»Projektet har overskredet politikernes kognitive evner, og de synes ikke at have haft begreb om, hvad de har sat i gang«

Dagens overblik: To af landets førende forvaltningseksperter har skrevet en bog om det skandaleramte skattevæsen, og dommen over beslutningstagerne er hård. En Venstre-politikers forslag risikerer at komme i karambolage med Grundloven. Og så bliver Region Sjælland bl.a. nødt til at spare medarbejdere, fordi der er for mange patienter. Hele dit overblik her.

00ernes VK-regering høster i en ny bog hård kritik fra to eksperter i offentlig forvaltning for regeringens håndtering af centraliseringen af skattevæsenet. Her ses daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sammen med nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der som indenrigsminister i VK-regeringen stod i spidsen for strukturreformen, nuværende finansminister Kristian Jensen (V), der var skatteminister under etableringen af Skat i 2005, samt Lene Espersen (V), der var konservativ minister i VK-regeringen, under et pressemøde i Statsministeriet tilbage i 2009. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens midtvejsmorgenpost.

Vi skal igennem en hel del i dag, så lad os fluks gå i gang med overflyvningen og starte med at kaste et blik på forsiden af Berlingske. Her kan man læse, at »ny forskning retter voldsom kritik af Fogh-regering for Skats sammenbrud«.

Gennem halvandet år har to af Danmarks førende eksperter i offentlig forvaltning – professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen – nemlig gransket et omfattende materiale om og fra den politiske beslutning om at samle skatteforvaltningen i 2005 og frem til i dag, hvor det danske skattevæsen er martret af sager om det skrottede inddrivelsessystem, EFI, det sammenbrudte ejendomsvurderingssystem og svindelskandalen med udbytteskat.

Og forskerne konkluderer, at beslutningen om at centralisere og effektivisere skatteforvaltningen var nærmest katastrofalt dårligt forberedt og udslag af det, Berlingske kalder en giftig cocktail af overmod, manglende analyser af konsekvenserne og urealistiske tidshorisonter.

»Det her er stærkt kritisabelt. Meget stærkt kritisabelt. Tænk sig, at vi i et system som det danske kan have et beslutningsforløb om en af de største administrative reformer i danmarkshistorien, der baserer sig på et grundlag, der er så løsagtigt, letfærdigt og mangelfuldt,« siger Jørgen Grønnegård Christensen til avisen.

Forskernes kritik retter sig både mod centraladministrationen, der i årtier havde ønsket en centralisering af skattevæsenet, konsulenthuse, som ikke fik ret i deres forudsigelser, og mod den daværende VK-regering, der anført af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og daværende skatteminister og nuværende finansminister Kristian Jensen (V) førte planerne ud i livet.

»Der var en pointe i at reformere skattevæsenet, for det var ikke bare meget komplekst. Omkostningerne ved at drive det var også relativt høje. Men problemet opstod, da projektet skulle føres ud i livet. Projektet har overskredet politikernes kognitive evner, og de synes ikke at have haft begreb om, hvad de har sat i gang, eller hvilke kritiske spørgsmål de burde stille, når embedsapparatet har været overbevisende i sine argumenter,« siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Læs hele Berlingskes omfattende historie lige her og få det store overblik over kritikpunkterne, hør om embedsmandsrapporter fra 1960erne, og om hvordan strukturreformen banede vejen for at føre skatteplanerne ud i livet.

Berlingske havde også forespurgt om et interview med Kristian Jensen, der i stedet henviste til skatteminister Karsten Lauritzen (V). Læs interviewet med skatteministeren, der bestemt mener, at der har gået en kritisk proces forud for etableringen af det nye Skat, her.

Få overblikket - hver dag


Politisk morgenpost giver dig dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Op til folketingsvalg kan der komme flere daglige opdateringer med de seneste opdateringer om dette. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Radikale vil lempe rugemødreregler

Vi smutter lige forbi Kristeligt Dagblad, der skriver, at de Radikale i et nyt ligestillingsudspil vil gøre det lettere for par at få et barn ved hjælp af en rugemor.

Samtidig erklærer både Venstre og Socialdemokratiet sig villige til at drøfte en lempelse af loven. Dansk Folkeparti siger derimod blankt nej, skriver avisen. For de Radikales gruppenæstformand, Sofie Carsten Nielsen, handler forslaget om at ligestille barnløse par og LGBTI-personer med andre, der modtager forskellige former for hjælp med at få børn.

»Det handler ikke om, at alle har ret til at få et barn, men alle har ret til at få muligheden for at prøve,« siger hun.

Læs hele historien her.

»Det virker sgu' lidt amatøragtigt«

​​Vi smutter tilbage i Berlingske, der kan fortælle, at Venstres Jan E. Jørgensen er styret ind i lidt af en udfordring.

Venstre-politikeren fra Frederiksberg har ytret ønske om at ændre valgloven, der i dag i princippet gør det nemmere at få en plads i Folketinget, hvis man er opstillet i f.eks. Vestjylland frem for i København. Det skyldes, at loven – gennem et lettere kompliceret regnestykke – tager hensyn til befolkningstætheden, når partiernes mandater skal fordeles geografisk. Og det er urimeligt, mener Jan E. Jørgensen.

Problemet er bare, forklarer valgforsker Kasper Møller Hansen, at man helt bevidst i forbindelse med tilblivelsen af valgloven har valgt at sikre, at de tyndtbefolkede områder også får kandidater valgt ind på Tinge.

Værre endnu for Jan E. Jørgensen står der i Grundloven, at »ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed«, og spørger man økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), siger han, at »Grundloven tillader ikke, at vi helt ser bort fra forskellen i befolkningstætheden.«

Jan E. Jørgensen, der er jurauddannet og tidligere advokat, erkender, at han ikke havde nærstuderet rækkevidden af Grundlovens paragraffer, inden han gik ud med sit forslag.

»Det virker sgu lidt amatøragtigt,« siger han til Berlingske.

Han siger dog også mere end det, og det kan du læse i den fulde artikel her.

Dagens »glimrende spørgsmål«

... stiller Politiken, der i dagens skriver, at Region Sjælland nu vil afskedige op mod 317 ansatte på regionens sygehuse for at få budgettet for næste år til at gå op.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) siger til avisen, at det vil være noget, patienterne vil kunne mærke, men at besparelserne er nødvendige – bl.a. andet fordi, der er en »enorm opdrift« på kræftområdet med flere behandlinger, og der generelt kommer flere patienter.

Men Heino Knudsen – spørger Politiken – hvordan hænger det sammen at afskedige medarbejdere for at løse udfordringer, der – som du selv siger – skyldes, at der kommer flere og flere patienter ind på sygehusene? Kan man ikke sammenligne det med at ville fyre kokke i et travlt køkken, fordi man vil forberede sig på, at der kommer flere og flere kunder?

»Det er et glimrende spørgsmål, for det lyder jo helt ulogisk. Men vi skal operere inden for en økonomisk ramme, regeringen stiller til rådighed. Vi skal se på, hvordan kan vi gøre tingene anderledes i morgen, end vi har gjort i går. Det antal flere patienter, der kommer – der får vi jo ikke tilsvarende penge med. Det er derfor, vi desværre er i den her situation«.

Læs mere her.

Se min kjole, den er lige strøget

I aften er Dronningen vært for et aftenselskab for regeringen, Folketinget og Europa-Parlamentets danske medlemmer. Og hjemme hos Socialdemokratiets Trine Bramsen var forberedelserne i går i fuld gang.

Fire korte, du lige skal have med

1. Alternativets politiske ordfører, Carolina Magdalene Maier, er en flittig flyturist, til trods for at hendes parti er en stor fortaler for, at danskerne skærer ned på deres forbrug af flyrejser og politisk får bedre incitamenter til at tage toget i stedet. Det skrev flere medier i går, herunder Berlingske.

En del af rejseriet er ganske vist tjenesterejser for Folketinget, men Maier er også flere gange rejst på dykkerrejser i udlandet.

»Det er en luksus, jeg kunne afskrive, men det er en del af mit liv, som betyder enormt meget for mig. Jeg er ingen hellig ko. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg også belaster klimaet. Men derfor synes jeg stadig, at jeg kan sige, at man skal være opmærksom på, hvor meget man flyver. Og at vi skal regulere det her politisk,« siger hun til avisen.

Historierne har desuden fået Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til at skrivende en harmdirrende Facebook-opdatering, fordi Maiers parti samtidig »skælder ud på os andre for at sætte tænderne i en hvidløgsroast«.

2. En anden alternativist, folketingsmedlem Roger Courage Matthisen, genopstiller ikke ved næste valg. Det skriver Ritzau på baggrund af en Linkedin-opdatering fra Matthisen.

»Ikke fordi jeg er træt af mit arbejde eller har opgivet håbet på demokratiet, men fordi jeg er overbevist om, at jeg kan skabe større værdi uden for Borgen,« skriver han i opdateringen.

3. 22 ud af landets 98 kommuner – svarende til fjerde kommune – er nu kommet i mål med et centralt integrationsmål for regeringen. Nemlig, at mere end halvdelen af alle flygtninge inden for tre år i Danmark skal være i et støttet eller ustøttet lønmodtagerjob. Det skriver Politiken.

4. Erhvervsministeriet afsatte et endnu større millionbeløb end hidtil beskrevet til e-sportsfirmaet Rfrsh, der nu er endt på finansloven, og som ind til juni var delvist ejet af uddannelsesminister Tommy Ahlers (V). Det skriver Jyllands-Posten.

Det sker i dag:

09.00: Folketingets undervisningsudvalg har kaldt undervisningsminister Merete Riisager (LA) i åbent samråd om skolepuljen.

10.30: Folketingets kulturudvalg har kaldt kulturminister Mette Bock (LA) i åbent samråd, hvor hun skal forklare sig om radio- og TV-tilbuddet til danskerne i kølvandet på nedskæringerne i DR.

11.35: Folketingets beskæftigelsesudvalg har kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd om forebyggende indsats på det psykiske arbejdsmiljøområde.

12.15: Folketingets beskæftigelsesudvalg har også kaldt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i åbent samråd om træthedsproblemer for danske taxachauffører.

14.00: Folketingets udenrigsudvalg har kaldt udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V) i samråd om, hvad Danmark og ligesindede lande kan gøre for at hjælpe palæstinensiske flygtninge, efter at USA har trukket støtten til FNs hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten.

14.30: Folketingets miljø- og fødevareudvalg har kaldt miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i samråd om problemerne med skadelig kemi i legetøj.

Det var vist alt. Rigtig god dag til alle læsere.