Kan arving dræne boet med urimelige spørgsmål?

Bobestyrer skal både fremme behandlingen af boet og undersøge forholdene - inden for rimelighedens grænser.

Hvis en arvesag udvikler sig til en boksekamp, skal bobestyreren høre alle parter, og kan de ikke acceptere udfaldet, har skifteretten det sidste ord.
Læs mere
Fold sammen

SPØRGSMÅL?

Mine forældre  oprettede for små 20 år siden et testamente, der favoriserer mig så meget som muligt efter de dengang gældende regler. De bestemte, at deres børnebørn skal have en del af arven, når  længstlevende dør. Min søster skal have tvangsarven, og jeg skal have resten,

Advokaten i boet har nu brugt rigtig meget tid på at svare på spørgsmål fra min søster. Der er fotokopieret stakkevis af kontoudtog fem år tilbage, og der er stillet spørgsmålstegn vedforskelige poster, hvor min søster mistænker mig for at have taget for mig af retterne i urimelig grad. Advokaten har flere gange oplyst min søster om, at der ikke er noget at komme efter.

Med den timeløn, en advokat fakturerer, kan de mange supplerede spørgsmål fra min søster hurtigt belaste den sum penge, der skal fordeles. Boets værdier er lidt over én million kroner.

Kan jeg hævde, at min søsters adfærd har medført urimelig trætte, og at hun skal refundere boet penge til dækning af den udvanding af værdierne, der er sket? Kan min søsters spørgsmål og det ekstra arbejde, det har medført, betyde, at når hun har fået tvangsarven og børnebørnene deres del, så jeg står tilbage med en lang næse? Jeg tror ikke lige, det var det, mine forældre havde forestillet sig, da testamentet blev oprettet. Min mor sad i uskiftet bo. Hun døde i juni 2014, og boet er fortsat ikke afsluttet.

Med venlig hilsen K.

SVAR!

Bobestyrer har pligt til at arbejde så hurtigt som muligt med boets behandling (»fremme boets behandling mest muligt«). Den opgave kan godt være løst, uden I som arvinger føler det. Du opfatter, at det tager urimeligt lang tid, og det forklares i, at din søster stiller krav om undersøgelser. Men det er ikke sikkert, at »urimelighedskriteriet« er opfyldt.

Bobestyrer har pligt til at reagere på sådanne undersøgelseskrav, men kun inden for rimelighedens grænser. Når bobestyrer har sagt, at »der er ikke noget at komme efter«, så kan du med vægt bede bobestyrer om at færdiggøre bobehandlingen på det grundlag, der er nu. For når der ikke er mere at komme efter, hvorfor så blive ved – din søster må henvises til at anlægge sag mod boet.

Hvis det sker, så kan du løbe ind i det næste problem: Bobestyrer har ikke lovhjemmel til at sætte en frist for anlæggelse af sag mod boet. Det kan derfor trække ud på ny.

Finder du ikke en løsning med bobestyrer, kan du klage til skifteretten, men det tager også tid. Du skal samtidig være opmærksom på, at det aldrig er let at sige præcist, hvor snittet for undersøgelse skal lægges, så skifteretten vil ofte være tilbøjelig til at lytte til, hvad en uvildig bobestyrer mener. Jeg er nu også ret sikker på, at bobestyrer vil forstå, hvad du siger, hvis du nu gør opmærksom på, at du ikke ønsker yderligere udgifter afholdt til undersøgelser. Du kan eventuelt bede om et bomøde, hvor forholdene kan drøftes, og hvor en afgørelse måske kan findes.

Hvis det kan være en trøst, så kan jeg sige, at det værst tænkelige scenarium, som du opridser, ikke kan forekomme. Tvangsarven beregnes nemlig ud fra nettobobeholdningen, det vil sige efter udgiften til boets behandling er betalt.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H), www.ForumAdvokater.dk