Minister vil granske ejendomsspekulanters metoder: »Det chokerer mig«

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) vil nu undersøge, hvordan man kan sætte en stopper for ejendomsspekulanter, der i dag kan »snige sig uden om systemet.«

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) vil igangsætte en granskning af blandt andet lejeloven, så man kan finde en model for at stoppe det, han betegner som en mulig, »bevidst omgåelse« af loven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det skal undersøges til bunds, hvordan man kan stoppe ejendomsspekulanter, hvis de omgår myndighedernes afgørelser og formår at snige sig udenom det system, som er sat i verden for at stoppe tvivlsomme udlejere.

Sådan lyder det fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S) efter en række artikler i Berlingske, som søndag afdækkede et netværk af spekulanters opsigtsvækkende metoder.

Den omfattende kortlægning viser, hvordan netværket – der blandt andet tæller en gammel kending fra finanskrisen –  samlet set har kørt lejere og myndigheder rundt i manegen i en årrække. Trods retskendelser og afgørelser i huslejenævnene, må lejere jagte deres penge rundt i systemet, mens flere boliger er erklæret decideret uegnet til ophold og beboelse, fremgik det.

»Det chokerer mig,« siger Kaare Dybvad Bek om oplysningerne .

Boligministeren vil igangsætte en granskning af området, så man kan finde en model til at stoppe det, han betegner som en mulig »bevidst omgåelse« af loven.

»Jeg er ligeglad med, om bolighajer har jakkesæt på eller går i træsko. Det er bare helt urimeligt. Grundlæggende er det med til at ødelægge en masse menneskers liv, fordi de skal bo i skimmelramte og usle boliger, der burde have været revet ned,« siger Kaare Dybvad.

Han tilføjer:

»Hvis det her er en udbredt måde at drive ejendomme på, skal det selvfølgelig stoppes. Ingen kan synes, at man kan tillade, at folk får lov til at omgå huslejenævn, lejeloven, boligreguleringsloven. Alle de systemer har vi for at sikre, at man har et sted at gå hen og få retfærdighed, når man bliver behandlet dårligt som lejer,« siger han.

Dermed ser det ud til, at boligministeren imødekommer en del af den kritik, som flere borgmestre søndag rejste i Berlingske. Særligt i landets udkantskommuner har man stiftet bekendtskab med netværket, der tilsammen ejer mindst 77 ejendomme i 26 kommuner.

På Lolland ejer netværket tilsammen i alt 28 ejendomme, og størstedelen af husene er i dag faldefærdige og står ubeboede hen. I seks tilfælde har Lolland Kommune erklæret boligerne uegnet til menneskelig beboelse, blandt andet på grund af skimmelsvamp.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune, har efterspurgt nye tiltag for at komme det, han kalder »en gennemført ulækker forretningsmodel« til livs.

Dårlig smag i munden

I en række tilfælde har netværket solgt ejendommene videre til hinanden internt, og virksomhederne bag skifter hyppigt navn, direktører og ejerkreds. Det har gjort det sværere for lejere og myndigheder at stille dem til ansvar. Netop sådanne konstruktioner kalder på ny lovgivning, siger Kaare Dybvad.

»Hvis man benytter sig af tricks, hvor man flytter ejerskabet af ejendommene rundt undervejs, bliver det endnu sværere at ramme dem med den lovgivning, der er nu. Det her virker til at være noget, som nogle mennesker har brugt utrolig meget tid på at gennemtænke for at kunne snige sig uden om systemet,« siger han.

Samtidig pointerer Kaare Dybvad Bek, at et kommende lovforslag vil stoppe »en del af det«. Forslaget gør det muligt for kommuner at besigtige lejeboliger, inden lejere flytter ind.

Hos Venstre er boligordfører Heidi Bank også skeptisk over for ejendomsspekulanternes fremgangsmåde.

»Man får en vildt dårlig smag i munden. Der er behov for at se på lovgivningen,« siger hun.

Michael Bohl og familien jagter sine 80.000 kroner rundt i systemet og må stævne forfra, hver gang det hus, de lejede sig ind i, skifter ejerselskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Hun bakker op om boligministerens granskning af området – men undrer sig samtidig også over, at regeringen tidligere på året ikke lagde stemmer til en række forslag fra Venstre, som netop havde til formål at sikre lejerne bedre.

Konkret foreslog Venstre, at sagsbehandlingstiderne i huslejenævnet skal sænkes til maksimalt otte uger, mens lejere skal stilles bedre i eventuelle retssager mod udlejere.

Direkte adspurgt, om tiltagene er tilstrækkelige til at dæmme op for ejendomsspekulanter, siger Heidi Bank, at hun ikke vil afvise, at der er behov for yderligere tiltag, end dem Venstre allerede har foreslået.

»Vi er villige til at se på, hvilke skridt der skal til for at bremse det. Men det skal være de rigtige skridt, som ikke rammer de udlejere, som opfører sig ordentligt,« siger Heidi Bank.

Et af de mest kendte navne i netværket er Kenneth Schwartz Thomsen, der under finanskrisen blev kendt som en af de spekulanter, hvis store lån var medvirkende til Roskilde Banks krak.

Han har over for Berlingske afvist kritikken med henvisning til, at han ikke er direktør i selskaber, der har ejet ejendomme på Bornholm, hvor mange vrede lejere sidder tilbage:

»Undertegnede har ikke direkte eller på anden måde været ejer af nogle ejendomme eller direktør i nogle selskaber, som ejede ejendomme på Bornholm, hvorfor forholdene er irrelevante i forhold til min person,« skriver han.

Læs hele artikelserien om netværket:
Kapitel 1: Netværket
Kapitel 2: Uegnet til menneskebolig
Kapitel 3: Regnskabets time

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.