Trads kaldte Frederiksen for »levebrødspolitiker«. Mener han stadig det?

Journalist og debattør David Trads vil stille op som folketingskandidat for Socialdemokratiet. Det gør han efter en årrække, hvor han har skrevet klummer og udtalt sig til TV og på sociale medier på både godt og ondt om sine – måske – kommende kolleger. Berlingske har spurgt ham, hvordan han forholder sig til sine egne udtalelser.

David Trads, 51 år, er journalist, forfatter, kommentator og foredragsholder. Søndag offentliggjorde han på sin Facebook, at han ønsker at stille op som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Egedal Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

David Trads har i årevis været debattør og journalist, og søndag meddelte han på sin Facebook-profil, at han stiller op som folketingskandidat for Socialdemokratiet i Egedal Kommune.

Som debattør har han ofte – nogle gange dagligt – udtrykt sine synspunkter på sociale medier, i aviser og på landsdækkende TV og radio. I særlig grad om dansk politik. Berlingske har derfor konfronteret socialdemokraten David Trads med en håndfuld af hans tidligere udtalelser, hvor han har langet ud efter socialdemokratisk politik eller medlemmer.

Du har tidligere sagt, at du er imod burkaforbuddet. Er du stadig det?

»Jeg har tidligere sagt, at folk frivilligt burde lade være med at gå med burka. Det ville gøre livet nemmere for dem i vores land, men nogle gange opstår situationer, hvor man bliver nødt til at gribe ind. Jeg blev meget påvirket af, at jeg blev opsøgt af en gruppe dansk-muslimske piger i sommeren 2017, som bar tørklæde. De fortalte mig, hvordan jeg ikke måtte undervurdere virkeligheden for rigtig mange piger. Og det må jeg sige, det påvirkede mig meget at have et møde med de konkrete piger. Det har gjort mig meget mere nuanceret, end jeg var tidligere.«

Så nu siger du, at du går ind for burkaforbuddet efter dit møde med disse piger, som gjorde dig opmærksom på social kontrol?

»Det, jeg siger, er, at mødet, hvor jeg bliver gjort opmærksom på social kontrol, har påvirket mig meget. Det gjorde indtryk på mig, og det har været med til at ændre min holdning på området.«

I »Deadline« i august 2015 sagde du: »Vi kan da i hvert fald sagtens tage lige så mange (asylsøgere red.), som svenskerne har taget (...) altså dobbelt så mange som på nuværende tidspunkt.«​ Mener du stadig, at vi skal tage lige så mange asylansøgere, som Sverige gør?

»August 2015 var tidspunktet for den største flygtningekrise, Europa har set siden Anden Verdenskrig. På det tidspunkt kendte vi ikke omfanget. Dengang var tallene for Sverige og Danmark meget lavere, end de endte med at blive. Den sommer og det efterår måtte vi indse, at vi lever i en verden, hvor der er 50-60 millioner flygtninge. Ligesom andre blev jeg opmærksom på, at vores flygtninge- og asylpolitik ikke rummede alle de mennesker.«

I Sverige tog man i 2015 163.000 flygtninge, hvor man i Danmark tog 18.500 modsat 14.000 året før. Du siger i »Deadline«, at vi kunne tage dobbelt så mange, som vi gjorde i 2014. Mener du stadig, at det er realistisk?

»Nej. For som jeg lige sagde, så går det op for mig – ligesom det går op for alle andre – at situationen i 2015 var mere permanent. Vi er nødt til at indrette verden på en måde, hvor flygtninge får lyst til at blive i det land, de kommer fra. Derfor er udviklingsbistand vigtig. Derudover er det vigtigt for os, at dansk integration kommer op på det bedst mulige niveau. Vi er nødt til at se på det antal, der kommer ind. Derfor er min holdning ændret. Oplevelsen i 2015 betød, at vi alle sammen var nødt til at kigge på flygtningeproblematikken på en ny måde.«

Du har udtalt, at der er »smukt«, at de svenske borgerlige udelukker Sverigedemokraterna fra indflydelse, og at de danske borgerlige burde gøre det samme med DF. Mener du nu, at det ville være smukt, hvis Socialdemokratiet isolerede Dansk Folkeparti?

»Sverigedemokraterna er vokset ud af den ekstreme højrefløj med fascister og nazi-sympatisører. Derfor synes jeg, det er fint, at Sverige opretholder en situation med dem uden for magten. Kigger vi på Dansk Folkeparti, så er de åbenlyst gået i en helt anden retning end tidligere. En retning, hvor de har valgt at søge samarbejde. Både med de borgerlige partier – men også med resten af Folketinget. Derfor skal man selvfølgelig samarbejde Dansk Folkeparti om den politik, man i øvrigt er enige om.«

Så det, du sagde tilbage i 2014 om, at danskere burde gøre det samme med DF, er blevet anderledes i takt med, at DF har åbnet for at samarbejde med Socialdemokraterne?

»De har åbnet sig ved, at DF har skiftet holdning på mange andre områder. Jeg husker godt den pågældende debat, men dengang var det særligt Søren Krarup og Mogens Camre. Det er en anden tid nu.«

Tilbage i 2015 kaldte du i dit Radio24syv-program Pia Kjærsgaard for en »pøbel-dronning«. Mener du, at hun er en pøbel-dronning nu i 2018?

»En pøbel-dronning må være blevet sagt i forbindelse med, at hun blev formand for Folketinget. Det var ikke noget venligt ordvalg.«

Mener du stadig, at Pia Kjærsgaard er en »pøbel-dronning«?

»Nej.«

I 2015 kaldte du Mette Frederiksen for »en typisk levebrødspolitiker«. Mener du stadig det?

»Det må være forstået i den helt brede forstand, at hun har levet af at være politiker, for jeg har kun godt at sige om Mette Frederiksen, efter hun er blevet formand for S.«

Det står i denne sammenhæng: »Hun er symbol på en karrierepolitiker. Der er ingen fortælling – ingen stor narrativ – om Mette Frederiksen. Hun har aldrig skrevet en samlende bog, der redegør for hendes tanker, drømme og mål. Tværtimod har hun ofte dramatisk skiftet holdning på store værdipolitiske dagsordener, så hun synes svær at placere.« Det skriver du på daværende tidspunkt. Hvad tænker du om det?

»På alle de kritikpunkter, jeg havde i den pågældende klumme, har Mette Frederiksen efterfølgende leveret varen. Det er rigtigt, at jeg har skrevet det, jeg har skrevet. Jeg har levet af at være politisk kommentator. Men det er åbenlyst, at Mette Frederiksen efter at være blevet valgt til formand har leveret det samlede narrativ, som gør, at hun er en fabelagtig formand. Så tog jeg fejl dengang, ja.«

Du advarede i 2016 Mette Frederiksen mod at komme for tæt på Dansk Folkeparti – de to partier er i dag meget tætte. Mener du, at S og DF er for tætte på hinanden?

»Nej. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har nogle synspunkter, hvor de er meget tæt på hinanden. Det gælder eksempelvis på udlændingepolitikken, hvor de to partier har samarbejdet tæt. Kigger man på en række velfærdsområder, er der bestemt store forskelle på S og DF. Jeg mener ikke, at Socialdemokratiet er for tætte med DF. De samarbejder på de områder, hvor de kan blive enige.«