12-årige Marcus blev efterlyst: Er fundet igen

Den 12-årige dreng Marcus er forsvundet, og Københavns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde drengen, der sidst er set på Rovsingsgade i København.

Billede af den forsvundne dreng, Marcus. Fold sammen
Læs mere

København Politi har torsdag aften meddelt at den efterlyste 12-årige dreng, Marcus er fundet i god behold.

Til Ritzau oplyser Københavns Politi, at Marcus forlod hjemmet torsdag klokken 09.00 efter et skænderi.

Til BT udtaler vagtchef ved Københavns Politi Henrik Moll:

»Jeg kan ikke sige så meget mere. Han er sidst set klokken ni i morges, og det er ikke fordi, vi frygter, at der er sket ham noget, men nu synes vi nok, det er på tide, han vender hjem til sin bopæl. Han er gået væk hjemmefra.«

»Vi ved ikke, hvor han kan være taget hen. Vi ved, at hans far har forsøgt at kontakte venner og skole, og hvor han ellers kan være. Men det kan jo være, at han har bildt nogen ind, at han godt må være der for faderen, og det kan være, det er derfor, de ikke har tænkt over, at han stadig er der.«