Text, Font

Sponseret indhold fra

Læg en plan for din økonomi - og spar op







Er du ny til investering?

Klik for at finde ud af mere


Azure, Purple, Gesture, Violet, Font
Font

Er du ny til investering?

Hold musen over ikonet for at finde ud af mere

Azure, Purple, Gesture, Violet, Font
Font

Udgifter til mad, energi og andre leveomkostninger er steget markant, men hvis du gennemgår din økonomi kan du få et overblik, som tilmed giver dig mulighed for at skære overflødige udgifter væk - og lægge en fast plan for din opsparing.

I gamle dage, altså i de virkelig gamle dage, hvor midlerne var knappe, var der en udbredt forståelse af at have styr på privatøkonomien. Det kan de ældste af nutidens bedsteforældre og oldeforældre fortælle om. Der var simpelthen ikke penge til tant og fjas - eller blot et par nye sko, når man lige havde lyst.

Og nu skal vi måske til at finde inspiration i de gamle dyder. Vi har længe været vant til at have en højere levestandard og bruge mange penge, men i takt med at vores økonomi bliver mere presset, giver det mening at skrue ned for forbruget - og spare op til uforudsete udgifter. Det er langtfra alle, der husker at spare op, så der er penge til den knækkede tand, køleskabet, der skal skiftes eller bilen, der skal igennem en større reparation.

Vi har computere, smartphones, apps, netbank og regneark, der gør det let at planlægge privatøkonomien. Alligevel har vi ikke altid styr på det. Og slet ikke i sammenligning med vores forældre eller bedsteforældres generation.

”Man kan undre sig over, at det forholder sig sådan. Men mange undersøgelser viser, at vi har en tendens til at udsætte kedelige ting. Vi bruger pengene på fornøjelser her og nu i stedet for at sætte nogle af pengene til side til opsparing. Det er også derfor, at vi i dag har et pensionssystem, der tvinger os til at spare op til vores alderdom,“ siger Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom i Nordea.

Ida Marie Moesby anbefaler, at vi på samme måde som med pensionsopsparingen, har en plan og et system for, hvor meget vi skal sætte til side hver måned.

“Men de uforudsete udgifter er der stadig, og det er også altid smart at have sparet op til udbetaling eller depositum på en lejlighed. Det er derfor det er vigtigt, at man sparer op, så man har en økonomisk buffer. Men her halter det. Mange er desværre hele tiden en månedsløn bagud,” siger Ida Marie Moesby og tilføjer, at det naturligvis gælder for flere og flere i takt med at inflationen presser folks privatøkonomi.

Udsagnet bakkes op af en undersøgelse fra Nordea, der viser, at to ud af tre danskere kun sparer op, hvis de sidst på måneden kan se, at der er penge tilbage på kontoen. Forbruget bestemmer altså, om der er penge tilbage, der kan sættes til side eller investeres. Men hvis økonomien skal være i balance, bør det være omvendt, argumenterer forbrugerøkonomen.




Bliv bedre til at spare op

Forbrugerøkonom Ida Marie Moesby deler sine bedste råd med dig.



Flash photography, Dress shirt, Street fashion, Smile, Shoulder, Sleeve, Waist, Gesture, Happy
Personal computer, Table, Smile, Property, Furniture, Laptop, Comfort, Human, Fashion

Spar først - brug bagefter

En god løsning er en såkaldt månedsopsparing, hvor der hver den første i en måned bliver sat penge af til opsparing - enten i form af penge på en bankkonto eller til investeringer. På den måde bliver opsparingen første prioritet og variable udgifter til forbrug kommer i anden række.

”I stedet for at lade forbruget diktere, om der er penge til opsparing, så kan man med fordel vende det om, hvis man har mulighed for det. Man bør beslutte sig for et realistisk beløb til opsparing hver måned, og derefter kan man så med god samvittighed bruge af det resterende beløb uden at skulle være urolig over, om man kan betale de faste udgifter,” siger Ida Marie Moesby.

Hun vurderer, at en del af problemet med manglende opsparing bunder i, at mange familiers faste udgifter er steget. Samtidig er der en generel tendens til, at det i det hele taget er blevet meget let at bruge penge i det digitale samfund, hvor vi betaler med kreditkort eller mobiltelefon. Det betyder, at vi ikke altid har det samme forhold til pengene, som hvis vi skulle have kontanter op af lommen hver gang.

Desuden er der kommet mange fristelser. Vi lever i dag i en abonnementskultur, hvor et hav af lokkende tilbud om abonnementer af forskellig slags, ofte gratis i den første måned, ender med at blive en tung byrde af månedlige betalinger, som vi ikke har overblik over. Afbetalingsordninger til 0 procent i rente er også udbredt, og man kan eksempelvis ende med at skifte mobiltelefonen ud med en ny, før man er færdig med afdrag på den gamle. Det er med andre ord blevet “nemmere” at komme til at bruge for mange penge,” siger Ida Marie Moesby.

Men heldigvis har Ida Marie Moesby også en række gode råd til, hvordan vi styrer vores forbrug og får vores opsparing til at vokse.

”Start med at definere, hvor meget du gerne vil spare op hver måned. Gå derefter ind i din mobilbank og få et overblik over, hvad du egentlig betaler til. Nogle af de faste udgifter kan du ikke gøre så meget ved. Det kan eksempelvis være boligudgifter, forsikringer, faglige kontingenter, transportudgifter og eventuelt daginstitutioner til børnene.”

“Men under de faste udgifter ligger også de forskellige abonnementer, du betaler til, og for mange kan det være en aha-oplevelse at få et overblik over, hvor mange penge, der egentlig ryger hver måned til de løbende abonnementer. Mange af os betaler troligt til abonnementer, som vi kun sjældent eller måske aldrig bruger. Under de variable udgifter ligger den daglige husholdning, hvor man måske allerede har en fornuftig tilgang. Men variable udgifter omfatter også tøj, kulturelle oplevelser og andre ting, som man bedre kan skære ned på. Hold din økonomi så simpel som muligt,” siger Ida Marie Moesby.






























Du skal tænke over, hvor meget du vil spare op hver måned.

  • Få overblik over dine udgifter
  • Hold din økonomi så simpel som mulig
Font

Det skal du tage med dig fra afsnittet

Material property, Rectangle, Font

Kom i gang med en månedsopsparing  

 Penge, som du ikke behøver indenfor de næste tre år, kan du med fordel investere i fonde - og på den måde få mere ud af din opsparing. Minimér din risiko ved at oprette en automatisk månedlig opsparing med det beløb, som passer dig.

Vær bevidst om dine udgifter

Hun anbefaler, at man følger en liste, når man vil tilpasse privatøkonomien og skabe plads til opsparing.

”Sørg for at holde de faste udgifter så lave som muligt. Dernæst skal du sørge for, at du betaler tilstrækkeligt ind til pension - for de fleste, der er startet i god tid, gælder dog, at den ordning, man har i forbindelse med jobbet, er tilstrækkeligt. Arbejdsgiveren betaler en del, og du betaler også selv en fast procentdel af indkomsten.”

“Hvis du har dyr gæld, bør du prioritere at betale af på den. Og så ser du på det råderum, der er tilbage, og ud fra dette fastsætter du et rimeligt beløb til opsparing og eventuelt også investering hver måned. Til slut får du så et restbeløb, som du kan anvende til fornøjelser, for dem skal der selvfølgelig også være plads til. Men de bør være afstemt med dit restbeløb.”













Lav en liste over din økonomi

Det gælder om at skabe overblik, så du kan spare så mange penge op som muligt.

  • Hold dine faste udgifter så lave som muligt
  • Prioritér at betale af på den dyre gæld
Font

Det skal du tage med dig fra afsnittet

Ida Marie Moesbys checkliste til en sund økonomi






Boligudgifter (husleje, afdrag på boliglån, ejendomsskat, el, vand og varme)

Eventuelt børn (institutioner, børnebidrag, børneopsparing, lommepenge)

Forsikringer

Faglige kontingenter (A-kasse, fagforening)

Abonnementer (telefon, internet, sport, foreninger, streamingtjenester/kanaler)

Transport (benzin, værksted og reparation, afgifter, offentlig transport, cykelreparationer)

Sundhed (tandlæge, medicin)

Eventuelle kæledyr




Faste udgifter








Husholdning (daligvareindkøb mv.)

Gaver

Restaurantbesøg, kulturoplevelser mv.

Tøj og personlig pleje

Ferie, konfirmation, familieudflugter mv.





Azure, Gesture, Font

Variable udgifter








Pension








Azure, Gesture, Font

Opsparing/investering








Azure, Gesture, Font

Lån (renter og afdrag)








Azure, Gesture, Font
Azure, Gesture, Font

 »I stedet for at lade forbruget diktere, om der er penge til opsparing, så kan man med fordel vende det om, hvis man har mulighed for det. Man bør beslutte sig for et realistisk beløb til opsparing hver måned«

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom, Nordea





Over halvdelen af de unge sparer op

Som ung kan det være svært at få budgettet til at hænge sammen - især hvis man er på SU eller får elevløn. Særligt i tider, hvor inflationen generelt gør det dyrere at handle. Men under coronakrisen skete der en positiv udvikling, som måske kan få en varig effekt, hvis ikke prisstigningerne fortsætter deres himmelflugt. YouGov lavede i april 2021 en undersøgelse for Nordea, der viste, at blandt de 18-25-årige sparer 56 procent penge op hver måned.

Ida Marie Moesby påpeger det positive i, at flere unge har mulighed for at sætte penge til side, skabe en økonomisk buffer til uforudsete udgifter eller investere pengene til senere i livet. Men hun erkender også, at råderummet nu kan være presset af inflationen.

Hvis den større opsparingslyst blandt unge skyldes faldende udgifter, er det på den ene side positivt, fordi det giver mere luft i økonomien. Der er mange muligheder for at bruge penge, men til gengæld er mange pressede af regninger for husleje, el, vand, varme i den kommende vinter. På den lange bane er det dog positivt, at man allerede fra en ung alder bliver fortrolig med at spare op og lægge en plan for sin økonomi.”

Hvis den øgede opsparing derimod skyldes, at der er blevet stiftet mere SU-gæld under nedlukningen, er der grund til en vis bekymring.

”Man skal tænke sig om, når man stifter gæld. Også selvom SU-lån som udgangspunkt er billig gæld, hvis man altså får den betalt tilbage til tiden. Men indlånsrenten er lav, og derfor kan det ikke betale sig at tage SU-lån for at spare pengene op, medmindre det eksempelvis er for at have til et indskud til en lejlighed efter endt uddannelse. Men igen, man skal tænke sig om og ikke stifte gæld for at købe unødvendige luksusgoder,” råder Ida Marie Moesby.


















Få overblik over din privatøkonomi

Din privatøkonomi dækker over mange ting, men før du kan få en klar fornemmelse af, hvor mange penge, du kan sætte af til opsparing hver måned, så skal du have et overblik over dine udgifter. Udgifter kan både være variable - dvs. ændre sig fra måned til måned - og faste, hvor du betaler samme beløb hver måned eller hvert kvartal.  







Faste udgifter
Det kan for eksempel være husleje og forsikringer. Det er udgifter, der skal betales. Du kan fx sammen med dit forsikringsselskab gennemgå dine forsikringer for at se, om du har dem, du skal bruge eller om der er mulighed for at skære ned nogle steder.
Variable udgifter
Dækker over mad, tøj og fornøjelser som fx biografture eller ferie. Dem kan du i høj grad selv styre, men det er vigtigt at have et overblik over, om du bruger dine penge fornuftigt.
Pension
De fleste har en pension gennem deres ansættelse, men det kan også give mening at se på, om man skal lægge ekstra til side. Hvis ikke man har en pension gennem sin ansættelse, så skal man selv sørge for at starte en pensionsopsparing.
Afdrag på gæld
Start med den dyre gæld. Har du fx både et forbrugslån og et SU-lån, så er det vigtigt at få afdraget på forbrugslånet først, da det vil have en højere rente og derfor være dyrere i længden.
Opsparing / investering
Her skal du kigge dig selv i øjnene og prioritere, hvor meget du kan sætte til side. Har du gennemgået dine udgifter og sat dig ind i, om der er penge, du for eksempel bruger på ting, der ikke er højst nødvendige, så vil nogle måske opdage, at de faktisk kan sætte flere penge af, end de først troede. Det vigtigste er at tænke opsparing/investering ind som det første hver måned på lige fod med de faste udgifter.
Material property, Font

Dette indhold er produceret af Berlingske Media Advertising i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.

Cookie- og Privatlivspolitik & Cookiedeklaration