Indvandrere og efterkommeres kriminalitet har de seneste år fyldt massivt i udlændingedebatten.
Og netop temaer som indvandring og retspolitik ligger da også højt på danskernes politiske dagsorden frem mod folketingsvalget, viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske .
Men er indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande mere eller mindre kriminelle end personer med dansk baggrund?
Blandt andet har Danmarks Statistik i de seneste år beskæftiget sig med netop dette spørgsmål. Først nogle hovedtal om kriminalitet.
154.265 personer i alderen fra 15 til 79 år blev ifølge Danmarks Statistik i 2016 fundet skyldige i én eller flere overtrædelser af straffeloven, færdselsloven eller de såkaldte særlove i Danmark. Dividerer man dette tal med antallet af herboende i samme år, fremkommer et »råt« procenttal:
3,4 procent herboende mellem 15 og 79 år blev i 2016 fundet skyldige i én eller flere overtrædelser af de nævnte love i Danmark.
Så langt så godt.
Artiklen fortsætter under boksen
Bryder man befolkningen yderligere ned efter herkomst, begynder forskelle at træde frem. Samme regnestykke for personer med »dansk oprindelse« giver 3,2 procent, »indvandrere« 4,0 procent og »efterkommere« 9,6 procent.
Bryder man indvandrer- og efterkommergruppen yderligere ned, tegner der sig store forskelle mellem vestlige og ikkevestlige indvandrere og efterkommere.
Procenten for vestlige indvandrere og efterkommere er henholdsvis 2,7 og 4,2, mens den for ikkevestlige indvandrere og efterkommere er 4,8 henholdsvis 10,5.
Eller som chefkonsulent Lisbeth Lavrsen fra Danmarks Statistiks kontor for kriminalitet slår fast:
»Hvis vi ser på, hvor mange der bliver dømt for en lovovertrædelse, så er der en større andel af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande end af personer med dansk oprindelse, der får en dom i løbet af et år.«
Tallene er samlet i skemaet herunder:
En række forhold nuancerer billedet
Lisbeth Lavrsen har tidligere sammensat en slags PowerPoint-præsentation »Indvandrere og efterkommere – kriminalitet: Hvordan måler vi det?«, som er at finde på Danmarks Statistiks hjemmeside.
I præsentationen foretager Lisbeth Lavrsen samme beregning som ovenfor blot for 2015-tal. Hun konstaterer her, at tallene ikke er forkerte, for dernæst at spørge, om de så også er meningsfulde?
Det må man selv bedømme. Men vil man sammenligne personer af dansk herkomst med eksempelvis efterkommere fra ikkevestlige lande i forhold til kriminalitet, kan man korrigere for en række variabler. Det kan for eksempel have værdi for personer, der arbejder med at mindske volden i Danmark.
Mænd er eksempelvis markant mere kriminelle end kvinder og unge mere end ældre. Med andre ord: En befolkningsgruppes samlede kriminalitet påvirkes statistisk af en lang række variabler – blandt andet køn og alder – hvilket man tydeligt ser i graferne herunder, hvad angår år på bagen.
I publikationen »Indvandrere i Danmark 2018« har Danmarks Statistik tilmed stukket spaden et hak dybere ned i disse variabler end normalt. Rapporten bygger på tal fra 2016.
Først de rå tal:
Hvis man sætter hele den mandlige befolkning fra 15 til 79 år i Danmark til indeks 100, har mandlige efterkommere fra ikkevestlige lande et kriminalitetsindeks på 319 – med andre ord har de en overhyppighed i forhold til kriminalitet på 219 procent.
Korrigerer man for det faktum, at gruppen af efterkommere er unge, så falder indekset til 245.
Andre forhold end alder og køn har betydning for kriminalitet. En samfundsgruppes såkaldte socioøkonomiske sammensætning – arbejdsløse, studerende eller måske lønmodtagere – påvirker dens kriminalitetsniveau. Mandlige arbejdsløse bliver for eksempel oftere dømt for kriminalitet end gennemsnittet for alle mænd. Mænd under uddannelse ligger markant under gennemsnittet.
Danmarks Statistik har derudover undersøgt boligforhold, familieforhold, indkomst og uddannelsesniveau i forhold til kriminalitet. Især to faktorer – familiens højeste uddannelse samt størrelsen på det beløb, der er til rådighed for det enkelte familiemedlem efter skat – påvirker kriminalitetsindekset.
Her to konklusioner:
Mandlige indvandrere fra ikkevestlige lande har et »råt« kriminalitetsindeks på 152. Tager man deres alder i betragtning, falder indekset til 135. Tager man derudover deres socioøkonomiske status med, falder det til 113.
Mandlige efterkommere fra ikkevestlige lande har et kriminalitetsindeks på 245 efter korrektion for alder. Hverken faktorerne indkomst, socioøkonomisk status eller uddannelsesniveau kan bringe indekset under 200.
Nyt studie af 12 studier
Ingen undersøgelser uden en række forbehold.
Danmarks Statistik er ikke ene om at undersøge forholdet mellem herkomst og kriminalitet.
Rockwool Fonden konkluderede i 2015, at »50 procent flere ikkevestlige efterkommere dømmes for kriminalitet – sammenlignet med personer med dansk baggrund«.
I midten af marts 2019 udkom så rapporten »Kriminalitet og etniske minoriteter – en kortlægning af empiriske mønstre, årsager og forebyggelsesmæssige indsatser«. Rapporten er udarbejdet af forskere fra Aalborg Universitet på vegne af Det Kriminalpræventive Råd og gennemgår 12 væsentlige studier om forholdet mellem herkomst og kriminalitet blandt unge fra de seneste 13 år.
Man skal hæfte sig ved, at syv af de 12 studier er registerbaserede, ligesom Danmarks Statistiks og Rockwool Fondens er det, og tager udgangspunkt i faktiske domme. De resterende fem bygger på selvrapporterede svar. Der er altså metoden til forskel.
Også derfor er det interessant, at seks af de syv registerbaserede studier konkluderer en overrepræsentation af kriminalitet hos unge ikkevestlige efterkommere, men det gør de selvrapporterede ikke.
I forhold til Danmarks Statistiks undersøgelse, der også indgår i den nye rapport, pointeres det, at der ligesom i andre studier ikke kontrolleres for alle variabler på samme tid.
Konklusionen fra forskerholdet bliver derfor en nuanceret en af slagsen:
»Vi konkluderer, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt entydigt at sige noget sikkert om, hvorvidt unge med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i kriminalitet,« skriver forskerne bag, men fortsætter også med et forsigtigt svar:
Læs konklusionen på side 52 i her.
»I forlængelse heraf vurderer vi, at en overrepræsentation er det mest sandsynlige, efter der statistisk er taget højde for forskelle mellem grupperne, der ellers ville kunne forklare overrepræsentationen.«
Danmarks Statistiks konklusion
Tilbage til Danmarks Statistik.
I »Indvandrere i Danmark 2018« fremgår det, at især efterkommere fra Somalia og Libanon har høje kriminalitetsindeks – henholdsvis 313 og 397, når der er korrigeret for alder. Indeks for voldsforbrydelser er 771 for efterkommere fra Somalia og 666 for efterkommere fra Libanon efter korrektion for alder.
I »Indvandrere i Danmark 2018« fremgår det, at når der fordeles på forskellige typer af lovovertrædelser, så er indekset for mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande højest for straffelovsovertrædelser – og især voldsforbrydelser. Voldsindekset er tre gange så højt som for gennemsnittet af alle mænd.
Lisbeth Lavrsen opsummerer til sidst:
»Vi ved, at unge personer i højere grad end ældre personer begår kriminalitet. Så hvis man ønsker et samlet mål for kriminaliteten i en befolkningsgruppe, er det rimeligt at korrigere for, hvordan gruppen er sammensat aldersmæssigt. Hvis vi gør det i forhold til for eksempel de mandlige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, så havde de et kriminalitetsindeks, der lå på henholdsvis 135 og 245 i 2016. Det vil sige, at der blandt de mandlige indvandrere fra ikkevestlige lande var 35 procent flere dømte for kriminalitet, end man skulle forvente, hvis de var dømt i samme omfang som gennemsnittet af alle mænd. Og for efterkommere var der 145 procent flere, end man skulle forvente.«
