Studerende bliver mere blå

Danske studerende er mere borgerlige end tidligere, og det kan få stor betydning for fremtidens samfundsdebat og politik. Den nye borgerlighed kommer bl.a. til udtryk på Københavns Universitet, hvor studenterforeningen Borgerlige Studerende netop er blevet stiftet.

Der var fest på Christiansborg i torsdags, da resultatet af skolevalget 2015 forelå. Blå blok fik knap 58 procent af stemmerne fra landets 8. og 9. klasser, og Venstre alene fik 27,4 pct. Tendensen til en mere blå ungdom kan samtidig også mærkes på landets højere læreanstalter, hvor flere og flere bekender sig til den borgerlige blok. Fold sammen
Læs mere

En borgerlig vind blæser gennem landets universiteter, hvor flere og flere studerende bekender blå kulør og stemmer til højre for midten.

Vinden kan ifølge eksperter og de borgerlige studerende selv komme til at skabe store forandringer i fremtidens debatlandskab og politiske liv, fordi mange af de kommende meningsdannere og beslutningstagere vil være uddannet på de otte universiteter.

Tendensen på de videregående uddannelser afspejler resten af samfundet, hvor de unge i det hele taget er blevet mere borgerlige, og hvor ikke mindst Venstre kan prale af at have ungdomsappeal.

Udviklingen kommer lige nu til udtryk på Københavns Universitet, hvor der er stiftet en helt ny studenterforening, Borgerlige Studerende. Et alternativ til den allerede eksisterende, borgerlige studenterforening, Konservative Studerende. Men også et modspil til universitetets studenterråd og dermed også Danske Studerendes Fællesråd, der ifølge Borgerlige Studerende er for venstreorienteret.

Ifølge formand for Borgerlige Studerende, statskundskabsstuderende Nicolai Svejgaard Poulsen, er der »en borgerlig proces i gang, hvor de studerende afgjort er blevet mere borgerlige end for ti år siden«.

»Jeg kan se, at flere studerende bakker op om det, jeg vil kalde det borgerlige. Tidsånden blandt unge er en helt anden, end da jeg gik i gymnasiet,« siger den 23-årige formand, der også er aktiv i Venstres Ungdom (VU) og sidste år stillede op til europaparlamentsvalget for Venstre.

Professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet Søren Risbjerg Thomsen bekræfter, at de studerende er blevet mere borgerlige. Han offentliggør snart en ny undersøgelse af de studerendes vælgeradfærd, og vil ikke løfte sløret for detaljerne i undersøgelsen, som han laver for det politisk netmedie altinget.dk. Men den viser, at det går tilbage for rød blok med undtagelse af undtagen Enhedslisten, mens det går fremad for blå blok, der nu har flertal blandt studerende på de videregående uddannelser.

Søren Risbjerg Thomsen tilføjer, at en tilsvarende undersøgelse, han offentliggjorde sidste år, viste samme tendens.

Hvordan kan det være? Plejer man ikke at sige, at studerende er røde?

»Den nuværende regering har strammet politikken over for de studerende. SU er blevet forkortet med et år, der er studiefremdriftsreformen, og der bliver stillet større krav til universiteterne osv. Det kan sagtens have en effekt,« forklarer han:

»Og så er det sådan, at den siddende regering tit har tilbagegang blandt de yngre vælgere, unge er altid lidt i opposition til det bestående.«

En borgerlig stemme i uddannelsesdebatten

Ifølge Nicolai Svejgaard Poulsen er brugerbetaling, SU-lån og mere selvbestemmelse til universiteterne nogle af Borgerlige Studerendes uddannelsespolitiske mærkesager.

Er det ikke nok med Konservative Studerende som en borgerlig stemme for de studerende på Københavns Universitet?

»Vi er ikke konservative, og vi mener ikke nødvendigvis det samme,« siger Nicolai Svejgaard Poulsen og tilføjer, at »en snes« studerende er aktive i den nye forening:

»Vores mål er at blive en borgerlig stemme i debatten om uddannelser. Ofte er det de venstreorientere synspunkter, der dominerer, og vi vil gerne bidrage til, at de mange borgerlige studerende også får en stemme. Forhåbentlig kommer vi til at præge det politiske system med vores synspunkter.«

Han regner med, at borgerlige studerende som ham selv »vil komme til at præge uddannelsesdebatten- og politikken de kommende år«, fordi de »er opvokset i systemet og derfor kender det«.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Rune Stubager kan også godt se for sig, at fremtidens borgerlige meningsdannere og beslutningstagere bliver mere blå.

»Man kan godt forestille sig en borgerlig tendens,« siger han og henviser til, at vælgervanerne som oftest bliver grundlagt i de unge år:

»Det, man stemmer på først, har det med at blive en vane. Som ung vælger er man mere påvirkelig over for de ting, der er oppe i tiden på et givent tidspunkt, og man fornærmer vist ingen ved at sige, at lige nu står regeringsblokken ikke så skide godt.«

Men, understreger han, vælgertendenser er som bølger på et hav. Det går op og ned.

Efter de venstreorienterede 68ere kom 1980ernes og 1990ernes yuppier med deres borgerlighed. De blev i løbet af 1990erne afløst af en ny og mere rød ungdom, og »lige nu er det muligt, at det svinger den anden vej igen«.

De borgerlige partier står traditionelt stærk på studier som jura, økonomi og på de forskellige handelsuddannelser. Men en organisation som Liberal Alliances Ungdom oplever også at få nye medlemmer på et teknisk universitet som DTU, ligesom den liberale ungdomsorganisation i særdeleshed tiltrækker gymnasiedrenge. »Og de begynder jo på universiteterne bagefter«, som landsformand Alex Vanopslagh udtrykker det.

Ifølge Konservative Studerendes landsformand, Andreas Teckemeier, er der på universiteterne »ikke den samme holdning til, at vi er konservative, som tidligere«. Han er enig i, at studerende »i et eller andet omfang« er blevet mere borgerlige og fremhæver, hvordan hans forening ved sidste års universitetsvalg på Københavns Universitet fik 15 procent af de studerendes stemmer.

Konservative Studerende har som landsorganisation omkring 300 medlemmer og er tæt forbundet med Konservativ Ungdom (KU), der har cirka 1.350 medlemmer, hvilket er godt 1.000 færre end VUs cirka 2.500 medlemmer.

Ligger i tidsånden

At de unge i det hele taget er blevet mere blå, afslørede en større undersøgelse fra sidste år af vælgervandringer siden folketingsvalget i 2011. Således stod Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i undersøgelsen foretaget af Søren Risbjerg Thomsen til at få 55 procent af de unge stemmer, og Venstre ville alene få 28 procent af de 18-24-åriges krydser.

Tidligere rektor på Syddansk Universitet og rektorformand professor Jens Oddershede taler om, at »det ligger i tidsånden, at de studerende bliver mere borgerlige«.

»Jeg kan godt fornemme det. Men det kan sagtens vende igen. Det er set før,« siger han.

Hvad kan det skyldes?

»Der er hele tiden den her diskussion om, hvordan vi kan opretholde vores samfund, og i den forbindelse tænker de unge måske mere på, hvordan de skal klare sig fremover. Hvordan de skal realisere sig selv,« siger han:

»Måske flugter det mere med blå blok.«

På samme måde rider eleverne i folkeskolen på den blå bølge. Således fik de borgerlige partier til det landsdækkende skolevalg i sidste uge for eleverne i 8. og 9. klasse 104 af de 179 mandater i Folketinget. Venstre alene fik 49 mandater, mens de Konservative kunne prale af hele 19 mandater.

Værdier, dannelse og tradition i centrum

Men at være borgerlig studerende handler om mere end realisere sig selv. Det handler også om værdier, om dannelse og tradition. Det fortæller teologistuderende på Aarhus Universitet Hans Nørkjær, der er redaktør af foreningen Studenterkredsens blad, Studenterkredsen. Et blad, der blev genoplivet sidste år efter at have været lukket i 17 år.

Foreningen har ingen formålsparagraffer. Men dens »selvforståelse er, at man med en grundtvigsk klangbund er forpligtet af tradition og historie«, som han udtrykker det. Studenterkredsen danner rammen om et fællesskab af bl.a. borgerlige teologistuderende, og »lige nu er tendensen i Studenterkredsen, at man er træt af kulturradikalismen, der bliver opfattet som traditionsfornægtende og samfundsnedbrydende«.

»Studenterkredsen tiltrækker helt sikkert nogle, der vil stemme blåt. Men den tiltrækker også nogle, der vil stemme til venstre, men som er tiltrukket af vores diskussion af den klassiske dannelse,« siger han.

Hans Nørkjær er forsigtig med at beskrive Studenterkredsen som direkte borgerlig eller som en tidehvervsk kritik af modernitet.

»Men der er ingen tvivl om, at den insisteren på en kristendomsforståelse, som ikke nødvendigvis er humanistisk i sin tilgang, og hvor alt ikke skal gå lige op med den verserende politisk korrekte holdning, den rammer rimelig godt ned i Studenterkredsen,« siger han.

Ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob Ruggaard, er mange studerende »bekymrede, skuffede og vrede over de mange reformer, de er blevet mødt med af denne regering«. Det gælder ikke mindst studiefremdriftsreformen, og det kan »skabe en modreaktion«, som han siger.

Men for ham handler modreaktionen om andet end borgerlige studerende. Den handler om, at de studerende i dag forholder sig langt mere til universitetspolitiske spørgsmål end tidligere.

»På den måde er alle studerende blevet mere engagerede,« mener Jakob Ruggaard.