Faret vild i fradrag? »Praktisk taget er der ikke nogen, der kan beregne egen skat«

Nye skattefradrag fylder stadigt mere på danskernes årsopgørelser og gør det ekstremt svært for borgerne at gennemskue deres egen skat. Sådan lyder analysen og kritikken fra tænketanken Cepos, og den får på visse stræk opbakning fra en sjælden kant.

Boligjobordningen – populært kaldet håndværkerfradraget – er en af de fradragstyper, der har set dagens lys i de seneste par årtier. Andre relativt nye former for fradrag er beskæftigelsesfradraget, jobfradraget og pensionsfradraget, som tilsammen udgør en stigende andel af danskernes samlede indkomster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Det er ikke nødvendigvis ligetil, når man som skatteborger i Danmark skal udfylde og forstå først sin forskudsopgørelse og efterfølgende sin årsopgørelse.

I de senere år har flere nye fradragsmuligheder føjet sig til rækken af fradrag for eksempelvis befordring, fagforeningskontingent og rentebetaling på boliglån. Måske har man gjort brug af boligjobordningen – populært kaldet håndværkerfradraget – måske man sparer op til sit otium og er omfattet af det nye pensionsfradrag eller har et lavtlønsjob og er omfattet af det nye jobfradrag.

Nu har den borgerligt-liberale tænketank Cepos opgjort, at de såkaldt ligningsmæssige fradrag siden 1994 er vokset fra at udgøre 4,5 procent af danskernes indkomster til knap ti procent i 2018. Det svarer til, at danskerne får 134 milliarder kroner i fradrag.

Med den skattereform, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i februar, voksede andelen til over 11 procent af indkomsterne.

Og selv om Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, om nogen er tilhænger af mindre skat, er han kritisk over for fradragsvæksten. For denne gør vores skattesystem langt mere kompliceret.

»Praktisk taget er der ikke nogen danskere, der kan beregne deres egen skat eller marginalskat. Hvis vi nu tager vores beskæftigelsesfradrag på 9,5 procent, vil de fleste tro, at de skal gange 9,5 procent af deres indkomst, og så har de deres skattelettelse. Men nej, for først skal du gange 9,5 procent, og så skal du gange godt 26 procent på bagefter,« siger Mads Lundby Hansen:

»Når man afleverer halvdelen af sin indkomst til det offentlige, bør skattesystemet være bygget sådan op, at man kan forstå det. Det er et problem i forhold til vores demokrati, at vi opkræver verdens højeste skatter på en måde, som er så kompliceret.«

Foto: Poul Malling.

En politisk spiselig skattelettelse

Fradragsvæksten begyndte for alvor med beskæftigelsesfradraget, som blev indført i 2004 og siden da udvidet flere gange.

Cheføkonomen mener, at fradrag er blevet en mulighed for politikere til at give skattelettelser i en tid, hvor det synes svært at gennemføre deciderede sænkelser af skattesatserne.

Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har eksempelvis modsat sig lettelser af topskatten, men omvendt flere gange været villig til at indføre og øge flere skattefradrag.

»Politikerne er bange for den ulighedsdiskussion, der kan komme med, at en direktør får et vist antal kroner i lettelser. Så det prøver man at komme uden om ved at gennemføre nogle målrettede fradrag, som sørger for at øremærke lettelser til bestemte grupper og formål,« siger han.

Fradragsvæksten har de seneste 15 år kostet staten et provenutab på cirka 22 milliarder kroner, viser Cepos’ analyse. Men væksten i fradrag har til Mads Lundby Hansens glæde også sænket skattetrykket.

Men, siger han, »for de 22 milliarder kroner kunne vi have fået en flad marginalskat på 41 procent«.

»Det ville have været et langt bedre skattesystem, langt mindre kompliceret, og lettelsen ville have øget arbejdsudbuddet mere end den fradragsjunglevækst, vi har været igennem de senere år.«

Det ville så betyde, at fordelingen af disse lettelser ville være anderledes, ikke sandt?

»Det er klart, at en flad skat på 41 procent ville øge uligheden i forhold til dagens system. Men en flad skat på 41 procent ville også give en betydelig større effekt på beskæftigelse og velstand,« svarer Mads Lundby Hansen.

Kritik fra flere sider

I den LO-finansierede tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er man ikke tilhængere af en flad skat. Men faktisk deler AE-rådet kritikken af, at fradragsvæksten gør skattesystemet uoverskueligt.

»Det er en uskik, at man hele tiden opfinder nye fradrag. Vi er især kritiske over for håndværker- og investorfradraget. Det ville vi da hellere bruge til at have lavere trækprocent,« siger direktør for AE-Rådet Lars Andersen og peger på bundskatten.

Lars Andersen mener ikke, at »klassiske« fradrag som rentefradraget udgør et problem. Til gengæld er han stærkt kritisk over for, at skatteborgerne selv skal indberette flere af de nye fradrag.

»Man kan i høj grad selv påvirke det, sådan at man kan bruge det til skattetænkning,« siger han.

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, forstår kritikken af, at det kan være svært at beregne sin egen skat. Men hun anfører, at Skats tast-selv-system gør det »relativt gennemskueligt« at udregne, og erklærer sig i det hele taget glad for de nye fradrag.

»For mig har det en betydning, at vi har nogle gode incitamenter til at tage et arbejde i Danmark, og det sikrer disse fradrag,« siger hun:

»En flad skat vil hjælpe dem i toppen med en interesse i at arbejde mere, men den vil ikke sikre, at dem i den lave ende af lønskalaen har et incitament til at arbejde.«

Louise Schack Elholm deler heller ikke AE-Rådets frygt for skattetænkning.

»Boligjobordningen indberetter du eksempelvis selv, men den er jo tænkt sådan, at folk, når de får lavet noget, så får det lavet hvidt i stedet for sort.«