Morten rådgiver virksomheder om bæredygtighed: »Man kan ikke længere gemme sig bag luftige budskaber og en flot hjemmeside«





31-årige Morten Lagstrøm hjælper virksomheder med at dokumentere deres bæredygtige indsatser og accelerere den grønne omstilling. Det er en opgave, som kræver mere og andet end gode intentioner.

Morten Lagstrøm er ikke i tvivl. Hvis man i dag vil drive en succesfuld forretning, skal bæredygtighed tænkes ind i alle aspekter af virksomheden.

”Der er så stor fokus på dette område fra både investorer, medarbejdere, kunder og leverandører. Som virksomhed er bæredygtighed blevet helt afgørende for din forretning, – og man er nødt til at kunne bakke det op med tal og data,” fortæller den 31-årige konsulent fra revisions- skatte- og rådgivningshuset PwC.

Morten rådgiver til daglig virksomheder om strategi og bæredygtighed. Og det handler i stadig højere grad om, hvordan man som virksomhed kan dokumentere, at man rent faktisk er så grøn og bæredygtig, som man fortæller omverdenen.

”Tidligere handlede bæredygtighed meget om kommunikation og om at kunne fremstå på en bestemt måde. Det har ændret sig rigtigt meget de seneste år. Man kan ikke længere gemme sig bag luftige budskaber og en flot hjemmeside. Det er blevet meget mere hardcore, og du skal have styr på, hvad du siger”.

Det øgede fokus på gennemsigtighed og krav om rapportering har ifølge Morten lagt en dæmper på den såkaldte ”greenwashing” – virksomheders forsøg på gennem markedsføring at fremstå mere grønne og bæredygtige end de egentlig er. Og der er af samme grund kommet større efterspørgsel på pålidelige eksperter, der kan verificere virksomhedernes fortællinger.















Dress shirt, Plant, Shoulder, Sleeve, Smile, Comfort, Standing, Table
Flash photography, Dress shirt, Street fashion, Smile, Shoulder, Sleeve, Waist, Gesture, Happy
Personal computer, Table, Smile, Property, Furniture, Laptop, Comfort, Human, Fashion

Tværfagligt ballast

Hos PwC har man bygget et af Danmarks største teams af konsulenter, der er specialiseret i bæredygtighed, og som hjælper virksomhederne med både strategisk rådgivning og rapportering.

”Vi hjælper blandt andet virksomhederne med sparring og sikkerhed på deres bæredygtighedstal. Vi graver os ned i deres data og udregninger, og sikrer, at det virksomheden offentliggør, stemmer. Herefter giver vi så vores erklæring på, at tallene er korrekte," siger Morten, der blev ansat i PwC sidste år som nyuddannet cand.merc fra CBS.

I tillæg til sin erhvervsuddannelse har Morten en professionsbachelor i ernæring og sundhed med sig i rygsækken. Den tværfaglige baggrund i krydsfeltet mellem naturvidenskab, økonomi og markedsføring er i hans egen optik en styrke, når det kommer til at rådgive virksomheder om bæredygtighed.

”Den bæredygtige omstilling er så kompleks, at der ikke er én faglighed, der kan løse det alene. Hvis man kun har de økonomiske briller på, kan man nemt stirre sig blind og overse andre vigtige faktorer. Det prøver vi også at afspejle i vores team, hvor folk har ret forskellige baggrunde, uddannelser og interesser. Det synes jeg er rigtig vigtigt, og jeg tror også at vi kan hjælpe kunderne meget bedre på den måde".































Forehead, Smile, Beard, Sleeve

»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«

- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC

»Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for.«

- Morten Lagstrøm
Konsulent i PwC

Dynamisk arbejdsmiljø

Interessen for bæredygtighed er ifølge Morten i kraftig vækst, og det mærker han tydeligt i sin dagligdag.

”Vi har lige haft et webinar om rapportering og bæredygtighed. Det lyder jo umiddelbart som et lidt tørt emne, men alligevel havde vi over 300 tilmeldte, og det var både studerende og virksomhedsledere. Der er mange, der gerne vil blive klogere på det her område, fordi det går så stærkt og er blevet så afgørende”.

At arbejde i PwC har i det hele taget været en øjenåbner for Morten, der indrømmer, at han havde visse betænkeligheder ved at træde ind i konsulentverdenen.

”Jeg havde tidligere arbejdet for mindre startup-virksomheder og NGO’er, og jeg frygtede, at PwC ville være lidt stift og hierarkisk,” fortæller han og fortsætter.

”Det har været en positiv overraskelse at opleve, hvor åben og ungdommelig kulturen i virksomheden er. Du kan få et kaffemøde med hvem som helst, og folk går meget op i at lære hinanden at kende på tværs af organisationen. Hele den her netværkskultur og læringskultur tror jeg egentlig bunder i, at PwC tiltrækker folk, som gerne vil lære og dygtiggøre sig, og derfor også har en interesse i at dele viden med hinanden. Det, synes jeg, er super fedt”.










Vil du udvikle dit talent hos PwC?

PwC har et stort fokus på medarbejderes engagement og talent. Det understøtter den stærke kultur i PwC og bidrager til at styrke kundeoplevelsen. PwC arbejder dagligt for at løfte “the people experience”, og som medarbejder bliver du tilbudt fleksible og udviklende rammer, langsigtet ledelse og mange forskellige muligheder for at prøve kræfter med spændende opgaver både i Danmark og internationalt.

 Om PwC

PwC er Danmarks førende revisions-, skatte- og rådgivningsvirksomhed. PwC arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.





Sådan kan du styrke din udvikling hos PwC

PwC er det førende revisions-, rådgivnings- og skattehus i Danmark. De arbejder for at styrke tilliden i samfundet og løse væsentlige problemstillinger.

Det kan du også komme til. PwC arbejder nemlig målrettet med karriere og talentudvikling.

Start din karriere hos PwC

  • Sammen med din career coach sætter i mål for din udviking og fremtidige karrierevej. Det er også her, du finder sparring og vejledning.

  • I takt med at dit fundament bliver stærkere, kan du tage nye roller og større ansvar ved at tone din karriere med fokus på Ledelse, Marked eller Specialisering.

  • Din udvikling bliver i PwC tilpasset både dine styrker og virksomhedens behov. Det sker fx gennem PwC Professionel. En model, der afspejler forventningerne til de kompetencer, som du udvikler og finpudser som en del af PwC.

Når du er godt i gang hos PwC

  • Gennem et Key Talent-program, der er et udviklingsforløb for udvalgte medarbejdere med minimum to års erfaring og et ekstraordinært potentiale, identificerer og udvikles talenter i tæt samspil med topledelsen.

  • Gode rammer for mobilitet udvikler dig som medarbejder. Derfor kan du udvikle og anvende dine kompetencer i den afdeling eller i det land, du brænder for.

  • PwC har kontorer over hele verden, og du kan derfor skabe en international karriere. Du kan søge om at blive udstationeret i typisk 1-3 år og samtidig få en garanti for, at du har et job, når du vender hjem

Tid til familien  

Det er ikke kun i forhold til det faglige, Morten har oplevet en åben og fleksibel kultur. Efter kun halvanden måned i sit nye job hos PwC gik han på barsel i syv uger for at være sammen med sin datter Johanna.

”Jeg sagde allerede til jobsamtalen, at jeg havde planlagt at holde noget barsel. Og det var ret nervepirrende som nyuddannet at stå fast på, for jeg ville jo rigtig gerne have jobbet. Men hvis det ville være et problem, afslørede det også hvilke værdier, der var i virksomheden, og så ville det nok ikke være den rigtige arbejdsplads for mig. Jeg blev mødt med ordene om, at selvfølgelig skulle jeg holde barsel, og at familien altid kommer først. Der stod det klart for mig, at det var det rette match,” siger Morten og fortsætter:

“Og siden jeg er kommet til, er barselsvilkårene kun blevet endnu bedre. Det betalte orlov er blevet fordoblet fra 12 til 24 uger for fædre og medforældre, og sidste år blev der lanceret en familiepakke, som har flere fordele til os med  børn eller dem som skal på barsel. Det er super fedt".

Familien betyder i det hele taget meget for Morten, der bor på Amager, hvor han er født og opvokset.Familien bor  tæt på, så hyggen og hjælpen er altid lige om hjørnet, når han og kæresten Simone har brug for det i en travl hverdag. En hverdag, hvor han også forsøger at sætte bæredygtighed på den private dagsorden, men ikke altid lykkes så godt, som han kunne ønske.

”Det er svært at undgå madspild med en etårig i hjemmet,” siger han med et smil, før han peger pilen tilbage på sig selv. Han har som så mange andre forsøgt at omlægge livsstil og spisevaner i en mere bæredygtig retning, men vanens magt er svær at bryde. Selvom han har skåret væsentligt ned på kødet og forsøger at spise så mange planter som muligt, er en total omlægning vanskelig at gennemføre.

”Der er mange ting, jeg synes, vi skulle gøre, men jeg ved også, at det er et langt sejt træk for både mennesker og virksomheder at skabe den forandring, der er brug for,” siger Morten, som håber, at han gennem sit arbejde som konsulent i PwC kan gøre en positiv forskel.

”Jeg håber, at jeg kan hjælpe virksomhederne til at forstå, at der faktisk er meget mere at vinde, end der er at tabe. Vi og vores kunder bliver også hele tiden klogere, og jeg er vild med, at vi sammen prøver at finde varige løsninger, der kan skabe en bæredygtig omstilling”.












Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration

Text, Font

Sponseret indhold fra

Material property, Font