Rødt opgør om København

Med Bo Asmus Kjeldgaards offensiv mod Frank Jensen i kampen om at blive hovedstadens førstemand har han ikke alene skærpet kampen mellem SF og Socialdemokraterne i Købehavn. SFeren har med ét slag også kastet Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt ud i en delikat duel, hvor de to partiledere på én og samme tid skal føre kommunal valgkamp mod hinanden i hovedstadens gader og fastholde deres nære landspolitiske alliance på Christiansborg.

Hvor vidt Bo Asmus Kjeldgaard får held til at sætte sig til rette i overborgmesterstolen på valgnatten den 17. november, ved selvsagt ingen, men det er åbenbart, at han løber en stor risiko ved så åbent at udfordre Frank Jensen i kampen om overborgmesterkontoret. Målinger viser således, at SF i København står i den paradoksale situation, at partiet ruller frem mod et fremragende valgresultat, mens københavnernes opbakning til Asmus er særdeles behersket.

Set i det lys havde Bo Asmus Kjeldgaard alt at vinde ved stille sig bag sit partinavn – i stedet for at eksponere sig selv – og lade sin partiformand Villy Søvndal turnere rundt i hovedstaden for at gøre reklame for SF.

Når Bo Asmus pludselig – med sin krigserklæring mod Frank Jensen – træder helt frem i frontlinjen, risikerer han, at københavnerne tager stilling til hans person og ikke partinavnet. Og i den situation kan han nemt komme til blive den lille.

Varemærket SF trækker ganske enkelt langt mere end navnet Bo Asmus Kjeldgaard.

Af samme grund er Bo Asmus Kjeldgaards ryk ikke nødvendigvis dårligt nyt for Frank Jensen. Målinger foretaget for Berlingske Tidende viser, at Frank Jensen står ekstremt stærkt som københavnernes foretrukne overborgmesterkandidat – ja, han er sågar ovenud populær hos SF-vælgere – og hvis der opstår en slags præsidentvalgkamp mellem Frank Jensen og Bo Asmus Kjeldgaard, står S-kandidaten på langt den stærkeste platform.

Denne pointe kender SFerne naturligvis godt, og derfor handler en del af den intensiverede tvekamp mellem Frank Jensen og Bo Asmus Kjeldgaard formentlig også om, at Asmus forsøger at lægge maksimalt pres på S-kandidaten for at sikre sig, at SF til sin tid kan få en god betaling for at lægge mandater til Frank Jensens drøm om at blive Københavns næste overborgmester.

For Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal bliver den forestående tvekamp mellem deres to lokale kandidater en balancegang. For Socialdemokraterne er det uhyre vigtigt at fastholde overborgmesterposten i hovedstaden, som har været på partiets hænder i mere end 100 år.

Over for Thorning står imidlertid Villy Søvndal, som satser benhårdt på at give SF et kanonvalg i København. SF-ledelsen håber, at partiet kan veksle de sidste års tids eksplosive landspolitiske fremgang til borgmesterposter og nye pladser i landets kommunalbestyrelser den 17. november, og det siger sig selv, at Søvndal satser på en triumf i København.

Af disse grunde vil kampen om vælgerne blive hård, men samtidig har Thorning og Søvndal en klar interesse i, at der ikke opstår ondt blod mellem de to partier. Netop hensynet til Socialdemokraterne har længe været en afgørende grund til, at Villy Søvndal har tøvet med at give sin fuldtonede støtte til Bo Asmus Kjeldgaards ambitioner om at erobre overborgmesterposten, men når hans partifælle træder frem og åbner duellen mod Frank Jensen har Søvndal ikke haft andet valg end at støtte sin kandidat. Alt andet ville have været en sviende lussing til SFs spidskandidat og en så alvorlig undsigelse, at det ville have skabt ballade selv i det succesombruste SF.