Pensionsafkastet halter mest for lavtlønnede

Social- og sundhedsassistenterne får en lav løn. Netop derfor er der brug for, at deres pensionskasse skaffer høje afkast. Men det modsatte er tilfældet – PenSam har skaffet det laveste afkast.

Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om de dagligt slider sig selv op med tunge løft og skiftende arbejdstider, har de for længst tabt lønkampen og må finde sig i at tilhøre gruppen af lavtlønnede i Danmark.

Men også som pensio­nister befinder de sig på taberholdet. Det er pensionskassen PenSams medlemmer, vi taler om - social- og sundhedsassistenterne. PenSams investeringer har nemlig kun givet et afkast på i alt 27 kroner på ti år for hver 100 kroner, medlemmerne har indbetalt - et årligt afkast på 2,6 procent.

Det er mange gange dårligere end eksempelvis pensions­kassen Industriens Pension, som har fremtryllet et årligt afkast på 6,5 procent - eller fået presset 85 kroner ud af hver 100 kroneseddel.

Vor esalle sammens pensions­kasse og pengetank, ATP, har givet et gennemsnitligt afkast på 6,9 procent.

Det viser en sammenligning af 30 pensionsselskabers og pensionskassers afkast de seneste ti år.

PensionDanmark, der blandt andet håndterer pensionsopsparingen for ansatte i byggeri-, transport- og handelssektoren, ligger også i den lave ende, når det gælder afkast. Her er 100 kroner på ti år blevet til 134 kroner:

»Det betyder, at omkring 900.000 danskere, som har et hårdt job med stor nedslidning til en relativt lille løn, også må finde sig i en dårlig pensionsopsparing, fordi de er tvunget ind i PenSam eller PensionDanmark,« siger aktuar og pensionsekspert, Jørgen Svendsen.

15 mia. kr. for lidt

Og det er ikke småbeløb, de to pensionskasser er gået glip af.

Jørgen Svendsen har for Berlingske Business regnet ud, at sosu-assistenternes pensionskasse havde fået et ekstra afkast på 15 milliarder kroner, hvis ATP eller Industriens Pension havde forvaltet opsparingen. Fordeles de over PenSams 330.000 medlemmer, havde de hver især fået omkring 40.000 kroner ekstra fratrukket pensionsafkastskat på 15 procent.

For PensionDanmarks vedkommende havde afkastet været omkring 20 milliarder kroner større, hvis ATP eller Industriens Pension havde stået for investeringsstrategien - 30.000 kroner ekstra til de 577.000 medlemmer efter skat.

Pensionskassen PenSam erkender, at afkastet de seneste ti år har været for dårligt:

»Det er naturligvis for dårligt. Det hænger sammen med, at vi har valgt at bevare vores medlemmers høje garantier. Derfor har vi været nødt til at have en forsigtig investeringsstrategi,« siger formand for PenSams bestyrelse, FOA-formand Dennis Kristensen.

Forsigtighed kan dog ikke forklare det hele:

»Vi var så uheldige at sælge en stor portion aktier nærmest dagen før, aktiemarkederne vendte. Det kostede en del,« siger Dennis Kristensen.

Han understreger, at pensionskassen har det godt med en god mavefornemmelse for fremtiden. Men ligger PenSam fortsat i bund om et år eller to, skrider bestyrelsen hårdt ind over for de investeringsansvarlige, siger han uden at bruge ordet »fyringer« direkte.

Misvisende tal

PensionDanmark mener, at afkasttallet for 2009 er misvisende på grund af et skifte, som en stor del af kunderne foretog dette år. Denne undersøgelse tager dog udgangspunkt i de officielle nøgletal, som pensionsselskaberne har indberettet til Finanstilsynet. Kassen forklarer det lave afkast med, at aktier i de seneste ti år har været en dårlig investering:

»PensionDanmark arbejder med produkter uden høje rentegarantier og investerer derfor med en højere aktieandel end gennemsnittet for branchen. Derfor kommer vi ud under gennemsnittet for branchen, når du ser på netop denne ti-års periode,« siger PensionDanmarks investeringsdirektør, Claus Stampe.

Ikke godt nok

Ifølge den uafhængige privatøkonomiske rådgiver Kim Valentin kan medlemmerne i PensionDanmark eller PenSam ikke være tilfredse med de opnåede afkast:

»De er for dårlige. Afhængig af hvor lang tid der er til pensioneringen, kan en almindelig pensionsopsparer tillade sig at have en afkastforventning på mellem fire og syv procent,« siger Kim Valentin, administrerende direktør i Finanshuset i Fredensborg.

Det skal understreges, at pensionsselskabsafkast ikke direkte afspejler, hvor mange penge der sættes ind på medlemmernes eller kundernes opsparinger - altså kontorenten. Men på lang sigt vil kontorenten være afhængig af kassens eller selskabets evne til at skaffe fornuftige investeringsafkast.