Blå blok vandt skolevalg: »Hvem stemte du på?«

Torsdag satte 8. og 9. klasses elever deres livs første kryds til et skolevalg. Interessen har været stor, og tal indikerer, at unge er mere politisk interesserede i dag end for et årti siden. Blå blok vandt.

Foto: Uffe Weng. For første gang nogensinde skulle børn prøve at stemme som til et folketingsvalg. Valgresultatet blev offentliggjort ved en stor valgfest på Christiansborg.
Læs mere
Fold sammen

Telefonerne er gemt væk, småsnakken stilnet af og fokus koncentreret. 325 elever fra Tre Falke Skolen på Frederiksberg er mødt op for at debattere straf for personkriminalitet, brugbarheden af nationale test, fængsling af mindreårige, og om aktiv dødshjælp bør tillades.

Spørgsmål, der tilsyneladende optager landets skoleelever, for hænderne er konstant i vejret og øjnene rettet mod de ungdomspolitikere, der i dagens anledning er kommet for at diskutere politik. Mens enkelte af partiernes holdninger mødes af en buhen, udløser andre klapsalver, og på baggrund af salens støj kan det konkluderes, at 14-16-årige vil legalisere hash, lovliggøre aktiv dødshjælp og afskaffe heldagsskole og obligatoriske lektiecafeer.

Mandag den 12. januar udskrev statsminister Helle Thorning Schmidt (S) skolevalg, og siden har elever i 8. og 9. klasse ført valgkamp ved at promovere mærkesager og skaffe vælgertilslutning på sociale medier. Torsdag kulminerede elevernes arbejde så med valgkort, stemmesedler og valgbokse på mere end 800 tilmeldte skoler landet over.

Skolevalget er et nyt initiativ fra Folketinget, der skal styrke elevers interesse for og deltagelse i demokratiet ved at introducere dem for en virkelighedstro valghandling, og projektets formål er øjensynlig lykkedes.

»Jeg synes, skolevalget har været meget interessant. Jeg har lært rigtig meget om partier, og hvor jeg førhen tænkte, at jeg var meget venstreorienteret og ikke rigtig gad beskæftige mig med andre partier, ved jeg nu, at der også er andre, jeg deler holdninger med,« siger 15-årige Freja Chambers Thygesen.

Selv om der er tre år til, at Freja Chambers Thygesen kan sætte et kryds af virkelig betydning i en valgboks, synes hun ikke, at det er for tidligt at stifte bekendtskab med valgprocessen i 8. og 9. klasse.

»Der er ikke mange på vores alder, der ved, hvordan demokratiet fungerer, og hvilke partier der går ind for hvad, men skolevalget har hjulpet os med at danne vores egne meninger og holdninger. Det er vigtigt, for selv om vi ikke kan stemme endnu, er vi blevet ordentligt klædt på til den dag, vi kan,« siger Freja Chambers Thygesen, der nu overvejer at melde sig ind i et parti.

Generelt er interessen for politik blandt de 14-16-årige steget, viser tal fra Index DK/Gallup. I 1996 var færre end ti pct. meget eller ret interesseret i politik, mens flere end hver fjerde i 2013 var meget eller ret interesseret i politik. På samme måde har landets ungdomspartier samlet set fået flere medlemmer siden midten af 90erne, viser beregninger fra Berlingske Research. I dag er omkring 11.000 unge medlem af et ungdomsparti.

Interessen overrasker lærer

De unges interesse for politik har overrasket lærer og koordinator for skolevalget på Tre Falke Skolen Allan Sylvest.

»Opbakningen har været stor og meget fascinerende. Personligt var jeg lidt bange for, at eleverne ikke ville tage det alvorligt, men der har været nogle knusende gode debatter, ligesom ungdomspolitikerne har været med til at skabe et stort engagement hos eleverne. De er jo også bare unge mennesker, der interesserer sig for samfundet og har nogle værdier og et menneskesyn, man kan være enig eller uenig med,« siger Allan Sylvest.

Han understreger, at de mange ting, der er hentet ind og sat i værk for at gøre valghandlingen så autentisk som muligt, er med til at vække og fastholde elevernes interesse.

»Valgkort og stemmebokse betyder rigtig meget. Lige så snart eleverne kan mærke, at der har været noget overordnet koordinering og noget engagement for at gøre det så godt og tjekket som muligt, så tager de også valget mere alvorligt. Tingene løftes op på et andet niveau, så vi er rigtig glade for Folketingets initiativ,« siger Allan Sylvest, der håber, at skolevalget fremover kan fungere som et led i elevernes læring om demokratiet.

Da klokken slår 12, stimler eleverne sammen med hver sit valgkort. De siger navn og fødselsdato, får udleveret en stemmeseddel og forsvinder på skift ind i valgbokse for at sætte et kryds og efterfølgende lade sedlen dumpe ned i en valgurne. Processen er naturtro, indtil elevernes alvor erstattes af en nysgerrig summen og ét gennemgående spørgsmål.

»Hvem stemte du på?«

Da stemmerne var talt op i aftes, stod Venstre som valgets klare vinder med 27 procent af stemmerne, og Socialdemokraterne på andenpladsen med 17 procent. Blå blok fik i alt 105 mandater mod rød bloks 74.