Imperierne slog populært sagt tilbage, da danskerne senest sammensatte deres repræsentanter i Europa-Parlamentet.

Efter de politiske opbrud, der få år forinden blandt andet havde gjort Dansk Folkeparti til Danmarks største i Europa-Parlamentet, blev 2019-valget således en sejr for dansk politiks ældste og mest etablerede størrelser.