Det blev udlagt som en sand, liberal sejr, da regeringen i august fandt flertal for en såkaldt »saneringspakke«, der skulle rydde godt op i en række afgifter, som regeringspartierne anså for »gakkede«.

Væk røg afgiften på kaffeerstatning, på visse vafler og de fleste præmie-bamser i forlystelsesparker, ligesom partierne blev enige om at forenkle tinglysningsafgiften på boliger.