Thomas Skov: »I Mexico tænkte jeg: Nu skal jeg virkelig gøre noget, min mor ikke vil have«

En rejse jeg aldrig glemmer: Thomas Skovs uforglemmelige rejse begyndte, da han sagde farvel til Herning, mors skørter og et job på Bone's.

»Nogle nætter, når mine egne to børn græder helt vildt, håber jeg, at de rejser ud i verden meget hurtigt. Men jeg vil virkelig forsøge at opfordre dem til - når de på et tidspunkt står et sted i livet og ikke helt ved, hvad vej de skal - at de skal tage ud og se verden,« siger Thomas Skov. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Nørby

Thomas Skov, 32 år, journalist og foredragsholder

»Da jeg var færdig på Herning Gymnasium i sin tid, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle, så jeg rejste ud. Det er vigtigt, at man kommer lidt ud og ser verden, mens man har mulighed for det. Jeg var ikke så længe af sted, som jeg drømte om, men jeg var fem uger i Mexico, hvor min onkel boede. Det var vidunderligt at prøve at være lidt væk fra Herning, og hvor jeg ellers slog mine folder. Når man vokser op et sted, går man rigtigt meget op i, hvad der foregår lige dér, men pludselig kommer man ud og ser en helt anden side af verden. En åbenbaring er måske for stort et ord, men det var sundt for mig at komme lidt væk.

Jeg havde et godt og solidt job på Bone’s, og det ved man, hvad er, men det var måske ikke nødvendigvis dér, min fremtid lå. Jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle. Jeg tog væk.

Jeg startede turen i Mexico City, hvor min onkel boede. Det var en vanvittig by at besøge. En fascinerende by. Jeg havde hørt meget om, hvor farlig byen var – at det var noget mere farligt dér, end når man går rundt på gågaden i Herning. Det tror jeg også gerne, men jeg oplevede ikke noget farligt. Jeg forsøgte at holde mig fra de værste narkokriminaliteter. Men det var nu alligevel noget andet at gå rundt i en by, hvor der bor 20 millioner frem for Herning, hvor der bor 50.000 på en god dag. Det var en kæmpe øjenåbner.

I Mexico fik Thomas Skov lavet en tatovering på armen. »Det var skønt at ringe hjem og sige, at jeg havde fået en tatovering og høre, hvor tavst der blev i den jyske ende af telefonen,« siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Jeg har altid været en mors dreng. Der var ikke så mange oprør derhjemme. Ikke så meget ballade, og jeg var ikke ude i kriminalitet eller stofmisbrug.

I Mexico tænkte jeg: Nu skal jeg virkelig gøre noget, min mor ikke ville have. Noget vildt. Så jeg fik en tatovering, og den sidder jo der på min arm nu. Det er en lille azteker-gud. Jeg er ikke azteker eller har noget særligt forhold til det, men jeg stod og bladrede i tatovørens bog, og der så jeg den sidde på læggen af en anden mand, og den så fed ud, så den skulle jeg have på armen. Det var skønt at ringe hjem og sige, at jeg havde fået en tatovering og høre, hvor tavst der blev i den jyske ende af telefonen.

Det er godt at komme på usikker grund. Dérud, hvor du ikke rigtigt ved, hvad der foregår. Det behøver man selvfølgelig ikke tage helt til Mexico for. Jeg var i Esbjerg den anden dag, og den by kender jeg heller ikke så meget til. Dér vil jeg også være på ret usikker grund. Men dér kan jeg trods alt tale sproget. Det kunne jeg ikke i Mexico.

Det  er vigtigt at rejse ud. Nogle nætter, når mine egne to børn græder helt vildt, håber jeg, at de rejser ud i verden meget hurtigt. Men jeg vil virkelig forsøge at opfordre dem til – når de på et tidspunkt står et sted i livet og ikke helt ved, hvad vej de skal – at de skal tage ud og se verden. Det gør noget godt. Man skal ikke have så travlt. Så går du i gymnasiet, så går du på universitetet, og så ender du i et job, du drømte om, da du var 16 år, og det er måske ikke det, du har lyst til, når du er 30. Det er vigtigt at komme ud i verden. Vigtigere end at se, hvor hurtigt du kan komme igennem uddannelsessystemet.«

Rejsen jeg aldrig glemmer
Hver uge fortæller vi på denne plads om en rejse, der har gjort særligt indtryk, fordi alt lykkedes eller mislykkedes, fordi naturen, maden eller en udflugt var storslået, fordi der skete noget særligt eller...