Yngre danskere dropper efterlønnen

Udviklingen er en gevinst for det danske arbejdsmarked, mener Dansk Industri. Danske A-kasser er uenige.

Udviklingen overrasker ikke direktør for Danske A-kasser Verner Sand Kirk, som mener, at man har gjort efterløn uattraktivt. Scanpix/Torkil Adsersen/arkiv Fold sammen
Læs mere

I løbet af de seneste ti år er antallet af efterlønsmodtagere blevet mere end halveret, og samtidig indbetaler færre og færre danskere under 50 år efterlønsbidrag til deres a-kasse.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) har analyseret.

»Der sker jo en meget stærk udvikling, hvor mange mennesker vælger at fortsætte lidt længere på arbejdsmarkedet,« siger Steen Nielsen, underdirektør i DI.

»Det er utroligt positivt, for det sker i en periode, hvor det går meget stærkt på arbejdsmarkedet, og hvor virksomhederne har brug for de medarbejdere, de kan få,« siger han.

Kun 16 procent af de 45-49-årige dagpengeforsikrede betalte således efterlønsbidrag i første kvartal af 2017, og på ti år er antallet af efterlønsmodtagere faldet fra omkring 140.000 til omkring 65.000.

I 2011 vedtog VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale en tilbagetrækningsreform, der betyder, at efterlønsalderen hæves gradvist. I dag er den steget til 62 år, og i de kommende år vil den stige yderligere.

I Danske A-kasser, brancheorganisationen for a-kasser, er man knap så begejstret for udviklingen og de seneste reformer.

»Man har jo gjort det uattraktivt at tilmelde sig efterløn med de stramninger, man har lavet. Derfor er det helt naturligt og forståeligt, at de yngre ikke tilmelder sig ordningen«, siger Verner Sand Kirk, direktør for Danske A-kasser.

Han understreger, at faldet i antallet af efterlønsmodtagere har været i gang inden reformen, og at reformen er med til at holde nedslidte på arbejdsmarkedet.

»De sociale konsekvenser, er at den forsikring, der lå i efterlønnen, forsvinder. Det betyder, at de, der er slidte i arme og ryg og udbrændte efter belastende arbejde, ikke har noget alternativ,« siger Verner Sand Kirk.

Tidligere i år blev det vedtaget, at i 2018 skal der være mulighed for at hæve sine forrentede bidrag til efterlønnen skattefrit.

Det vil med al sandsynlighed få endnu flere til at droppe efterlønnen, mener DI's underdirektør.

Spørgsmål: Risikerer man ikke, at nogle af dem, der er nedslidte, som måske virkelig har brug for at gå på efterløn, ikke længere har den mulighed?

»Jo, det er rigtigt. Og måske også, at nogle fravælger efterlønnen og siger i en ung alder: 'Det får jeg nok ikke brug for.' Og så lader man være med at melde sig ind, hvorefter det så viser det sig, at det kunne have været rart at komme på efterløn,« siger Steen Nielsen og fortsætter:

»Men det skulle jo helst være sådan, at man så kan få noget andet i stedet for, og der tænker jeg på førtidspension og seniorførtidspension,« siger han.