Søndag blev forskere øjeblikkeligt kaldt til krisemøde på Aarhus Universitet

Dagens overblik: Miljø- og fødevareministeren skal i samråd om landbrugspakken. Parti ved kommunalvalget var et satirisk indslag. Og regeringen får måske sine »historisk store« skattelettelser. Hele dit politiske overblik her.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) skal i dag skal i samråd om landbrugspakken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen og velkommen til den politiske morgenpost og dit daglige overblik over dagens vigtigste politiske historier.

Der er rigeligt at tage fat på i dagens medier, så vi springer fluks ud i det.

Og vi begynder i Berlingske.

Avisen kan i dag fortælle, hvordan adskillige forskere ved Aarhus Universitet de seneste dage har forberedt et modangreb på forskeren Bjørn Molt Petersens analyse af grundlaget bag landbrugspakken.

Det skyldes, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i dag skal i samråd om sagen. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor bedt om et beredskab fra universitetet.

Bjørn Molt Petersens analyse, som Berlingske beskrev søndag, har de seneste dage vakt opsigt, fordi den peger på en stribe problemer i det forskningsmæssige grundlag bag landbrugspakken.

Aarhus Universitet udøver såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet og forberedte derfor store dele af det videnskabelige forarbejde til landbrugspakken i 2015. Derfor er den nye analyse også en kritik af universitets arbejde, skriver Berlingske.

Søndag blev omtrent ti forskere øjeblikkeligt kaldt til krisemøde på Aarhus Universitet, hvor yderligere en lang række kolleger var med på videolink. Både dekan for fakultetet Science and Technology Niels Chr. Nielsen og prodekan Kurt Nielsen deltog personligt på mødet.

Aarhus Universitets modangreb på Bjørn Molt Petersens analyse kredser især om to forhold, erfarer Berlingske. Det kan du læse mere om her.

»Jeg bliver pikeret af det spørgsmål«

Berlingske har talt med Jørgen E. Olesen, professor ved Agroøkologi ved Aarhus Universitet og talsmand for forskerkredsen bag landbrugspakken, i forbindelse med historien.

Du får to spørgsmål og to svar herunder:

Nu sidder I og forsøger at finde sprækker i en analyse, som I oprindeligt grundlæggende var enige i. Udstiller det ikke, at myndighedsbetjeningen gør jer afhængige af ministeriet?

»Nej, jeg synes, at det er en helt naturlig del af myndighedsrådgivning, at vi klæder ministeren bedst muligt fagligt på,« siger Jørgen E. Olesen.

I 2017 modtager Aarhus Universitet omtrent 394 millioner kroner for myndighedsbetjening.

Vi er enige om, at Aarhus Universitet har omtrent 394 millioner gode grunde til, at der ikke er problemer med jeres arbejde op til landbrugspakken?, spørger Berlingske.

»Jeg bliver pikeret af det spørgsmål. Som forsker har jeg en integritet og faglighed, som jeg ikke flytter på, fordi jeg skal svare en minister,« lyder Jørgen E. Olesens svar.

Læs mere her.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er ikke begejstret for Berlingskes dækning af landbrugspakken.

Organisationen har derfor indrykket en helsidesannonce i dagens avis, hvor man skriver, at avisen søndag bragte »endnu et angreb på« landbrugspakken.

Administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup har delt annoncen på Twitter her til morgen.

Og så skal vi videre til dagens andre nyheder.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

»Vi byttede flygtning, indvandrer og muslim ud med jyde«

Vi bliver hos Berlingske og en kort historie, som fik opmærksomhed under kommunalvalget.

Her skrev flere medier om partiet Frederiksbergsk Folkeparti, der ville have jyderne ud af Frederiksberg.

Spidskandidaten for partiet, Lars Frahm, afviste, at partiet var et satirisk indslag i valgkampen.

Men til Berlingske i dag siger han nu, at det var det alligevel.

»Vi har sat projektet i verden for at illustrere over for folk, hvor let det er at lave et højrepopulistisk parti og stringente holdninger, så længe man finder en bestemt befolkningsgruppe at skyde skylden på,« siger Lars Frahm, som var inspireret af den måde, etniske og religiøse minoriteter ifølge ham bliver omtalt i den offentlige og politiske debat.

»Vi byttede flygtning, indvandrer og muslim ud med jyde, og det var sådan, det begyndte. Så har vi raffineret projektet over tid, men Frederiksbergsk Folkepartis holdninger er hovedsageligt baseret på forslag fra politikere herhjemme,« siger Lars Frahm.

156 frederiksbergere satte kryds ved Frederiksbergsk Folkeparti ved valget.

Du kan læse hele historien hos Berlingske her.

»Det er måske at gå i lidt små sko«

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremlagde tirsdag en ny aftale for Kriminalforsorgen, som bliver tilført 600 millioner kroner.

Både Jyllands-Posten og Politiken har set nærmere på aftalen i dag.

Førstnævnte skriver, hvordan kriminelle udlændinge fremover skal tvinges til at betale dele af flybilletten, når de skal sendes retur til hjemlandet efter endt afsoning i Danmark.

Det skal ske gennem et nyt krav om, at alle indsatte i danske fængsler tvinges til at spare 15 procent af deres vederlag op, når de arbejder under afsoningen i for eksempel fængslets værksted.

Hos Fængselsforbundet, der organiserer landets fængselsbetjente, er formand Kim Østerbye skeptisk.

»Grundlæggende synes jeg, at det er et unødvendigt tiltag. Det giver ikke særlig meget økonomisk at lave en tvungen opsparing, for at de indsatte kan betale 50 kroner for en togbillet. Det er måske at gå i lidt små sko,« siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:

»Det vil nok virke demotiverende for nogle. Det er i forvejen kun lommepenge, som de kan tjene.«

Den historie her.

Politiken skriver, hvordan den nye aftale indebærer, at de udvisningsdømte kriminelle i løbet af 2018 vil blive samlet på Fyn, hvor fængslet i Ringe vil blive omdannet til et nyt »udvisningsfængsel«.

Her vil fængslet blive tilpasset de særligt skærpede vilkår for udvisningsdømte, der ikke har samme adgang til for eksempel uddannelse og narkotikabehandling som andre indsatte.

Mere om det her.

Her får du fem nyheder i kort form, som du også skal kende til i dag

1: Der venter efter alt at dømme en opjustering af, hvordan det går i dansk økonomi, når Danmarks Statistik torsdag præsenterer nye væksttal for tredje kvartal.

Det spår flere cheføkonomer, der venter, at striben af markante justeringer af væksttallene dermed vil fortsætte, skriver Børsen i dag.

Men ifølge økonomerne har de usikre BNP-tal udviklet sig til et så stort problem, at de ikke har tillid til dem, ligesom de advarer politikerne mod at træffe forkerte beslutninger.

»For at være ærlig har jeg ikke længere tillid til, at BNP-tallene giver et retvisende billede af, hvor økonomien befinder sig,« siger f.eks. Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit, til avisen.

Børsen har spurgt Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker hos Danmarks Statistik, til kritikken.

Er du enig i, at jeres BNP-tal er så skæve, at man ikke kan stole på dem?

»Nej, det, synes jeg, er et helt overdrevent synspunkt. Det må jeg sige.«

Du kan læse hele interviewet her (kræver abonnement). Og nyheden om de skæve tal her (kræver også abonnement).

2: Antallet af patienter, der bliver behandlet på hospitalerne i Region Hovedstaden, er stærkt faldende efter indførelsen af det nye IT-system Sundhedsplatformen. Det skriver Politiken.

Nye tal, som regionen fremlægger en uge efter regionsvalget, viser, at hospitalerne i år ventes at behandle syv procent færre patienter end sidste år. Målt i behandlingernes værdi er der tale om et fald på ti procent.

Region Hovedstaden er samtidigt begyndt at genansætte lægesekretærer for at stoppe faldet i antallet af behandlinger efter indførelsen af Sundhedsplatformen.

Mere hos Politiken her.

3: Når der fældes dom i retssale landet over, er efterkommere af ikke-vestlige indvandrere stærkt repræsenteret.

Ifølge en ny rapport udgivet af Danmarks Statistik er denne gruppes kriminalitetsniveau 219 procent højere end hele den mandlige befolknings tilsammen, hvis man ikke korrigerer for alder.

Det skriver Berlingske i dag.

Det er særligt efterkommere fra Libanon, Somalia, Marokko og Syrien, der har et højt kriminalitetsindeks, viser udgivelsen. Omvendt ligger mænd fra USA, Kina og Indien under gennemsnittet.

Forklaringerne på tallene kan være mange, mener Lars Højsgaard Andersen, der er seniorforsker hos Rockwool Fonden.

»Noget af det, der betyder mest for, hvordan man klarer sig, er ens opvækstvilkår. Og hvis ens forældre er flygtet fra krig og ødelæggelse, har de måske ikke haft det samme overskud til at opdrage deres børn. Mennesker, der kommer fra tungt krigshærgede lande, har oplevet nogle ting, der kan smitte af på børnene,« siger han.

Hele den historie samt en skriftlig kommentar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) her.

4: Ligestillingsminister Karen Ellemann (V) tager nu handsken op efter #MeToo-bevægelsen og opfordrer danske virksomheder til at bryde tabuet og tale direkte om sexchikane på arbejdspladsen og om, hvordan det undgås.

Det forklarer ministeren hos Berlingske Business.

»#MeToo har skabt en virtuel demonstration mod hverdagssexisme, men jo også mod mere alvorlige seksuelle overgreb. I kølvandet på bevægelsen vil jeg i starten af det nye år tage kontakt til danske virksomheder, hvor jeg vil komme med en klar opfordring: Bryd tabuet – og tal om respekt, god tone og omgangsform,« siger Karen Ellemann.

Mere her.

5: Da den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, for et par uger siden i et stort interview i Berlingske gav en garanti til vælgerne om, at hun som statsminister ikke vil komme til at give sig i forhold til lempelser af udlændingepolitikken, var det blandt andet med henvisning til det brede flertal i Folketinget bag den nuværende udlændingepolitik.

»På udlændingeområdet er mandaterne så mange, at det er mandaternes logik, der må gælde,« forklarede hun.

Men garantien vil ikke være til hinder for, at Danmark igen vil kunne komme til at tage imod kvoteflygtninge i for eksempel 2019, hvis regeringsmagten til den tid er skiftet, lyder det nu i Politiken.

»Hvis du spørger, om vi fra Socialdemokratiets side vil garantere, at der ikke bliver taget kvoteflygtninge under en socialdemokratisk regering, så er svaret nej,« siger den socialdemokratiske Mattias Tesfaye til avisen.

Hele den historie her.

Dagens analyse

Regeringen kæmper for tiden med at få finansloven for næste år på plads.

Finansminister Kristian Jensen (V) har anmodet Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), om lov til at udskyde den planlagte 3. behandling.

Og hos Socialdemokratiet hygger de sig med at minde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om, hvad han sagde, dengang det var de røde partier, som var forsinket.

I Børsen i dag skriver avisens politiske kommentator, Helle Ib, at regeringen godt nok er forsinket, men at »VLAK nærmer sig de historiske skattelettelser«.

Du får et uddrag herunder:

»Det er muligt, at de 420.000 personer, der i dag betaler topskat, ikke vil kunne mærke større forskel i skatten på den sidsttjente krone, når regeringen og Dansk Folkeparti afslutter sine forhandlinger. Men ender slutspillet om finansloven og den såkaldte JobReform II, som regeringen satser på, er der alligevel samlet set store skattelettelser på vej. Måske endda »historisk store«. Altså dét, Anders Samuelsen bebudede, da han som Liberal Alliances leder i august fortalte om retræten i forhold til topskattelettelserne.«

»Ifølge Børsens oplysninger har forhandlingerne kredset om samlede skattelettelser til 11-12 milliarder kroner i alt. Det er udgiften efter adfærdsændringer og tilbageløb til statskassen. Omfanget er mindre end VLAKs oprindelige udspil, der lød på ca. 15 milliarder kroner netto.«

Resten kan du læse her (kræver abonnement).

Dagens citat

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen går det så godt med de tre regeringspartiers samarbejde, at det vil være oplagt for trekløveren at forsøge at genvinde regeringsmagten ved næste valg, der senest skal finde sted i sommeren 2019.

»Holder det hele vejen til den dag, hvor der udskrives valg, og det håber jeg da, at det gør, så vil det da også være mest naturligt, at vi går til valg sammen. Selvfølgelig vil det det,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i går til DR.

Udmeldingen fra Løkke kom på VLAK-regeringens etårsfødselsdag.

Berlingske samlede i øvrigt i går en oversigt over fem højdepunkter fra netop VLAKs første år ved magten.

Det kan du læse her.

Udkast til mellemrubrik

Fik du læst?

Konservative Hans Toft har siddet på tronen i Gentofte i snart 25 år.

Med knap 15.000 personlige stemmer ved kommunalvalget skriver den 70-årige politiker sig ind i statistikken, hvor stadig flere borgmestre sidder med det absolutte flertal.

Berlingske tegnet et portræt af bykongen her.

Det sker i dag

13:00 Møde i salen med ministrenes spørgetid

13:00 Åbent hastesamråd om kloryfylindhold i vandområder OG regeringens landbrugspakke
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er i dag kaldt i hastesamråd om klorofylindhold i vandområderne. Ministeren skal svare på spørgsmål i forhold til regeringens landbrugspakke og de modeller, der er benyttet til at vurdere udledning af stoffer i vandet.

I weekenden skrev Berlingske, hvordan forskeren Bjørn Molt Petersen i en analyse har vist, at der er grundlæggende problemer ved den måske mest afgørende regnemodel bag landbrugspakken.

På den baggrund vil samrådet blive indledt med spørgsmål til det.

15:00 Åbent samråd om eksport af sociale klienter
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i åbent samråd om eksport af sociale klienter fra en kommune til anden kommune.

15:00 Underskrifter mod nye kampfly
Kampagnen Nej tak til nye kampfly afleverer underskrifter mod købet af kampfly til Folketinget. Det er Anne Marie Helger, der overleverer underskrifter ved hovedindgangen til Folketinget.

15:30 Fødselsdagsreception for Mette Frederiksen
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, fyldte 40 år 19. november 2017. I dag er der fødselsdagsreception for hende i Fællessalen på Christiansborg.