Coronakrisen fjernede fokus fra højrefløjens mærkesager, men eksperter spår, at de vil komme stærkt igen

Dagens overblik: Berlingske giver dig overblikket over dagens vigtigste historier, som i denne tid stadig er præget af den vedholdende coronavirus i ind- og udland.

Det spanske højrefløjsparti Vox opnåede sit bedste resultat nogensinde og fik 15,1 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i november 2019. Men midt under pandemien i maj stod partiet til at få omkring 11 procent af stemmerne. Og det gør sig gældende for de fleste nationalkonservative partier i Europa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Godmorgen og velkommen til dagens nyhedsoverblik.

Er din sommerferie netop begyndt – og skal du som mange af os holde den herhjemme – så byder den på klassisk »dansk sommervejr«. Men så er der til gengæld ingen undskyldning for ikke at blive inden døre og opdatere sig på dagens vigtigste nyheder, som i dag heldigvis også står på lidt andre nyheder end kun om coronavirussen.

Vi kommer til at runde Berlingskes historier om et netværk af ejendomsspekulanter, der omgår loven og efterlader både myndigheder og lejere i stikken. Vi skal også forbi en historie om, at Forsvarets departementschef hele tiden kendte til risikoen for svindel, ligesom vi gør et stop ved en ny statistik, der bekræfter Venstres bange ærgrelser.

Men før vi kommer dertil, skal vi lige forbi de opdaterede coronatal:

De seneste coronatal:

  • Antal bekræftede smittede i Danmark: 12.832
  • Indlagte i alt: 27
  • Indlagte på intensiv: 6
  • Heraf i respirator: 4
  • Antal døde i alt: 606
  • Antal bekræftede smittede på verdensplan: 11.419.638
  • Antal døde på verdensplan: 533.781
  • Du kan læse mere om de danske tal her og de internationale tal her

... og så videre til dagens nyheder.

Kaare Dybvad vil granske ejendomsspekulanters metoder

Vi lægger ud her hos Berlingske med historien om, at boligminister Kaare Dybvad (S) vil granske ejendomsspekulanters metoder. Det sker, efter at Berlingske søndag kunne afdække, hvordan et netværk af boligspekulanter omgår myndighedernes afgørelser og formår at snige sig uden om det system, der er sat i verden for at stoppe tvivlsomme udlejere.

Den omfattende kortlægning viser, hvordan netværket af ejendomsspekulanter i en årrække har snydt både myndigheder og lejere. Trods retskendelser og afgørelser i huslejenævnene må lejere jagte deres penge rundt i systemet, mens flere boliger er erklæret decideret uegnet til ophold og beboelse. Mange af de opkøbte huse, der er blevet lejet ud af boligspekulanterne, er faldefærdige eller fyldt med skimmelsvamp.

Afdækningen af netværket »chokerer« boligministeren, der nu vil begynde en granskning af området for at stoppe det, han betegner som en mulig »bevidst omgåelse« af loven.

»Hvis det her er en udbredt måde at drive ejendomme på, skal det selvfølgelig stoppes. Ingen kan synes, at man kan tillade, at folk får lov til at omgå huslejenævn, lejeloven, boligreguleringslove. Alle de systemer har vi for at sikre, at man har et sted at gå hen og få retfærdighed, når man bliver behandlet dårligt som lejer,« siger Kaare Dybvad.

Læs hele artiklen her

Læs resten af Berlingskes artikelserie om netværket:
Kapitel 1: Netværket
Kapitel 2: Uegnet til menneskebolig
Kapitel 3: Regnskabets time

Departementschef har kendt til svindelrisiko siden 2016

Vi bliver hos Berlingske, hvor vi kan fortælle, at Forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel har modtaget oplysninger om svindelrisiko siden 2016. Han har derfor adskillige gange haft mulighed for at sætte sig ind i den risiko for svindel, der for et halvt år siden eksploderede i en af Forsvarsministeriets største skandalesager til dato. Det kan Berlingske nu dokumentere på baggrund af en aktindsigt.

Tilbage i december udløste sagen hård kritik fra Rigsrevisionen, både af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES), som tilsyneladende har været hjemsted for svindel og bestikkelse, og af Forsvarsministeriets departement, som har svigtet i kontrollen med indkøbene i FES. Sagen er lige nu under efterforskning af Bagmandspolitiet, og fem personer er politianmeldt.

Læs hele artiklen her

Venstre om ny statistik om ydelse til børnefamilier: »Det var skrupforkert«

Så til historien om, at over halvdelen af de personer, der modtager det midlertidige børnetilskud, som regeringen og dens støttepartier vedtog i 2019, er personer med en ikkevestlig baggrund. Det viser en ny statistik fra Beskæftigelsesministeriet.

Det får nu Venstre, der har bedt ministeriet udarbejde statistikken, til at sige, at det var »skrupforkert«, da regeringen og dens støttepartier i 2019 vedtog børnetilskuddet, der skal hjælpe de familier, som er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

»Vi sagde til regeringen dengang, at det vil være en ydelse, som primært gik til arbejdsløse flygtninge og indvandrere, og det er ærgerligt. Det understreger, at det var en forkert beslutning, regeringen traf, da den valgte som noget af det første at indføre de her højere sociale ydelser. Det er skrupforkert,« siger Morten Dahlin, der er Venstres ordfører for ungeindsats og integrationsydelse.

Læs hele artiklen her

Aarstidernes stifter med opsang til virksomheder og dommedagsprofeter

Hos Business kan man i dag læse endnu en artikel i sommerserien »Gang i Danmark«, der, som navnet afslører, stiller skarpt på, hvordan vi får gang i Danmark efter coronakrisen.

I dag med Aarstidernes stifter, Søren Ejlersen, der har en opsang til landets virksomheder og dem, der spreder frygt, når det gælder klimaet. Det tror han nemlig ikke er vejen frem, fortæller han i interviewet.

Han mener, at forbud, udskamning og uhyggelige dommedagshistorier splintrer klimadagsordenen. Og Ejlersen appellerer til, at virksomhederne i stedet for at forsøge at se grønne ud begynder at se på deres forretnings klimaaftryk.

Læs hele artiklen her.

Coronakrisen overskyggede højrefløjens mærkesager, men eksperter spår, at den vil komme stærkt igen

Vi slutter hos Jyllands-Posten, der i dag skriver om, hvor coronakrisen efterlader den politiske højrefløj. Eksperter spår, at den kommende tid bliver afgørende for Europas politiske landskab. De vurderer, at EU- og indvandrerkritiske partier vil kunne drage fordel af den økonomiske usikkerhed og social uro.

Verden over har en række nationalkonservative partier mistet opbakning i den seneste tid. Det sker på trods af, at mange af dem stormede frem før coronakrisen.

I Italien har Matteo Salvini, leder af det EU- og indvandrerkritiske Lega Nord holdt sig i baggrunden, mens premierminister Giuseppe Conte fra Femstjernebevægelsen har haft god opbakning fra sine vælgere i lyset af sin håndtering af coronakrisen. Samme udvikling ses i Spanien, hvor højrefløjspartiet Vox, der ellers fik sit bedste resultat nogensinde ved parlamentsvalget i 2019, nu også står til at miste vælgere i en måling.

Men den tyske politolog Werner Patzelt, der privat har rådgivet det borgerlige parti CDU, er ikke bekymret. Ifølge ham er det blot et spørgsmål om tid, før meningsmålingerne vender tilbage til niveauet før coronakrisen.

»På grund af coronakrisen er spørgsmålene om migration og integration trådt i baggrunden. Så snart coronakrisen er ved at være forbi, vil alle problemerne med migration og integration igen være synlige,« siger han til avisen.

Læs hele artiklen her.

Det sker i dag:

  • I dag fortsætter Københavns Byret sagen om to svenske mænd på 23 og 24 år, som er tiltalt for at stå bag den bombe, der blev sprængt ved Skattestyrelsen 6. august 2019. De er tiltalt for en terrorlignende handling, og sagen fortsætter frem til 7. juli.
  • EU og Storbritannien fortsætter forhandlinger om handelsaftale. De to chefforhandlere i de langstrakte forhandlinger om en post-Brexit-handelsaftale mellem EU og Storbritannien, Michel Barnier og David Frost, mødes i London. Der er planlagt forhandlingsmøder frem til fredag den 10. juli.

Det var alt for nu. Fortsat god mandag!