Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Morgentrafikken ud og ind ad lufthavnen i Kastrup kører helt normalt, og de rejsende oplever ingen forsinkelser eller andre problemer. Det oplyser pressechef i lufthavnen, Søren Hedegaard Nielsen.
Han opfordrer rejsende til at tjekke lufthavnens hjemmeside cph.dk, hvor der løbende vil blive orienteret om eventuelle forsinkelser.
- Men foreløbig er driften normal, siger Søren Hedegaard Nielsen.
Der har siden onsdag været rygter om, at lufthavnen i løbet af torsdag vil blive ramt af arbejdsnedlæggelser som protest mod regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen.
Og ifølge den venstreorienterede hjemmeside modkraft.dk, vil aktionerende lufthavnsmedarbejdere forsøge at skabe problemer mellem kl. 10.30 og kl. 12.
Modkraft henviser dels til en anonym kilde blandt de ansatte, dels til en løbeseddel, som de aktionerende vil uddele.
Hvis medlemmerne af fagforbundet 3F går hjem, vil det berøre bagagehåndtering og håndtering af fly i lufthavnen.