Vælgerne tror ikke på asylgaranti ved EU-folkeafstemning

Et flertal af vælgerne er overbeviste om, et ja ved folkeafstemningen 3. december på sigt betyder et ja til EUs fælles asyl- og indvandringspolitik.

Vælgerne stoler ikke på at Danmark på sigt holder sig fra EUs asylpolitik, hvis det bliver et ja ved afstemningen den 3. december. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Socialdemokraterne og Venstre har forsøgt at overbevise vælgerne om, at folkeafstemningen 3. december ikke handler om EUs asyl- og indvandringspolitik. Men det er ikke lykkedes.

I en megafonmåling for TV 2 og Politiken svarer 54 procent af danskerne, at de tror, et ja ved folkeafstemningen på sigt fører til, at Danmark tilslutter sig EUs fælles asyl- og indvandringspolitik. Det skriver Politiken.

Målingen er foretaget blandt 1.011 danskere, og kun 13 procent af de adspurgte, mener ikke, at et ja vil føre Danmark ind i EUs asylpolitik.

Den tilvalgsordning med retsakter, danskerne skal stemme ja eller nej til 3. december, indeholder dog ikke noget om EUs fælles asyl- og indvandringspolitik. Og skulle tilvalgsordningen med tiden komme til det, har regeringen tilmed garanteret, at danskerne vil kunne stemme om det ved en ny folkeafstemning. Denne garanti gælder med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) ord »til solen brænder ud«.

Derfor undrer det også udenrigsminister Kristian Jensen (V), at danskerne fortsat er skeptiske. Han pointerer, at både Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti ikke ønsker, at den fælles asylpolitik skal omfatte Danmark.

Hos Dansk Folkeparti mener formand Kristian Thulesen Dahl (DF) imidlertid, at vælgerne er blevet kloge af skade.

»Det er glædeligt, at danskerne gennemskuer, hvad vi også stemmer om 3. december. De er ikke faldet for ja-kampagnen om, at asyl- og udlændingepolitikken kan vi glemme alt om 3. december. Jeg tror, at det skyldes, at ja-siden i alt for mange år har underspillet betydningen af de EU-valg, vi står over for,« siger han til Politiken.

På det juridiske plan åbner tilvalgsordningen rigtignok op for, at Danmark kan blive en del af EUs fælles asyl- og indvandringspolitik. Men politisk er der givet markante løfter fra de største partier om, at det ikke kommer til at ske.