Revisor og skatteadvokat Tommy V. Christiansen, der i 1988 stiftede advokatfirmaet under sit eget navn, undsiger nu fire af de nuværende partnere i det landsdækkende advokathus TVC. Det sker, efter at Berlingske har afdækket, at fire TVC-partnerne har opkøbt og investeret i ejendomme relateret til et netværk af ejendomsspekulanter. En af dem er Kenneth Schwartz Thomsen, der spillede en central rolle under finanskrisen.
Kenneth Schwartz Thomsen er i dag honorarbetalt konsulent for de fire TVC-partneres private ejendomsselskaber, hvor han blandt andet har til opgave at spotte »interessante ejendomme«.