Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
244.482 kroner.
Det er beløbet, der afgør, om en familie har råd til at købe bolig i Rudersdal eller Halsnæs Kommuneer.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis på baggrund af en analyse foretaget af Realkredit Danmark.
Realkreditinstituttet har udarbejdet analysen således, at det har regnet på indkomstkravet for et parcelhus på 140 kvadratmeter i alle landets kommuner. Udregningen er ifølge avisen udarbejdet med afsæt i en familie med to børn med en bil samt en opsparing til udbetalingen på de første fem procent af husets værdi.
»Det er især boligpriserne, der har betydning for indkomstkravet, men også udsving i kommuneskatter og priser på daginstitutioner spiller en rolle for familiens samlede økonomi,« siger Claus Langkjær, områdedirektør for Danske Banks privatkunder i Nordsjælland, til Frederiksborg Amts Avis.
Claus Langkjær påpeger over for avisen, at der selvsagt også er store forskelle i indkomstkravet inden for de enkelte kommuners grænser. Ligeledes er husets beliggenhed og stand også medvirkende faktorer, ligesom antal børn, biler og størrelsen på opsparingen også har betydning.
Frederiksborg Amts Avis skriver, at der ifølge analysen fra Realkredit Danmark naturligvis også er markante forskelle i indkomstkravet, når man ser på hele landet.
Indkomstkravet er således højest i hovedstadsområdet, når det handler om boligkøb.