Fagforeningsfolk klar til at efterlade lærerne alene i konflikt: »Tudetosset ikke at slå til«

Dagens overblik: Musketereden mellem de offentligt ansatte slår sprækker, Pia Kjærsgaard indkalder til hastemøde, og så bliver der nu oprettet nødhoteller for strejketruede dyr.

Slår sammenholdet mellem lærerformand Anders Bondo og FOA-formand Dennis Kristensen sprækker? Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Godmorgen og velkommen til tirsdagens politiske morgenpost.

I dag er dagen, hvor mange kommer til at gå og holde vejret.

Klokken 23.59 udløber deadline for at opnå en aftale i Forligsinstitutionen. Forligsmand Mette Christensen har indkaldt forhandlere fra det kommunale, regionale og statslige område til forhandlinger tirsdag klokken 10, hvor hun vil forsøge at lande en aftale – eller udskyde forhandlingerne yderligere 14 dage, som også er en mulighed.

Ifølge flere parter er det positivt, at der nu for første gang er indkaldt til samlede forhandlinger.

»Derfor tror jeg faktisk, at det her med, at nu sidder vi i samme bygning og finder en løsning, det kan være columbusægget. Det håber jeg rigtig meget på,« siger Anders Bondo, der er lærernes formand og formand for Forhandlingsfællesskabet, til Ritzau.

Også statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), håber på en aftale.

»Jeg har ikke opgivet håbet om at lande en aftale, og vi vil også i morgen gøre vores yderste for, at vi kan forsøge at komme i mål,« siger hun.

En afgørende ting i de afsluttende forhandlinger kan blive, hvorvidt lønmodtagere på det kommunale, regionale og statslige område formår at holde sammen i den såkaldte musketered. De har inden forhandlingerne givet håndslag på, at de vil have en fælles aftale for alle tre områder med de tre hovedkrav løn, betalt frokostpause og en ny aftale for lærernes arbejdstid.

Men allerede hen over weekenden blev der sået tvivl om den musketered af blandt andre FOAs formand, Dennis Kristensen, og i dagens Politiken kan man læse, at der er forskellig opfattelse af sammenholdet hos kredsformænd hos lærerne og hos FOA. Det viser en rundringning, som avisen har lavet hos 31 kredsformænd.

Mens alle på nær en af lærerne mener, at der kun kan indgås en aftale, hvis alle tre områder er med, mener FOAs kredsformænd, at der godt kan indgås en aftale, der ikke samler alle tre områder.

»Musketereden betød oprindeligt, at stat, kommune og region stod sammen. Men hvis vi kan opnå et godt resultat på stat og region i forhold til vores krav der, er det tudetosset ikke at slå til«, siger Kenn Andreasen, FOA-formand i Mariagerfjord, og fortsætter:

»Sådan et scenario ville ikke være et brud på solidariteten, vi indsnævrer det bare til KLs område. Her vil alle organisationer stå samlet på det kommunale område. Det vil også lægge pres på kommunerne.«

Du kan læse mere om det her.

BT skriver på sin forside, at avisen kan afsløre, hvad kommunerne spillede ud med i de 21 timer lange forhandlinger natten til i går.

Ifølge BT tilbød kommunerne de kommunalt ansatte en lønstigning på 7,9 procent og forsikring om betalt frokostpause, hvor medarbejderne dog skal være til rådighed. Til sidst tilbød man lærerne, at deres arbejdstid får en mødeplansbestemmelse, som skal gøre arbejdstiden mere overskuelig og fleksibel for særlige ønsker.

En kilde i fagbevægelsen tæt på forhandlingerne fortæller til BT, at fagbevægelsen var klar til at indgå en aftale, da tilbuddet om betalt frokostpause kom på bordet, men alligevel efter et internt møde takkede nej på grund af musketereden. Kun et enkelt forbund stod i vejen, skriver BT.

Læs mere her.

I Berlingske kan du læse en god analyse fra avisens samfundsredaktør, Bent Winther. Han skriver, at hvis det skulle komme til en konflikt, vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med stor sandsynlighed være tilbøjelig til at trække det langt inden et eventuelt regeringsindgreb.

»Mange har forudset, at den bliver kortvarig, og at regeringen og Folketinget relativt hurtigt vil gribe ind. Men det er langtfra sikkert. Dels vil det være svært at finde frem til indholdet af et indgreb. Hvor skal snittet lægges? Og dels vil det være politisk følsomt og svært for regeringen at finde et flertal for et indgreb med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Så hvis nødberedskaberne i sundhedsvæsenet fungerer, og man kan indrette sig tåleligt inden for de områder, der er mest ømtålelige, vil Lars Løkke Rasmussen være fristet til at lade konflikten køre til det absolut yderste for at presse parterne tilbage til forhandlingsbordet.

Det er, når SOSUerne og HKerne skal til at optage lån for at klare dagen og vejen, og når de kan se frem til i flere år at skulle betale ekstra strejkekontingent, at musketereden for alvor skal stå sin prøve,« skriver han.

Læs hele analysen her.

Hvis du vil vide, hvilke mulige scenarier der er tilbage nu, kan du hos Jyllands-Posten læse om tre mulige scenarier. Hos Politiken kan du læse om fire scenarier. Hos TV 2 er det hele syv scenarier, og hos BT får du et scenarie, »der aldrig er set før«.

Energiforlig skal give billigere elafgift

Vi skal videre til noget helt andet, nemlig det kommende energiforlig.

I Berlingske fortæller skatteminister Karsten Lauritzen (V), at en væsentlig del af regeringens udspil til et kommende energiforlig vil være en markant sænkelse af elafgiften. Det vil gøre det billigere at være dansker og hjælpe den grønne omstilling, mener skatteministeren.

»Man kan give danskerne en væsentlig lettelse i deres elregning, samtidig med at man kan understøtte den grønne omstilling, og man kan gøre det relativt billigt,« siger han.

Danskerne betaler i dag Europas højeste elafgift ifølge EU-agenturet ACER, men modsat tidligere har de høje afgifter ikke samme positive effekt på energi og klima, viser de såkaldte afgifts- og tilskudsanalyser.

Professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen peger på, at en afgiftssænkelse ifølge beregninger vil have »en betydelig samfundsøkonomisk gevinst«. Samtidig giver initiativet mening i forhold til miljø- og energihensyn, mener han.

En lavere afgift på el har på forhånd bred opbakning i Folketinget. Mere her.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Borgeroprør mod ministerpension

I Ekstra Bladet kan man på forsiden læse, at der er et borgeroprør i gang, som avisen skriver. Oprøret er imod eksministres pension, hvor et borgerforslag om, at det skal være slut med ministerpension, på otte dage har fået de 50.000 støtter, som det kræver for at kunne blive rejst i Folketinget.

Tidligere ministre får i dag pension, selv om de ikke længere er ministre. F.eks. får Københavns overborgmester, Frank Jensen, knap 19.000 kroner hver måned ved siden af sin løn fra Københavns Kommune, og Mogens Lykketoft får knap 24.000 kroner om måneden oven i sin folketingsløn. Ministre er efter bare ét år som minister sikret den samme pension, som det vil tage en gennemsnitlig HKer godt 40 år at opspare, skriver Ekstra Bladet.

Men det skal være slut nu, siger manden bag borgerforslaget, it-konsulenten Frederik Mathiasen Nielsen.

»Det fortæller mig, at der er mange andre danskere, som også kan se urimeligheden i, hvordan de her pensioner er skruet samme. Og de kan godt fornemme, at der er en kløft i samfundet.«

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet ønsker dog at ændre på reglerne.

Artiklen kan læses her, hvis du har abonnement.

Tre hurtige historier, du også skal have med

1) Hvis vi danskere kunne spare fem minutter på vej til og fra arbejde, ville det give godt 13.000 fuldtidsjob om året. Det skriver Berlingske, hvor der bliver efterspurgt en langsigtet national plan for transporten.

»Lige nu ser det ud, som om vi trækker i forskellige retninger. Det er måske det største problem inden for både urban planlægning og trafik, at vi har for små planer og for små projekter – så det vil være en god idé med en stor fælles plan,« siger lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fonds Byforskning Ismir Mulalic.

Mere her.

2) Folketingets formand, Pia Kærsgaard, indkalder politikerne på Christiansborg til hastemøde om IT-sikkerhed, skriver TV 2.

Det sker, efter Berlingske har kunnet fortælle, at en række politikere frygter, at Rusland overvåger dem, og at de derfor beskytter sig ved bl.a. at sætte malertape over kameraet på deres telefon.

3) Udviklingen på sociale medier er bekymrende og truer i sidste ende selve demokratiet, mener uddannelsesminister Søren Pind, der er vært for konference om udfordringen.

For hvad skete der lige med tossede Bent, der plejede at sidde og råbe op, spørger han i et interview med Berlingske.

Dagens analyse

Finder vi i Børsen, hvor avisens politiske kommentator, Helle Ib, skriver om forhandlingerne om et nyt udligningssystem, der omfordeler 17 milliarder kroner mellem kommunerne.

For ifølge Ib må den ansvarlige minister, Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), nu gå »tiggergang« hos Socialdemokratiet, fordi Dansk Folkeparti ikke umiddelbart vil bakke op om regeringens ønsker.

»Det har sendt Simon Emil Ammitzbøll-Bille i armene på Socialdemokratiet i håbet om en aftale, men indtil videre uden større succes. Det beløb, regeringen har tilbudt Socialdemokratiet for at kompensere især kommuner i hovedstadsregionen samt storbykommuner for tab i forbindelse med et nyt udligningssystem, har ikke været tilstrækkeligt til gennembrud for en aftale. Skal Socialdemokratiet være hovedpartner bag en aftale, vil partiet ikke risikere ballade med en række provinskommuner på Fyn og i Jylland, der står til at miste større beløb.«

Hele analysen her.

Dagens strejketruede dyr

En måske overset konsekvens af en mulig konflikt på det statslige, regionale og kommunale område er de strejketruede svin. Som du kunne læse i morgenposten i går, risikerer svineavlere ikke at kunne få sendt deres svin på slagterierne, hvis de lukker ned i forbindelse med en konflikt. Men nu er der måske en løsning, skriver Børsen.

For i al hast er svineproducenter begyndt at oprette »nødhoteller« til slagtemodne svin. Via en staldbørs kan svineproducenter få svinene ind på nødhotellerne hos andre svineavlere.

Når en eventuel konflikt så er overstået, kan svinene igen forlade deres hotel og drage mod et nærliggende slagteri.

Læs den historie her.

Det sker i dag

9.00 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager sammen med sine kolleger fra Finland, Island, Norge og Sverige i Stockholm i det første nordisk-indiske topmøde nogensinde.

13.00 Møde i folketingssalen. Se programmet her.