville jeg juble over det, der nu er sket,« siger Søren Espersen, DFs ordfører for rigsfællesskabet, og kalder slagsmålet om kvoter »en ubetydelig mellemregning«:

»Vi står ved en skillevej: Enten må vi vælge EU eller rigsfællesskabet. EU er en døgnflue, mens vi har været sammen med Færøerne i 800 år. Vi bør tage slagsmålet og tage sagen op ved EU-Domstolen.«

Enhedslistens ordfører vedr. Færøerne, Finn Sørensen, siger:

»Det er helt uforeneligt med rigsfællesskabet, at Danmark skal sanktionere Færøerne. Det svarer til at boykotte sig selv.«

Forskelsbehandling af statsborgere

Lagmand Kaj Leo Johannesen beskriver sig selv som en ivrig fortaler for rigsfællesskabet, men også han mener, at samme fællesskab nu sættes på prøve. Han påpeger, at danske statsborgere – herunder færinger – i henhold til Grundloven og hjemmestyreloven fra 1948 ikke må forskelsbehandles. Og at det netop vil være tilfældet, hvis danske havne lukkes for færøske skibe, og færinger dermed afholdes fra at varetage deres arbejde.

»Det er meget, meget alvorligt, hvis Danmark boykotter sine egne statsborgere,« siger Kaj Leo Johannesen.

Men de færøske politikere har ifølge Peter Nedergaard, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, forregnet sig i den såkaldte sildesag.

»Færingerne har ageret i forhold til EU, som de ofte agerer i forhold til de danske myndigheder: Færøerne overtræder reglerne, og der kommer en venlig løsning, fordi Danmark giver sig langt hen ad vejen. Men EU har ikke samme varme følelser for Færøerne som Danmark og afregner langt mere kontant,« siger Peter Nedergaard.

Siden Anden Verdenskrig har færingerne ifølge professoren været delt ca. 50/50 i spørgsmålet om løsrivelse fra Danmark. Og det kan ikke afvises, at sildesagen bliver benzin på republikanernes bål, men i Peter Nedergaards øjne kan færingerne med ingen rimelighed klandre de danske politikere for deres håndtering af striden:

»De danske politikere har efter min opfattelse optrådt som en slags bugtalerdukker for Færøerne. De bør ligefrem være glade for, at Danmark har optrådt som en slags færøsk repræsentant. Derfor tror jeg heller ikke, at sagen for alvor truer det dansk/færøske forhold.«

Lagmand Kaj Leo Johannesen håber, at EU-beslutningen kan blødes op i de kommende uger, men han beskriver det allerede nu som en oplagt mulighed, at Færøerne også blæser på sanktionerne:

»Markederne i Kina og Rusland er i stor, stor vækst i øjeblikket. Alternativet er, at vi køber vores egne fragtskibe, som så sejler direkte til Kina, Rusland eller andre steder. Vi skal nok få vores fisk ud på markederne,« siger Kaj Leo Johannesen.